Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Detaljeret kort: Se københavnernes indkomst, alder, uddannelse og...

Her er kortet, der viser forskelle på Københavns bydele og afslører - helt ned til celler på 100 gange 100 meter - københavnernes gennemsnitlige indkomst, alder, længden på deres uddannelse og fem andre parametre.

Hvad tjener københavnerne? Hvor lang er deres uddannelse? Hvor gamle er de?

Disse spørgsmål giver Berlingskes københavnerkort svar på. Her finder du interessante forskelle på Københavns bydele og info om dit nabolag.

I menuen kan du klikke dig igennem otte parametre, der hver især tegner vidt forskellige billeder af København.

De detaljerede data i kortet er leveret af den danske analyse- og geodatavirksomhed Geomatic og dækker 2014. Data til kortets øverste lag stammer fra Københavns Kommune.

Indkomst

Kortet afslører eksempelvis, hvilke områder der præges af henholdsvise rige og fattige indbyggere.

Bispebjerg er bydelen med lavest gennemsnitsindkomst, mens Indre By tjener mest. Ved at zoome ind, kan man se, at Indre By indeholder flere områder med forholdsvist mange beboere med lav indkomst som for eksempel i Adelgade og Fiolstræde.

Læs mere: Se hvor meget københavnerne tjener i dit nabolag

Uddannelse

Ser vi i stedet på uddannelsesniveauet, er det til gengæld Brønshøj-Husum, der halter bagefter samtlige andre bydele i København. Her havde kun 30 procent af de 16 til 66-årige en videregående uddannelse. Helt i top ligger Indre By, Frederiksberg og Østerbro, hvor 48 procent har en videregående uddannelse.

Alder

På Nørrebro er gennemsnitsalderen blot 33 år, hvilket gør bydelen til den yngste bydel. Bydelen med de gennemsnitligt ældste beboere er Frederiksberg. Her er gennemsnitsalderen 39 år. Til sammenligning er landsgennemsnittet knap 41 år.

Beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvensen er størst i Indre By og mindst i Brønshøj-Husum. Dvs. andelen af personer i den arbejdsdygtige alder, der rent faktisk arbejder, er størst i Indre By, nemlig 95,7 procent i 2014. Med 92,5 procent er der mildest talt ingen arbejdsløshedskatastrofe i Brønshøj-Husum. Særligt fordi landsgennemsnittet er markant lavere. For dette parameter kan Frederiksberg ikke helt sammenlignes med andre bydele.

Ejerforhold

Sandsynligheden for at støde ind i en ejerbolig er størst i Vanløse, hvor 30 procent af boligerne er ejerboliger. Kun ca. otte procent af boligerne på Nørrebro er ejerboliger.

Civilstand

Bydelen med flest gifte par er Brønshøj-Husum. Her er ca. 32 procent af indbyggerne gift. På Nørrebro er kun 17 procent af indbyggerne gift. Det detaljerede kort afslører, at der findes større og mindre enklaver af enlige utallige steder i byen. Her skal enklaver forstås som områder, hvor 70 procent af boligerne er beboet af én person.

Boligtype

Søger man efter lejlighed er Vesterbro måske oplagt. I hvert fald er bydelen kendetegnet ved at området med den største andel etagebyggeri. Ca. 97  af boligerne er etagebyggeri. Brønshøj-Husum ligger lavest med 73 procent etagebyggeri.

Børn

Børn er der masser af i Brønshøj-Husum. 33 procent af husstandene har børn, mens det samme kun gælder 20 procent af husstandene i Bispebjerg. Zoomer man ind kan man se, at børnene groft sagt typisk bor i de ydre dele af byen.

Zoom ind på kortet, og find din egen bydel eller vej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.