Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DI: De studerende skal have incitament til at lægge sig i selen

SF ønsker at forlænge retskravet på automatisk adgang til kandidat-delen på universiteterne, hvilket vækker begejstring blandt de studerende. Men Dansk Industri mener, at afskaffelse af retskravet vil motivere de studerende.

SF ønsker at udvide det retskrav, der giver bachelorer automatisk adgang til den kandidat, der ligger i forlængelse af deres bachelorstudie.
SF ønsker at udvide det retskrav, der giver bachelorer automatisk adgang til den kandidat, der ligger i forlængelse af deres bachelorstudie.

SF ønsker ikke at ophæve det retskrav, der gør, at bachelorer med garanti kan fortsætte på den kandidat, der ligger i forlængelse af deres bachelorstudier. Tværtimod ønsker de at udvide det, så de studerende har mulighed for at afprøve arbejdsmarkedet, før de vender tilbage til kandidatstudierne.

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, mener dog fortsat, at retskravet bør ophæves.

»Når vi i mange år har ment, at retskravet bør ophæves, har det ikke noget at gøre med Kvalitetsudvalgets anbefalinger. Fordelene ved at ophæve retskravet handler om, som jeg kan se, at Esben Lunde Larsen også påpeger i dagens artikel, især om, at man giver et incitament til de studerende i forhold til at lægge sig i selen. Der kan godt blive lidt hængekøje over det, hvis man kommer ind og er fremtidssikret de næste fem år. Men sådan er verden ikke omkring os. Der er meget stor konkurrence,« siger Charlotte Rønhof.

Det argument køber formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard dog ikke.

»Jeg synes, at noget af det, der er stærkt ved den danske studiekultur, er, at det er en social studiekultur. Man tager ikke bare ansvar for sin egen læring, men man tager også ansvar for sine medstuderendes læring. På den måde vidensdeler man og diskuterer med hinanden. Det er en værdi, jeg synes, vi skal holde fast i. Men det er klart, at den vil blive hæmmet, hvis man er i konkurrence med sin sidekammerat om kandidatpladsen,« siger Jakob Ruggaard.

Charlotte Rønhof understreger dog, at en afskaffelse af retskravet ikke nødvendigvis er et opgør med antallet af kandidatuddannede. Hun ønsker i stedet, at man dimensionerer optaget på kandidatuddannelserne, så antallet af kandidater er svarende til arbejdsmarkedets behov.

»I dag betyder retskravet, at den uddannelse, man bliver optaget på som bachelor, har en bestemt kandidatoverbygning. Men hvis man ophæver retskravet kan man dimensionere kandidatuddannelserne til arbejdsmarkedets behov, og her skal man jo kun overskue arbejdsmarkedets behov to år frem. Modellen betyder ikke, at man nødvendigvis uddanner færre kandidater, det vil være en politisk beslutning, men med en bedre mulighed for at skabe sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel,« siger Charlotte Rønhof.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.