Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DMI advarer om forhøjet vandstand, kraftig vind og snestorm

Onsdagen byder på vildt vejr for en stor del af landet. Der er varsel om »farligt vejr« langs den jyske vestkyst, vindstød af stormstyrke mange steder og risiko for snestorm på Bornholm.

DMI varsler om risiko for snestorm på Bornholm. I resten af landet er der også varsel om vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand.
DMI varsler om risiko for snestorm på Bornholm. I resten af landet er der også varsel om vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand.

Regn, kraftig blæst, høj vandstand og sne. Det er, hvad danskerne kan forvente af onsdagens vejr.

»Vi har et massivt frontsystem, som skal passere landet. Det regner godt og voldsomt vest for Storebælt, og det er på vej til den østlige del af landet. Luften bliver koldere jo længere østpå, vi kommer, og derfor kan regnvejret gå over i hvidt, når vi når til Bornholm. Her er der risiko for snestorm,« fortæller Mogens Rønnebek, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Bornholm er det eneste sted i landet, hvor der er udsendt varsel om snestorm. Til gengæld er der andre varsler, som gør sig gældende i resten af Danmark.

»Vi har mange varsler ude i dag. Det blæser kraftigt allerede nu, og flere steder langs kysterne varsler vi om vindstød af stormstyrke. På grund af blæsevejret får vi også problemer med højvande. Det har vi derfor også varslet, og det er primært ved Jyllands vestkyst,« siger Mogens Rønnebek.

Omkring Vadehavet og Limfjorden advarer DMI således om »farligt vejr« i dag, men der er ingen grund til bekymring, beroliger Mogens Rønnebek. Ved Vadehavet kan vandstanden nå over tre meter, men det skulle digerne gerne kunne klare.

Hen på aftenen og natten til torsdag vil blæsten være aftaget de fleste steder i landet.

»Når vi når til aftenen og natten er kun den jyske vestkyst, hvor der fortsat vil være vindstød af stormstyrke. Det blæser stadig meget i resten af landet på det tidspunkt, men ikke i en sådan grad, at det skal varsles,« siger Mogens Rønnebek.

DMI advarsler forhøjet vandstand, vindstød af stormstyrker og risiko for snestorm onsdag. Orange markerer »farligt vejr«, gul »voldsomt vejr« og turkis »risiko for voldsomt vejr«.  
DMI advarsler forhøjet vandstand, vindstød af stormstyrker og risiko for snestorm onsdag. Orange markerer »farligt vejr«, gul »voldsomt vejr« og turkis »risiko for voldsomt vejr«.  

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.