Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det ville være meget forvirrende, hvis man skulle skifte klasse efter tre måneder«

I regeringens udspil til en ny gymnasiereform lægges der op til, at eleverne først skal vælge studieretning efter tre måneder. I mellemtiden placeres eleverne i midlertidige klasser, og det vil ifølge flere elever på Nørre Gymnasium være »forvirrende« og »en ærgerlig idé«.

Signe Christensen, elev i 3.Z på Nørre Gymnasium i Brønshøj.
Signe Christensen, elev i 3.Z på Nørre Gymnasium i Brønshøj.

Mens regeringen fremlagde deres udspil til en ny gymnasiereform, tog Berlingske til Nørre Gymnasium for at tale med dem, det hele handler om: gymnasieeleverne.

Og netop gymnasieeleverne er meget lidt begejstrede for regeringens forslag om, at man først skal vælge studieretning efter tre måneders grundforløb.

I dag fungerer det sådan, at 9. og 10. klasses elever skal beslutte, hvilket gymnasium de ønsker at gå på samt hvilken studieretning, de forestiller sig kunne være noget for dem. Eleverne kan dog skifte studieretningen gennem det første halve år af 1. g – også kaldet grundforløbet.

 

Hvis regeringen kan samle et flertal for sit udspil, bliver fremtiden for kommende gymnasieelever, at de kun skal vælge, hvilket gymnasium de ønsker at gå på og således først vælge studieretning, når de har gået i gymnasiet i tre måneder.

Det betyder, at eleverne i de første tre måneder af deres gymnasietid vil blive placeret i midlertidige klasser, fordi klassedannelsen først vil ske, når eleverne angiver deres ønsker til studieretning.
Men den udmelding får langt fra eleverne, som Berlingske mødte på Nørre Gymnasium, til at juble. Sara Bækø Bjerg fra 3. Z kalder regeringens udspil for »en ærgerlig idé«.

»Hvis du starter i gymnasium uden en idé om, hvad du gerne vil læse, tænker jeg, at der er stor sandsynlighed for, at man at man tager sine tre veninder fra den midlertidige klasse i hånden og vælger den samme studieretning, selvom det måske kun er den ene, der dybest set interesserer sig for lige netop de fag.«
Skeptisk overfor senere valg af studieretning

Vicerektor på Nørre Gymnasium, John Hansen, er ligeledes skeptisk overfor regeringens udspil.

»Jeg er forbeholden overfor et senere valg at studieretning. Det er ikke et problem for eleverne at beslutte sig for studieretning i grundskolen. Men det vil derimod skabe en stor ufordring for os i forhold til lærere,« siger han og uddyber:

»Hvis vi ikke har nogen tilkendegivelser fra eleverne om, hvilken studieretning de ønsker, og først finder ud af det efter tre måneders grundforløb, står vi måske pludselig med for mange matematiklærer og for lidt dramaundervisere.«

Men foruden dét forslag, foreslår regeringen også at forkorte grundforløbet fra de nuværende seks måneder til tre måneder. Flere politikere – senest de Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado – kalder grundforløbet for »spild af tid«.

Fra 209 til 18 forskellige stx-studieretninger

I dag er der på den almene gymnasieuddannelse, stx, 209 forskellige studieretninger. Det antal vil regeringen skære ned til 18. Men ej heller det forslag møder stor opbakning blandt Nørre Gymnasiums elever.

»Jeg tror, at det bliver svært at finde sig selv i så få studieretninger, fordi de ikke kan være så specifikke. Alt bliver meget overordnet, så det vil være svært at sige: Den studieretning er lige mig! Det bliver mere sådan: Der kunne jeg vel godt passe ind,« siger Annika Funk, der går i 3.Z.

Hun bakkes op af klassekammeraten Emma Mørk-Pedersen.

»Man kan hurtigt komme til at vælge ud fra de venner, man får i de første tre måneder, når der ikke er så stor adspredelse i de forskellige retninger. Så kan man måske tænke, at det er lige meget om man tager den ene eller den anden.«

Et pseudo-problem

Vicerektor, John Hansen, forstår heller ikke, hvorfor regeringen vil skære så markant i antallet af studieretninger.

»Det er et pseudo-problem med for mange studieretninger. Det er en styrke for eleverne, at de har stor valgfrihed.«

Adspurgt om hun helst ville søge ind på gymnasiet under de nuværende regler, eller dét som regeringen lægger op til, er Signe Christensen fra 3. Z ikke i tvivl: »Jeg havde valgt det gamle,« siger hun og forklarer:

»Det kommer til at være vildt for forvirrende for dem, at de skal skifte klasse efter tre måneder. Det er enormt hårdt i starten, fordi man skal lære så mange nye mennesker at kende. Hvis man skal gøre det to gange, frygter jeg, at man bruger krudtet på det i stedet for på det faglige.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.