Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Din tarm kan gøre dig tyk, syg og sur

Kosten har stor betydning for tarmens velbefindende og derigennem overvægt, sygdom og humør.

Okay, måske ikke helt på den her måde, men tarmen har stor betydning for både humør og helbred.
Okay, måske ikke helt på den her måde, men tarmen har stor betydning for både humør og helbred.

København. Den dårlige nyhed er, at tarmen – og det vi fylder den med – kan have ansvaret for overvægt, sygdom og dårligt humør.

Den gode nyhed er, at kost, der fodrer tarmens gavnlige bakterier og giver stor mangfoldighed, kan medføre en stabil vægt, et stærkt immunforsvar og godt humør.

»Det ser ud til, at en mangfoldig tarmflora er opskriften på lettere at kunne holde en normalvægt, undgå livsstilssygdomme og få et stærkere immunforsvar generelt. En stor del af løsningen til et sundt liv er gemt i tarmfloraen,« fortæller autoriseret klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen, som står bag bogen »Spis tarmen sund – og tab dig«.

Der skal gerne være masser af de gode bakterier og en stor variation af bakterierne i tarmen – også kaldet vores mikrobiom. Og her støder vi på et problem, for mange af os har det med at spise et snævert udvalg af kød og grøntsager,« fortæller Michael Mosley, som er læge og videnskabsjournalist på BBC.

- Den forkerte sammensætning i dit mikrobiom kan rent faktisk gøre dig tyk, syg og påvirke humøret. Men man kan ændre sammensætningen og dermed forbedre en masse ting ved kroppen, siger Michael Mosley, som også er forfatter til "Sund mad til kloge tarme".

Han forklarer, at tarmfloraen kan få et boost med fermenterede fødevarer, syrnede mælkeprodukter, fiberrig kost - og frem for alt stor variation.

- At gå tilbage til fermenterede fødevarer, masser af grøntsager og mindre forarbejdede fødevarer er en moderne videnskabelig tilgang til noget, som vores bedsteforældre var bekendte med. Nu har vi en anden forståelse af de bagvedliggende mekanismer, siger Michael Mosley og tilføjer:

- Det handler ikke om afsavn, det handler om at tilføje ting til kosten. Man bør udvide sin horisont og prøve noget nyt. Hvis man aldrig har prøvet kefir, kan det være, at man ikke kan lide det, men udforsk det.

Det er nemlig aldrig for sent at ændre på sit mikrobiom - altså tarmfloraen - men gør man det, er det en langtidsinvestering.

- Vi ved, at forholdet mellem bestemte bakterier er tæt forbundet med fedme og type 2-diabetes. Vi ved, at sammensætningen af bakterier i tarmen er forskellig fra tynde til tykke mennesker, fortæller Michael Mosley.

Der er stadig grænser for, hvad videnskaben ved om de enkelte fødevarers betydning for de forskellige bakterier.

Men fremtidsperspektiverne er, at man kan tage en prøve af den enkeltes tarmflora for at bestemme, hvilke fødevarer man bør spise flere af for at opnå en mere varieret og gavnlig sammensætning af bakterier.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.