Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Disse politikere er også blevet overfaldet: Fra Glistrup til Rasmus Jarlov

Tirsdag blev Morten Bødskov (S) overfaldet i forbindelse med et EM-arrangement på Islands Brygge. Men Bødskov er langt fra den eneste politiker, der har været udsat for overfald. Berlingske bringer her en oversigt over de mere kendte overfald mod danske politikere.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bliver i marts 2003 overfaldet af autonome, der overhælder statsministeren med rød maling.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) bliver i marts 2003 overfaldet af autonome, der overhælder statsministeren med rød maling.

1. maj 1983: Fremskridtspartiets karismatiske leder, Mogens Glistrup holder tale i et hjørne af Fælledparken i forbindelse med et 1. maj-arrangement. Talen bliver dog afbrudt, da Glistrup bliver angrebet af en gruppe på omkring 300 unge, der overdænger Glistrup med maling, æg og sten.

Fremskridtspartiets leder Mogens Glistrup overhældt med maling i Fælledparken første maj.
Fremskridtspartiets leder Mogens Glistrup overhældt med maling i Fælledparken første maj.

4. maj 1985: Statsminister Poul Schlüter (K) bliver overdænget med æg og tomater under en tale på Rådhuspladsen i København for at fejre 40 års fred siden Anden Verdenskrig.

Statsminister Poul Schlüter bliver overdænget med æg og tomater i forbindelse med sin tale på Rådhuspladsen.
Statsminister Poul Schlüter bliver overdænget med æg og tomater i forbindelse med sin tale på Rådhuspladsen.

1. maj 1989: Mogens Glistrups og Fremskridtpartiets arrangement i Fælledparken bliver igen angrebet, da 200 demonstranter kaster flasker efter Glistrup. 25 betjente i kampuniformer må beskytte arrangementet.

24. marts 1998: På Griffenfeldsgade på Nørrebro i København bliver Pia Kjærsgaard (DF) overfaldet af ’autonome og udlændingetyper’ med spark og spyt. Mere end 150 unge mennesker angriber Kjærsgaard, da hun stiger ud af en taxa i forbindelse med et interview til et radioprogram.

9. oktober 1998: Amtsborgmesteren i Ribe, Laurits Tørnæs (V), og hans kone bliver udsat for et brandattentat i deres hjem. Gerningsmændene knuser en rude og hælder brandbart væske ud over gulvet, og branden tvinger Tørnæs og hans kone til at flygte ned ad en stige fra husets første sal. Politiet havde en teori om, at attentatet kom som en reaktion på lukningen af Ribe Sygehus.

3. maj 2000: 16 autonome bliver anholdt under et politisk møde i KUC’s medborgerhus arrangeret af Fremskridtspartiet. Ved ankomsten til stedet bliver Mogens Glistrup overdænget med spyt og en ung, autonom kvinde tømmer en sodavand ned ad ryggen på Glistrups jakkesæt.

10. august 2000: En venstreradikal gruppe, der kalder sig ’Homoer i Aktion’, kaster molotovcocktails mod Grethe Løgstrups bil ved hendes bopæl. Det er den anden aktion af sin slags inden for en uge, da gruppen dage for inden har kastet molotovcocktails mod Udlændingestyrelsen i Ryesgade i København. Aktionerne sker i protest mod beslutningen om ikke at give asyl til en iransk, homoseksuel mand.

10. juni 2001: Til det danske mindretals årsmøde i Flensborg må Pia Kjærsgaard søge i sikkerhed, da 20 unge flensborgensere omringer hende og hendes mand. Den daværende pressesekretær Søren Espersen er til stede og slår ud efter flere af de unge demonstranter.

Pia Kjærsgaard havnede i tumult da hun skulle deltage i det danske mindretals årsmøde i Flensborg i 2001. Den daværende pressesekretær Søren Espersen og Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup forsøger at få Kjærsgaard i sikkerhed.
Pia Kjærsgaard havnede i tumult da hun skulle deltage i det danske mindretals årsmøde i Flensborg i 2001. Den daværende pressesekretær Søren Espersen og Pia Kjærsgaards mand Henrik Thorup forsøger at få Kjærsgaard i sikkerhed.

21. januar 2002: Anders Fogh bliver ramt af et æg i hovedet under et besøg på Kirkens Korshærs varmestue på Nørrebro i København. Ægget bliver kastet af en 19-årig gymnasieelev med forbindelser til det autonome miljø.

