Digital folkeoplysning skal gøre os til ansvarlige borgere

Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv »digital dannelse«. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden, som højskolerne stod for i 1800-tallet, mener de IT-professionelle og folkehøjskolerne.

Der er brug for en ny folkeoplysning. En dannelse af os alle i et omfang, der svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

Men denne gang skal dannelsen være digital.

Sidst på måneden afholder foreningen Dansk IT og Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark et »folkeråd« for borgere, politikere og foreninger på Rødding Højskole, der skal munde ud i konkrete anbefalinger til Christiansborg til, hvordan vi alle sammen bliver bedre digitale borgere.

Det vil sige borgere, der ikke bare kan bruge Nem-ID eller håndtere en hjemmeside, men borgere der agerer som reflekterende, nuancesøgende deltagere i demokratiet.

Det er en problemstilling, der ifølge Dansk IT har været påtrængende i flere år, men er blevet ekstra aktuel efter briternes Brexit-afstemning og valget af Donald Trump som kommende præsident i USA.

»Der er et stort behov for specifikke IT-kompetencer. Men det er ikke nok. Vi skal også mestre den kritiske forholden sig til, hvad vores ageren på nettet betyder for demokratiet og vores medborgere. Hvordan man er en ansvarlig borger, som tager ansvarlige beslutninger for fællesskabet. Og vi tager fejl, hvis vi tror, at disse kundskaber kommer af sig selv,« siger Klaus Kvorning Hansen, som er vicedirektør i koncern-IT på Københavns Universitet og formand for Dansk ITs udvalg for digitale kompetencer.

Han er også magister i filosofi. Og i hans øjne kan man sammenligne den dannelse af borgerne, der er behov for nu, med folkeoplysningen i 1700- og 1800-tallet.

»Mennesket skulle, sagde oplysningsfilosoffen Kant, »frigøre sig fra sin selvvalgte umyndighed«. Det er det samme, vi taler om nu i forhold til det digitale,« siger han.

Lisbeth Trinskjær, forstander på Ubberød Højskole og formand for Folkehøjskolernes Forening, peger især på omgangstonen og de såkaldte filterbobler – det, at man online oftest præsenteres for de verdensopfattelser, man er enig i – som et demokratisk problem:

»Når vi går ind i dette arbejde, er det fordi, vi anerkender de digitale medier som en præmis i dag. Vi kunne stille os op som puritanere henne i hjørnet, som kun vil mødes ansigt til ansigt. Eller også kan vi spørge: Hvordan kan vi overføre noget af den viden, højskolerne har opsamlet henover 100 år, til den digitale tid?« siger hun.

Dannelse i højskoleforstand handler, mener Lisbeth Trinskjær, om at blive ved med at opsøge viden, stille spørgsmål og være nysgerrig på sin modpart i en diskussion.

»Der er en masse demokratisk potentiale i det digitale, på den måde at det f.eks. aldrig har været nemmere at komme i kontakt med magthaverne. Alle slags stemmer kan høres i dag. Men der er brug for, at vi får fundet nogle bedre måder at kommunikere på, så vi ikke polariserer os så meget,« siger hun.

I debatten fremføres det undertiden, at den unge generation er »digitalt indfødte« og derfor i højere grad trives med og forstår de digitale faldgruber. Men sådan er det ikke altid, påpeger professor Vincent Hendricks, leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

Undersøgelser har vist, at halvdelen af de unge ikke har lyst til at deltage i politiske diskussioner på nettet, bl.a. fordi tonen er for hård. Men ønsket om at være både dannet og oplyst er velbevaret, mener han:

»Det har alle dage været sådan, at sandheden er populær. Også når den er til besvær. Kendsgerninger betyder noget. Der er bare mere støj på linjen, end der var før, og det skal vi lære at navigere i,« siger Vincent Hendricks.

Tanken med folkerådet er ikke, at det skal munde ud i forslag til lovgivning, men ideer til, hvordan foreninger, skoler, folkeoplysningsforbund og civilsamfundet generelt kan bidrage til at klæde os på til den demokratiske debat, når den primært foregår online.

BMINTERN -
BMINTERN -

BMINTERN -
BMINTERN -

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.