Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det, vi har desperat brug for, er flere fakta – ikke flere meninger

Den daværende amerikanske præsident Richard Nixon (1913-1994) (th.) fotograferet i juni 1971 sammen med sin vicepræsident, Gerald Ford. Foto: AFP
Den daværende amerikanske præsident Richard Nixon (1913-1994) (th.) fotograferet i juni 1971 sammen med sin vicepræsident, Gerald Ford. Foto: AFP

Scoop Nedslag i journalistikkens verdenshistorie

HHHHII

Peter Christensen. udgivet 12. juni 2017. Gyldendal. 349 sider, pris: 299 kr.

Af Bent Winther bewi@berlingske.dk

David Rohde sneg sig som reporter ind bag de serbiske linjer og afslørede en af de mest uhyggelige og skelsættende begivenheder i Europa efter Anden Verdenskrig: Massegravene i Srebrenica. De bosniske muslimer var ude af stand til at forsvare sig selv i den »sikre zone«, som Srebrenica af FN var udpeget til. Omkring 8.000 muslimske mænd og drenge blev dræbt og systematisk henrettet.

David Rohdes historie er en af mange, som forfatter og redaktør Peter Christensen har samlet i bogen »Scoop«, der netop er udkommet med undertitlen »Fra Watergate til Panama Papers – nedslag i journalistikkens verdenshistorie«. En bog om seks årtiers største journalistiske bedrifter, som sjældent har været bedre timet i forhold til de udfordringer, journalistikken i både Europa og USA står over for i dag med avisdød, falske nyheder, sociale medier, alternative fakta og løgnehistorier, der får lov at cykle rundt på internettet i ugevis.

Ud over rædslerne på Balkan har David Rohde dækket Pakistan og Afghanistan, hvor han på et tidspunkt blev kidnappet af Taleban. Efter to Pulitzer-priser og ansættelser på New York Times og andre medier, skriver han i dag på tidsskriftet The New Yorker.

I en periode efter kidnapningen var han efter eget ønske klummeskribent. Men han fandt hurtigt ud af, at der var alt for meget ideologi. Nuancerne forsvandt fuldstændig i kommentatorernes sort-hvide billeder.

»Jeg fandt ud af, at det var ideologi, der tiltrak læserne, og jeg er reporter. Jeg baserer mine ting på, hvad jeg finder i marken,« fortæller han i bogen. Og tilføjer:

»Jeg er enig i, at der ikke eksisterer totalt objektiv journalistik. Det, vi har desperat brug for inden for amerikansk journalistik, er flere fakta – ikke flere meninger.«

Peter Christensen har til bogen foretaget en imponerende research og opsøgt en række af verdens mest kendte og respekterede journalister inden for den afslørende genre.

Gennem interview med reporterne og nogle af de implicerede – blandt andre Tony Blair, Madeleine Albright, den tidligere sydafrikanske præsident F.W. de Klerk – og referater af de store sager, fortæller forfatteren om de scoops, der ændrede historien.

Han fortæller om amerikanske Seymour Hershs afsløringer af den amerikanske massakre i My Lai i Vietnam og senere overgrebene i det irakiske fængsel Abu Ghraib, Helen Zilles afsløringer af Steve Bikos død i Sydafrika, britiske Robert Fisks øjenvidneberetning fra de libanesiske flygtningelejre Sabra og Shatila, afsløringerne af Watergate og mange andre.

Hvis man skulle være i tvivl om, hvor vigtig seriøs afslørende journalistik er for et demokrati, er man det ikke efter at have læst Peter Christensens bog. Når journalister og medier afslører magten, især når den er allermest brutal, er den med til at sende verden i en ny retning.

Det var vigtigt dengang, og det er det i dag, hvor internettet og de sociale medier har en tendens til at sætte en dagsorden med alt for mange meninger og for få fakta.

Som forfatter og journalist Tom Buk-Swienty skriver i forordet til bogen: »Den seriøse journalistik har længe været under voldsomt pres. Den kan bogstaveligt talt ikke betale sig, og her i internettets æra er avisernes traditionelle forretningsmodel truet af kollaps.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.