Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF og S: Sundhedsminister bør tage ansvar for, at flere neurologer uddannes

Sundhedsministeren skal tage ansvar for at få Sundhedsstyrelsen til at uddanne flere neurologer, lyder det samstemmigt fra Formanden for Sundhedsudvalget og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, og Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Mortensen.

Foto (Højre): Ida Marie Odgaard  Foto (venstre): Liselotte Sabroe
Foto (Højre): Ida Marie Odgaard  Foto (venstre): Liselotte Sabroe

»Sundhedsministeren bør sørge for, at Sundhedsstyrelsen opretter flere hoveduddannelsesstillinger, så der kan blive uddannet flere neurologer,« lyder det fra Flemming Mortensen, Socialdemokratiets sundhedsordfører.

Meldingen kommer efter, at en rundspørge, som Berlingske har lavet, viser, at der på landsplan mangler 90 neurologer. Manglen skyldes, at der ikke er nok uddannede neurologer, og at specialet i dag ikke har besat alle dets hoveduddannelsespladser.

Derudover er neurologerne skævt fordelt. I Østdanmark er der 149 neurologer, mens der er 121 i Vestdanmark. Derfor er ventetiden for at komme til første undersøgelse på Aalborg Universitetshospitals neurologiske afdeling således 12 uger, mens den på Rigshospitalets ditto kun er 5 uger. Udredningsgarantien på 30 dage overholdes ikke.

»En appel skal være, at de fem regioner påtager sig et fælles ansvar for, at der bliver et mere lige forhold for patienter på landets neurologiske afdelinger. Også her bør sundhedsministeren tage et ansvar,« siger Flemming Mortensen.

Ulla Astman (S), som er regionsrådsformand i Region Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget mener også, at der bør uddannes flere neurologer, og at den geografiske skævfordeling skal tages alvorligt.

»Vi har lavet en aftale regionerne imellem om at fastfryse antallet af speciallægestillinger i Aarhus, Odense og København for at motivere folk til at rykke mere ud i landet,« siger hun.

Bedre lægedækning

Ligesom Flemming Mortensen mener også Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører og formand for Sundhedsudvalget, at førsteprioritet bør være at få uddannet flere neurologer.

»Jeg vil gerne tage det ansvar, jeg kan, og det er at presse ministeren til at få Sundhedsstyrelsen til at opjustere antallet af hoveduddannelsespladser.«

I et skriftligt svar fremhæver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) aftalen om bedre lægedækning, som samtlige af folketingets partier indgik i februar 2017 for at imødekomme den geografiske skæve fordeling af blandt andet neurologer.

»Vi har i aftalen nogle gode bud på, hvordan vi får skabt en bedre lægedækning, og det er aftalt at gøre status ved årsskiftet på, hvor langt vi er med implementeringen af forslagene.«

Sundhedsministeren kommenterer dog ikke på Liselott Blixts og Flemming Mortensens opfordring til at tage ansvar for, at Sundhedsstyrelsen opjusterer antallet af hoveduddannelsespladser, så flere neurologer kan uddannes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.