Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ugen på Kanten

Divaer til hest i Danmarks Radio

Denne uge stod på mange måder i divaernes tegn.

Barack og Michelle Obama tjekkede ud af Det Hvide Hus med stor selvhøjtidelighed og en strøm af afskedstaler. Grædende amerikanere så ud, som om landet nu er fortabt, hvilket ikke er helt usandsynligt, eftersom Donald Trump snart overtager embedet.

Han har engang gjort nar af en handicappet, og det holdt skuespilleren Meryl Streep en lang tale om til uddelingen af film- og TV-prisen Golden Globes. Donald Trump ville til gengæld ikke finde sig i ikke at blive hyldet i en større forsamling, og det skrev han et kort tweet om. Der stod, at Meryl Streep var en overvurderet skuespiller, og det var selvfølgelig ikke pænt skrevet.

Men ret skal være ret.

Uanset hvor lidt vi bryder os om Donald Trump her i Europa, har manden en pointe, når det gælder Meryl Streep.

De største divaer lod dog til at være ansat i Danmarks Radio.

DR har som bekendt betalt 70.000 kroner for at fragte USA-korrespondenten Johannes Langkildes kones hest til USA. Kulturminister Mette Bock har kaldt sagen »bizar« og efter at have tænkt sig om et par dage, kom DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup i tanke om, at det var han enig i.

Nu skal Johannes Langkilde selv betale for hesten Jazz’ hjemrejse, og denne gang er afgørelsen i det mindste truffet af en kvalificeret person. Ulrik Haagerup har et indgående kendskab til grænserne for DRs transportbudget, idet han selv flyver på arbejde til daglig fra Jylland. Det koster ifølge Ekstra Bladet omkring 200.000 kroner om året plus det løse, hvilket er taxaen fra lufthavnen til DR Byen. Metroen kører ellers fra dør til dør.

I DR2 Deadline kaldte Ulrik Haagerup hestesagen for et fejl-jugement, hvilket er fransk for, at han har kendt til udgiften siden 2013. Da han blev spurgt, om han selv syntes, at det han sad og sagde gav mening, rettede Ulrik Haagerup på TV-værten.

»Jeg står,« sagde han.

Og det havde han ret i. Ulrik Haagerup stod op, da han blev interviewet. Et ledelsesmæssigt format af den størrelse skal man lede længe efter, og utroligt nok er det lykkedes DR at finde det.

Hvorom alting er: Johannes Langkilde, hans familie og hesten skal hjem igen. De skal nemlig afløses af DRs næste USA-korrespondent: Ægteparret Kretz.

Tv-værterne Lillian Gjerulf Kretz og Steffen Kretz (om hvem det engang blev sagt, at han møder enhver udfordring med åben skjorte) rykker begge til Washington. DR har denne gang besluttet at sende ikke en men hele to korrespondenter til USA, og så er det da noget af et tilfælde, at de er gift med hinanden. Man kunne også overveje at placere korrespondenterne i hver deres by for at opnå en bredere dækning, men det giver selvfølgelig mest mening, hvis man anlægger et journalistisk perspektiv.

På den lyse side forlyder det, at hr. og fru Kretz vil spare licensbetalerne for yderligere udgifter. De er gået med til at dele bolig i Washington.

Der er også gået kroner og øre i det danske politikorps. Et par betjente fra Fyns Politi stod frem og fortalte, at de op til jul fik instrukser om at lægge andre opgaver til side for at udskrive trafikbøder. Jo flere jo bedre. Ifølge instruksen ville det udløse 4,5 millioner kroner ekstra i næste års budget til Fyns politi.

Nyheden kom ikke så meget bag på borgerne selv, der efterhånden er vant til at få bøder for småforseelser, når der er lavvande i politiets kasser. Den, der virkede mest overrasket, var justitsminister Søren Pape Poulsen. Som politiets øverste chef kan han ikke forventes at vide, hvad der foregår i politiet, og han håbede derfor, at der var tale om en »misforståelse«. I så fald må det vel betyde, at de pågældende bøder anulleres.

Stormen fortsatte denne uge om placeringen af den nye politiskole. Den skal ligge i Herning, men præcist hvorfor må offentligheden ikke vide. Statsministeriet har nemlig mørklagt de dokumenter, som Lars Løkke Rasmussen havde til rådighed, da han traf sin beslutning.

Mørklægningen af dokumenterne skyldes blandt andet offentlighedsloven fra 2013, der har fået tilnavnet »mørklægningsloven«. Længe inden Søren Pape Poulsen blev justitsminister, erklærede han således, at: »Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt offentlighedsloven skal ændres, men hvornår den bliver ændret.«

Eller, som det hedder nu, efter at han er blevet minister:

»Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gå ind i de politiske forhandlinger (om en ændring af loven, red.) med det udgangspunkt, at der skal ske en lempelse af ministerbetjeningsreglen.«

Med andre ord: Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Søren Pape Poulsen har tænkt sig at gøre noget, men om han har tænkt sig at gøre det, mens hans egen regering risikerer at blive ramt af de nye oplysninger. Hastværk er lastværk. Ellers som regeringen synes at tænke: Det haster ikke så meget, at vi jager os selv ud af ministerkontorerne.

Leny Malacinski er journalist.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.