Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DMI: Derfor kan du ikke regne med vejrudsigten

Det har altid været svært at forudsige vejret, men denne sommer har været en særlig udfordring for meteorologerne. Vagtchef ved DMI giver sit bud på, hvorfor vejrguderne i øjeblikket er så lunefulde.

Det ustadige sommervejr over Danmark fortsætter ufortrødent den kommende uge ifølge Danmarks Meteorologiske Institut.
Det ustadige sommervejr over Danmark fortsætter ufortrødent den kommende uge ifølge Danmarks Meteorologiske Institut.

Vi elsker den danske sommer, skønt den ofte har svigtet med kolde farver på vand og på land - for pludselig at ændre karakter, så der ligger »nøgne piger ved hver en strand«, som det lyder i Thøger Larsens »Sommervise«.

Vi er vant til ustadigt sommervejr, men denne sommer har alligevel været noget særligt. Vejrprognoser har på kort tid kunnet ændre sig fra sol til regn og tilbage igen, fortæller vagtchef ved Danmark Meteorologiske Institut (DMI) Thyge Rasmussen. Han forklarer her, hvordan prognoserne laves og giver sit bud på, hvorfor de i år har voldt ekstra kvaler.

»Det har altid været svært at lave vejrudsigter, men det har drillet mere denne sommer, end det plejer at gøre. Mest mærkbart er det på prognoserne, der gælder lidt længere frem i tiden – tre, fem, syv dage frem. Vi har ikke rigtig haft nogen stabilitet i vejret, og det adskiller denne sommer fra tidligere, hvor vi som regel har haft en periode på måske en uge, hvor vejret har været godt hver dag. Det har vi slet ikke oplevet denne sommer,« siger han.

Vejrudsigten for de første to-tre dage beregnes på DMIs egen computer ud fra DMIs egen vejrmodel. For at se længere frem i tiden benytter man vejrprognoser fra et fælleseuropæisk vejrcenter i Storbritannien, der har større computerkraft. Her laves prognoser en hel måned frem i tiden, men »når man når ud over ti dage, bliver det mere underholdning, end det har noget med virkeligheden at gøre,« lyder det fra Thyge Rasmussen.

Prognoser laves der dog, og der arbejdes konstant på at forbedre metoden.

»Det er den fælleseuropæiske model, der har været meget ustabil denne sommer. Selv vejret tre-fire dage frem i tiden kan svinge meget. To gange i døgnet får vi en ny kørsel (prognose, red.), og denne sommer har vi mange gange oplevet, at den siger regn og torden og dårligt vejr om fire dage, men 12 timer senere siger den, at det bliver solskin. Så sidder vi der og tænker: Nej, hvad er nu det?« siger Thyge Rasmussen.

Generelt er sommervejr sværere at forudsige end vintervejr, da vintervejret er præget af store lavtryk og storme, som kommer hen over Atlanterhavet og frem til Europa, mens sommervejret er præget af vejrfænomener med mindre geografisk udbredelse. Om vinteren er der desuden stor temperaturforskel mellem syd og nord, og vejrfænomenerne, som opstår som følge deraf, er mere veldefinerede. Om sommeren kan temperaturen næsten være den samme.

»I går havde vi f.eks. 30 grader oppe i det nordlige Sibirien samtidig med, at vi havde 30 grader nede ved Middelhavet. Det gør, at der opstår noget, vi ikke altid har helt styr på. Det hele virker mere tilfældigt om sommeren,« forklarer vagtchefen.

Når talen falder på, hvorfor sommervejret i år har været usædvanlig svært at forudsige, henviser Thyge Rasmussen til den globale opvarmning.

»Det er blevet rigtig, rigtig varmt nede sydpå, hvor man har haft den ene varmerekord efter den anden med 47 grader i Spanien. Så det virker som om, at den meget omtalte globale opvarmning slår igennem dernede, mens det ikke er blevet til så meget opvarmning længere nord på. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke. Men det betyder nok, at vi skal betragte vejret på en ny måde,« siger han.

Den kommende uge ser det ud til, at der kommer sol til hver en strand tirsdag og i særdeleshed onsdag med temperaturer op til 25 grader. Men allerede torsdag vender de kolde farver tilbage på vand og på land.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.