Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det ved vi om amerikaners mystiske medaljeoverrækkelse i Danmark

Medaljen, som det danske forsvar har tildelt den amerikanske kaptajn Bradley Grimm, bliver uddelt cirka 10 gange om året. USA hævder, at Grimm har fået anerkendelsen for at forhindre et bombeangreb på en dansk skole.

Forsvarschef general Peter Bartram uddeler Forsvarets Medalje for Særlig Fortjenstfuld Indsats til kaptajn Bradley Grimm fra den amerikanske hær ved en ceremoni i Værnfælles Forsvarskommando i København tirsdag d. 19 april 2016 hvor også den amerikanske ambassadør Rufus Gifford var til stede.
Forsvarschef general Peter Bartram uddeler Forsvarets Medalje for Særlig Fortjenstfuld Indsats til kaptajn Bradley Grimm fra den amerikanske hær ved en ceremoni i Værnfælles Forsvarskommando i København tirsdag d. 19 april 2016 hvor også den amerikanske ambassadør Rufus Gifford var til stede.

Det er langt fra hver dag, at en udenlandsk statsborger bliver tildelt en medalje af det danske forsvar.

Men den ære fik den amerikanske kaptajn Bradley Grimm tirsdag.

Grimm modtog ifølge de amerikanske myndigheder anerkendelsen, fordi han er kommet med efterretninger, som har forhindret et bombeangreb på en dansk skole.

De oplysninger har Værnsfælles Forsvarskommandos, som er Forsvarets lidt mindre mundrette officielle navn, ikke ønsket at forholde sig til, men henviser til en artikel på hjemmesiden, hvori det fremgår, at Bradley Grimm har modtaget en medalje, fordi »hans indsats har haft stor betydning for danske soldaters sikkerhed«.

Forsvaret: Belønning for indsats i Irak

Bradley Grimm har ved en ceremoni på Forsvarschef general Peter Bartrams kontor tirsdag fået overrakt medaljen med titlen »Forsvarets Medalje for Særlig Fortjenstfuld Indsats«.

Det er en medalje, som gives cirka 10 gange om året »plus-minus« oplyser Forsvarets Værnskommando, der ikke ligger inde med præcise tal, men som oplyser, at det er sjældnere end flere af Forsvarets andre medaljer uddeles.

Forsvarets Værnskommando kan heller ikke oplyse, hvor ofte medaljer overrækkes til udlændinge, men ifølge den tidligere oberst i Hærens Operative Kommando Lars R. Møller sker det »uhyre sjældent«.

Anerkendelsen bliver ifølge Forsvarets hjemmeside tildelt både »danskere såvel som udlændinge, der har ydet en for dansk forsvar særlig fortjenstfuld indsats«.

I Bradley Grimms tilfælde er der ifølge Forsvaret tale om en anerkendelse af den amerikanske kaptajns indsats på Al Asad Airbase i Irak, hvor Bradley Grimm har samarbejdet med de danske styrker, der træner irakiske soldater til kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Fem andre amerikanske soldater har ligeledes modtaget en medalje, men det var kun Grimm, der fik sin overrakt ved en ceremoni på dansk jord. Den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, var til stede ved overrækkelsen.

USA: Han forhindrede bombning af dansk skole

 

Forsvaret ønsker ikke at præcisere motivationen for, at Bradley Grimm har modtaget medaljen, men presseafdelingen bekræfter, at den tildeles for Grimms ageren i Irak.

Steve Warren, der er oberst og talsmand for den amerikanske hær, har dog givet flere detaljer om, hvad hæderen skyldes. Ifølge Ritzaus oversættelse har han blandt andet fortalt amerikanske medier, at:

»Kaptajn Grimm videregav efterretninger om en bombetrussel mod en skole i Danmark. Og de informationer, han videregav, hjalp med at forpurre et plot og resulterede i en anholdelse og konfiskering af sprængstoffer,« sagde Steve Warren.

Talsmanden kobler oplysningerne om skolebombningen sammen med Bradley Grimms indsats i Irak ved også at fremhæve, at Grimm »hjalp med at udvikle et stystem til at sætte fart i efterretningsstrømmen« fra Irak og til nationale hovedsæder.

Kobling til »Kundby-sagen«?

 

»Brads arbejde har sandsynligvis reddet danske borgeres liv… Hans arbejde har haft en direkte effekt i Europa,« sagde Steve Warren, der også har oplyst, at der ifølge Grimm skulle være tale om en bombe af hjemmelavede sprængstoffer, og at disse oplysninger angiveligt førte til fundet af sprængstofferne og en efterfølgende anholdelse.

Den eneste kendte sag om et potentielt angreb på en dansk skole er koblet til den såkaldte Kundby-sag. 13. januar i år blev en blot 16-årig pige fra Kundby på Sjælland anholdt og sigtet at have anskaffet sig kemikalier og forsøgt at fremstille sprængstoffer med henblik på et angreb mod den jødiske privatskole Carolineskolen i København og mod Sydskolen i Fårevejle i Nordvestsjælland.

En 24-årig tidligere IS-kriger er ligeledes anholdt i sagen, sigtet for at medvirke til pigens planer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.