Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Særlige sengepladser skal ikke fyldes ved tvang

De første af 150 særlige sengepladser til farlige psykisk syge står tomme hen.

De nyoprettede sengepladser i psykiatrien, der var tiltænkt farlige psykiske syge, står tomme hen.

Det skyldes ifølge FOA's formand, Dennis Kristensen, at bostederne ikke kan tvangsflytte de farlige beboere over på de nye afdelinger.

Spørger man Dansk Folkepartis sundheds- og psykiatriordfører, Liselott Blixt, skal man dog ikke bruge tvang for at løse problemet.

- De sengepladser, som vi har sat i værk, skulle være til nogle af dem, der skal videre i forløbet, og som ikke er psykotiske mere.

- Der skal være sikkerhed for personalet, og derfor skal det være specialiserede pladser, hvor man har de kompetencer, som skal til for at kunne hjælpe folk ud af misbruget, siger hun.

Hun peger på, at sengene skal fyldes ved, at kommunerne får den rette forståelse for, hvordan pladserne bruges.

I løbet af året kommer der 150 nye sengepladser rundt omkring i landet. De første 15 er åbnet i Vejle, og her er der indtil videre ingen patienter.

Socialdemokraternes psykiatriordfører, Flemming Møller Mortensen, vil ikke forholde sig til årsagerne bag tilbuddets træge start.

Han vil dog drøfte sagen med sundhedsministeren.

- Jeg vil gå til sundhedsministeren for at lægge pres på, at vi får en drøftelse.

- Det kan ikke være rigtigt, at det ser ud som om, at nogen obstruerer det her tilbud, som er forhandlet mellem alle parter - herunder regioner, kommuner og faglige organisationer, siger han.

Over for Jyllands-Posten siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at etableringen af de 150 sengepladser har haft "en svær fødsel".

Hun forstår dog ikke, hvordan kommunerne tør lade være med at bruge pladserne.

- Vi har haft nogle meget alvorlige sager, som er endt med drab, og vi oplever borgere med misbrug og komplekse psykiske sygdomme, der i den grad har behov for bedre tilbud.

- Det er blandet andet derfor, vi har etableret de særlige sengepladser, siger Ellen Trane Nørby til avisen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.