Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Disney-prinsesser siger mindre og får færre komplimenter

To amerikanske forskere har underkastet Disneys prinsessefilm en nøjere ligestillingspolitisk granskning. Prinsesserne siger relativt set mindre nu om stunder. Til gengæld bliver de i højere grad rost for deres dygtighed og mindre for deres udseende.

Snehvide og de syv, små dværge fra 1937 og 11 andre af Disneys prinsessefilm er blevet undersøgt af to amerikanske forskere for rollefordeling, antal replikker samt komplimenter mellem mænd og kvinder.
Snehvide og de syv, små dværge fra 1937 og 11 andre af Disneys prinsessefilm er blevet undersøgt af to amerikanske forskere for rollefordeling, antal replikker samt komplimenter mellem mænd og kvinder.

I år fylder Disneys første og ældste prinsesse 80 år. Hun holder sig nu meget godt, Snehvide – med de rene, fine ansigtstræk, det smukke, sorte hår og den fortryllende, røde rosenmund.

Hov, nej, fy. Det dér var da »kønnet tale«! Netop kønnet tale er temaet for en undersøgelse af Disneys prinsessefilm, som to amerikanske sprogforskere, Carmen Fought og Karen Eisenbacher fra Pitzer Gollege og North Carolina State University, offentliggjorde sidste år. De to forskere inddelte de 12 prinsessefilm fra Disney i tre æraer, der hver har en række bemærkelsesværdige karakteristika.


Først baggrunden. Det er ikke bare for sjov. Forskerne interesserer sig for prinsessefilmene, fordi mange små piger sluger filmene råt og ser dem igen og igen. Samtidig er forskerne optaget af, hvordan pigerne udvikler deres kønsidentitet, fordi piger ikke bare »er født til at elske en lyserød kjole«. Det kvindebillede, som de populære tegnefilm reproducerer, er derfor ikke uden betydning.


I analysen undersøger forskerne, hvor meget de mandlige og kvindelige figurer taler i filmene, og hvad siger de til hinanden. Lad os bare afsløre, at det går både fremad og tilbage for ligestillingen.

Først tilbagegangen. I de første tre prinsessefilm fra den klassiske æra fra 1937 til 1959 taler er der generelt få figurer, men filmene er trods deres betragtelige alder og gammeldags kønsroller nærmest progressive, fordi antallet af roller og replikker er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to køn.


I de næste film i den såkaldte renæssance æra fra 1989 til 1999 går det til gengæld helt galt. Der optræder mange flere på rollelisten, og de er stort set alle af hankøn – bortset fra den kvindelige hovedperson, der er på jagt efter en passende ægtemand. I denne periode har mændene tre gange så mange replikker som kvinderne. Blandt de nyere prinsessefilm i New Age æraen fra 2009 og frem, rettes der lidt op på den skæve kønsfordeling, dog undtaget den nyeste film »Frost«, hvor mændene sidder på 60 procent af replikkerne.


Og så kommer vi til det positive, hvis vi tager ligestillingsbrillerne på. De amerikanske forskere har også undersøgt, hvad der bliver sagt i tegnefilmene nærmere bestemt, hvorfor figurerne får ros og komplimenter. Her er der sket en bemærkelsesværdig udvikling.

Når de første tre Disney-prinsesser, Snehvide, Askepot og Tornerose, blev rost, var det i 55 procent af tilfældene på grund af deres dejlige udseende. Deres evner og resultater kastede kun 11 procent af roserne af sig. I de allernyeste film bliver pigerne/kvinderne for første gang i Disney-historien rost mere for deres evner og resultater end for deres udseende. 40 pct af roserne skyldes deres evner, og 22 procent deres udseende.
Så ved vi det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.