Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DF: Nedlæg regionerne og giv staten ansvaret for sygehusene

Staten skal styre sundhedsvæsenet, og hovedansvaret for, hvad der foregår, skal ligge hos sundhedsministeren. Det foreslår DF i nyt udspil til en sundhedsreform. Regeringen er skeptisk, og regionerne raser.

Staten skal styre sundhedsvæsenet, og hovedansvaret for, hvad der foregår, skal ligge hos sundhedsministeren. Det foreslår DF i nyt udspil til en sundhedsreform. Arkivfoto
Staten skal styre sundhedsvæsenet, og hovedansvaret for, hvad der foregår, skal ligge hos sundhedsministeren. Det foreslår DF i nyt udspil til en sundhedsreform. Arkivfoto

Regionerne fungerer dårligt. De er et fordyrende og overflødigt mellemled, og derfor skal de nedlægges.

I stedet skal ansvaret for driften af det danske sundhedsvæsen entydigt placeres hos sundhedsministeren og Folketinget.
Til at hjælpe sig med at skaffe syge danskere den ypperste behandling skal de have to til fem lokale sygehusfælleskaber.

De skal have udgangspunkt i bestyrelser i tilknytning til universitetshospitalerne i de store byer, hvor udpegede politikere, patient-repræsentanter og fagfolk skal sørge for, at de statslige beslutninger føres ud i livet.

Samtidig skal der etableres én landsdækkende organisation, som skal stå for ambulance-driften og den akutte indsats uden for hospitalerne – og så skal aftalerne med de praktiserende læger håndteres af kommunerne.

Dét er budskabet og hovedlinjerne i et nyt udspil til en sundhedsreform under overskriften: »Køreplan for afskaffelse af de fem regioner«, som er på vej fra Dansk Folkeparti.

Det er første gang, det store støtteparti sætter ord på, hvad man ønsker at sætte i stedet for regionerne. Dermed sætter man også VLAK-regeringen under pres for at få truffet den beslutning om at nedlægge regionerne, som borgerlige partier flere gange har erklæret sig parate til, men som længe har været sat på stand by.

»Vi ser et sundhedsvæsen, der er i krise, og hvor vi har en minister, der ikke går ind og tager det ansvar, hun burde. I stedet tørrer hun ansvaret af på regionerne, der så piber og skyder skylden på ministeren, når de ikke synes, de får penge nok, mens hun siger, de har rigeligt.

Det giver en masse polemik, men det kan ikke nytte, at man bruger tiden på alt muligt andet, når vi har et sundhedsvæsen, der skal drives på den bedst mulige måde,« siger DFs sundhedsordfører Liselott Blixt.

Hun har stået i spidsen for en intern sundhedsgruppe, som står bag oplægget til en sundhedsreform, der skal endeligt vedtages på DFs sommergruppemøde i næste uge.

I oplægget peges der også på, at der er for store forskelle mellem regionerne, når det gælder ventetider og behandling af patienter.

Der bruges for mange penge på at drive regionsrådene og sende politikerne på studieture, og der er kommet »regionskonger« som Bent Hansen og tidligere Carl Holst, som DF mener er blevet »egenrådige«, hedder det.

Regionernes opgaver kan derfor varetages lige så godt af andre, mener DF, der har skelet til statslige modeller i Norge og i England.

Men det er også vigtigt, at der er lokale politikere involveret i driften af sundhedsvæsenet, og derfor arbejder partiet på en model, hvor byrådspolitikere kan komme til at sidde i sygehus-bestyrelserne, udpeget af partierne centralt ud fra deres mandattal i Folketinget.

I udgangspunktet opererer DF med, at der skal være fem sygehusfælleskaber, men der overvejes også modeller, hvor der kun er to eller tre lokale sygehus-enheder, og hvor f.eks. Region Hovedstaden og Region Sjælland lægges sammen som et forsøg og i en overgangsfase.

I udspillet foreslås det også, at Sundhedsstyrelsen skal styrkes og udvides med en hospitalsstyrelse, som skal stå for den overordnede planlægning og have sundhedsministeren som øverste myndighed.

I regeringen er sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) overvejende skeptisk over for udspillet, selv om hun »takker for DFs store tillid til, at jeg og regeringen vil være bedre til at styre sundhedsvæsenet«.

»Men med ca. tre måneder til regionsvalget synes jeg, hverken patienterne eller personalet har gavn af endnu en gang at skabe usikkerhed om strukturen i det danske sundhedssystem,« siger hun.

Både ministeren - og Danske Regioner - fremhæver desuden, at regionerne præsterer bedre og bedre, og at det går fremad med at opfylde en række af de krav, som Venstre på et tidspunkt opstillede, og som regionerne skal indfri for at få lov at fortsætte.

En del af de krav indgår således i en stribe nationale mål, der er opstillet om, at der f.eks. skal være markant mindre overbelægning, færre infektioner og øget kræftoverlevelse. Hér viste en rapport før sommerferien, at det går bedre på langt de fleste områder.

»Der er fremskridt på de fleste mål – men der er selvfølgelig stadig udfordringer og for store forskelle mellem regionerne. Regionerne skal selvsagt levere en stadig bedre behandling og sundhed for patienterne. Det var vores krav til regionerne, og det er det fortsat,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun nævner også, at der er sat gang i et styringseftersyn af hele sundhedsvæsenet, og at der i øvrigt er afsat flere ekstra milliarder kroner til at løfte sundhedsområdet.

Dermed fortsætter hun den kurs, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er slået ind på de seneste par år med at rose og være overvejende positive overfor regionerne - uden at gå så langt som at ville frede dem.

Budskabet er fortsat, at de skal blive ved med at oppe sig, og at de, på et eller andet ikke nærmere specificeret tidspunkt, må de regne med at skulle op til den store eksamen, som vil blive afgørende for, om de skal fortsætte eller nedlægges.

I Danske Regioner lyder under alle omstændigheder hård kritik af udspillet, som formand Bent Hansen (S) kalder »overgæret sur vin på nye flasker«.

»Det undrer mig meget, at man vil udskifte en demokratisk model med folkevalgte politikere med en DJØF-model, som indebærer en betydelig centralisering. De foreslåede bestyrelser vil jo ikke få nogen magt, og så klinger det unægtelig lidt hult, når DF i øvrigt taler meget varmt om landdistrikterne. Det er også underligt, at man skeler til England, hvor sundhedsvæsenet nærmest er brudt sammen, og hvor der aldrig har været så store regionale forskelle som nu,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.