En 19-årig gymnaiseelev kaster et æg i baghovedet på statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med et besøg på en varmestue på Nørrebro. 
En 19-årig gymnaiseelev kaster et æg i baghovedet på statsminister Anders Fogh Rasmussen i forbindelse med et besøg på en varmestue på Nørrebro. 

8. november 2002: Pia Kjærsgaard (DF) føler sig så truet af en kvinde på gaden i København, at hun trækker en peberspray frem mod kvinden. Kvinden havde angiveligt påkørt Pia Kjærsgaard på cykel, og havde efterfølgende fulgt efter politikeren, der var alene og på vej til frisøren. Den pågældende kvinde blev sigtet af politiet. I samme ombæring sigtedet politiet Pia Kjærsgaard for overtrædelse af våbenloven.

10. december 2002: Næstveds borgmester Henning Jensen (S) og hans kone Inger Heunicke får sig et chok, da et kanonslag bliver kastet ind i parrets bopæl, mens de ligger og sover. Eksplosionen er så voldsom, at flere ruder bliver blæst ud og en dør flået af hængslerne. I postkassen finder borgmesteren en seddel med skriften: ’Når du er uretfærdig, er vi ligeså.’

18. marts 2003: Autonome aktivister overhælder statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) med rød maling. Gerningsmændene var angiveligt medlemmer af den autonome gruppe ’Globale Rødder’.

Aktivister sprøjtede i 2003 statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) til med rød maling.
Aktivister sprøjtede i 2003 statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) til med rød maling.

9. juni 2005: Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V), bliver udsat for et brandattentat i hendes hjem i Greve. Ministerens carport og bil bliver brændt ud af den eksplosionsagtige brand. En gruppe, som kalder sig 'Aktionsgruppen Grænseløse Beate', indrømmer at stå bag attentatet. Tidligere er Hvilshøjs hjem også blevet angrebet af autonome, der har smidt rød maling ud over indkørslen til hjemmet.

Brandattentatet på Integrationsminister Rikke Hvilshøj's bil på hendes privatadresse i Greve. Politiets eksperter er ifærd med at indsamle beviser.
Brandattentatet på Integrationsminister Rikke Hvilshøj's bil på hendes privatadresse i Greve. Politiets eksperter er ifærd med at indsamle beviser.

6. februar 2005: En 29-årig mand og en ven truer det daværende medlem af Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil, over telefonen med ordene: ’Vi følger dig. Din familie kommer til at dø.’ Selvom det er mandens ven, der fører ordet, bliver den 29-årige mand efterfølgende idømt tre måneders fængsel.

17. maj 2005: Et brev adresseret til Kamal Qureshi (SF) indeholder et hvidt pulver og teksten ’Dødspatruljen. Død over muslimer’. Det er praktikanten i SF’s sekretariat, der åbner brevet. Qureshi benytter lejligheden til at kritisere Dansk Folkepartis debatmetoder, og henviser til, at den hårde debattone fra højrefløjen kan inspirere til yderligtgående, racistiske handlinger.

2. oktober 2006: Manu Sareen (R) bliver oppasset af to ’velklædte mænd’, der med en ’pervers venlighed’ truer Sareen med ordene: ’Hvis du hjælper flere af vores kvinder, slår vi dig ihjel.’ Sareen siger sit job op som integrationskonsulent i Københavns Kommune i december 2007, efter at have været tavs om situationen i mere end ét år.

8. maj 2008: En mand slår ud efter Jesper Langballe (DF) ved værtshuset Byens Kro i København. Langballe fortæller, at den sortskæggede og ’pæredanske’ gerningsmand sender en halv snes voldsomme knytnæveslag af sted mod ham, men at han ’ved rent held’ lykkes at undgå samtlige af slagene.

30. august 2011: Kamal Qureshi (SF) bliver slået i brystet flere gange og bliver nikket en skalle, da politikeren deler valgbrochurer ud under en Eid-fest i Valby. Qureshi selv er overbevist om, at det er medlemmer af Hizb ut-Tahrir, som står bag overfaldet.

29. januar 2014: Rasmus Jarlov (K) bliver overfaldet i forbindelse med en demonstration mod salget af 19 procent af aktierne i Dong til Goldman Sachs. Sammen med en gruppe venner havde Jarlov stillet sig i udkanten af demonstrationen for at afholde en mindre moddemonstration. Der opstod pludselig tumult, og Jarlov modtager et par slag i maven af en høj gerningsmand.

Rasmus Jarlov blev overfaldet til demonstrationen mod salget af Dong-aktier i januar 2014.
Rasmus Jarlov blev overfaldet til demonstrationen mod salget af Dong-aktier i januar 2014.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.