Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det var så den »sommer«

»Møgsommer«. Sådan lyder dommen over vejret i de seneste tre måneder. Men hvorfor blev den så våd, kold og solfattig?

Der findes danske somre, der i gennemsnit har været lige så elendige, eksempelvis sommeren 2012. Men dengang var der en periode i juli med landsdækkende varmebølge og stabilt og solrigt sommervejr i mere end en uge i træk. Det blev ikke opnået i denne kaotiske sommer. (Foto: Anders Debel Hansen/Scanpix 2015)
Der findes danske somre, der i gennemsnit har været lige så elendige, eksempelvis sommeren 2012. Men dengang var der en periode i juli med landsdækkende varmebølge og stabilt og solrigt sommervejr i mere end en uge i træk. Det blev ikke opnået i denne kaotiske sommer. (Foto: Anders Debel Hansen/Scanpix 2015)

Der er ganske vist stadig fire-fem dage tilbage af denne danske »sommer«.

Men tillad os alligevel – med de kommende dages temmelig ustadige vejrprognose in mente – at fælde dommen over den nu, og det i et enkelt ord: Møgsommer.

Et fåtal vil formentlig være uenige, eksempelvis dem, der afskyr solbadning eller dem, der bare elsker paraplyer og regnens trommen i mudder og vandpytter.

Men for os andre har den været noget nær bunden: Noget koldere end normalt, en hel del vådere end normalt og frem for alt væsentlig mere solfattig.

DMI anslår, at sommeren bliver blandt de ti procent vådeste, der er målt, og at vi samlet set ender på godt 550 solskinstimer gennem juni, juli og august. Til sammenligning lød gennemsnittet i årene 2006-2015 på 669 timer, altså væsentligt over en time mere pr. sommerdag i snit.

Dertil kommer, at de forgange måneder efter alt at dømme også har været mere blæsende, end vi er vant til. Samt op mod én grad koldere end gennemsnittet af de seneste ti år.

Forleden præsenterede DMI en ganske sigende kendsgerning: Onsdag 23. august var en højst usædvanlig dag i denne kalendersommer. Temperaturen røg pænt over de 20 grader midt på dagen, og solen skinnede fra en stort set skyfri himmel i næsten hele landet. Faktisk blev det den dag til hele 11,6 timer solskin på landsplan.

Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at man skal mere end seks uger tilbage for at finde en mere solrig dag over landet denne sommer. Det var 9. juli, men på den dato var dagslængden (solopgang til solnedgang) næsten tre timer længere end i onsdags. Så reelt skinnede solen en større del af dagen forleden, end den gjorde hin julidag.

Men det mest usædvanlige har været vejrets nærmest ekstreme uforudsigelighed. På intet tidspunkt lagde et godt højtryk sig stabilt til rette på vores breddegrader.

Man har i sin ferie kunnet stå i bragende solskin og på den baggrund besluttet sig for at drage på familietur til stranden. Men ved ankomsten er tunge, grå skyer væltet ind fra havet, hvorefter det er stået ned i stænger, mens temperaturen er dalet mærkbart, og blæsten har rusket i gåsehuden.

Derefter er man skuffet kørt hjem igen – for blot at se sol og (moderat) varme vende tilbage.

Der findes danske somre, der i gennemsnit har været lige så elendige, eksempelvis sommeren 2012. Men dengang var der en periode i juli med landsdækkende varmebølge og stabilt og solrigt sommervejr i mere end en uge i træk. Det blev ikke opnået i denne kaotiske sommer.

Det virker umiddelbart paradoksalt.

På globalt plan tangerede juli måned, til klimavidenskabens overraskelse, den varmeste af slagsen, der nogensinde er målt af instrumenter, og i Spanien blev der slået national varmerekord med ubærlige 47,3 grader. Voldsomme hedebølger væltede langt op i bl.a. Polen, Tyskland og Benelux-landene, men de hede luftmasser stoppede, før de nåede vores landegrænse.

Til gengæld skabte de varme luftmasser syd og sydøst for Danmark voldsomme kontraster med store energimængder i atmosfæren. Med det resultat, at luften med jævne mellemrum blev vredet som en drivvåd karklud, så skybrud på skybrud kunne hamre ned. Dog heldigvis ikke i helt samme ekstreme omfang, som vi oplevede i bl.a. 2011, da København nærmest druknede.

Men hvorfor fik vi aldrig del i den globale varme her hos os?

Svaret er formentlig tosidet. Den ene forklaring er tilfældighedernes spil. Højtryk, lavtryk og frontsystemer lagde sig ved skæbnens lune til rette på netop en sådan måde, at varmt og stabilt sommervejr aldrig fandt vej til vores lille region af kloden.

Den anden er den polare jetstrøm – det kraftige vindbælte, der farer af sted mod øst en halv snes kilometer oppe i atmosfæren. Jetstrømmen danner en ret effektiv barriere mellem polarluften fra Arktis og den lune luft syd for os. Hvis vi herhjemme skal have fornøjelse af varm luft fra Sydeuropa, kræver det af samme årsag, at jetstrømmen placerer sig nord for Danmark.

Det har den desværre bare ikke rigtig gjort i de forløbne måneder. I stedet har den overvejende bugtet sig i atmosfæren syd for vores breddegrader. Med det resultat, at man i Spanien, Italien og på Balkan nær er blevet kvalt i hede, mens vi har fået køligt og ustabilt vejr smidt i hovedet fra bl.a. Nordatlanten.

Milliondollar-spørgsmålet er naturligvis, om det er en situation, der så at sige vil låse sig fast i fremtidens sommer-Danmark. Om vi bare må vænne os til »møgsomre« fremover.

Det klare svar findes ikke i klimaforskerverdenen. Ikke endnu i hvert fald.

Men der er ingen tvivl om, at den ekstraordinært kraftige opvarmning i Arktis i disse år rokker voldsomt ved ellers velkendte vejrmønstre over Skandinavien og Nordeuropa.

Vi er godt på vej ind i nye vejr- og klimatider, og lige netop her, hvor vi bor, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med lunere og mere stabile somre. Måske tværtimod.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.