Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det var jo bare en pille

Sidste år bar Tetyana Bezvikonna på en rask og sund dreng, i dag bærer hun på sorgen. Hun er overbevist om, at lægemidlet Cytotec, der ikke er godkendt til brug ved fødsler, men benyttes på en række danske fødesteder, slog hendes dreng ihjel.

De døbte drengen Alexander. Han blev lagt i en kiste i kapellet på Rigshospitalet og siden begravet på Bispebjerg Kirkegård.
De døbte drengen Alexander. Han blev lagt i en kiste i kapellet på Rigshospitalet og siden begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Tetyana vågnede ud på natten med smerter. Hun prøvede at falde til ro i sin seng i hjemmet i haveforeningen Engly på Amager, men havde svært ved at finde hvile. Det var hendes første barn. Nu var det vist snart nu.

Ved daggry gik fostervandet, det var klart og fint. Hun aftalte med Rigshospitalet, at hun skulle komme ind ved middagstid. Hendes dansk-russiske mand, Michail Golubjev, og hans mor kørte Tania, som de kalder hende, til hospitalet. Hun havde pakket en CD med klassisk musik, som skulle hjælpe hende til at slappe af.

De havde valgt Riget, fordi det regnedes som Danmarks førende fødested. Det var godt nok til de kongelige, og så var det vel også godt nok til dem. En jordemoder tog imod og kørte en såkaldt CTG-strimmel. Alt så fint ud, fosterets hjertelyd skønnedes normal. Jordemoderen undersøgte Tania indvendigt. Der var ingen veer, og livmodermunden var lukket, konstaterede jordemoderen og gav hende nogle tabletter, der skulle sætte gang i fødslen. Tania ville gerne blive på hospitalet. Men hun kunne ikke blive, fik hun at vide. Hun gik på toilettet og konstaterede, at hun blødte. Det fortalte hun jordemoderen, der ikke fandt det nødvendigt at undersøge blødningen selv. Lidt blødning var fuldstændigt normalt efter den indvendige undersøgelse, som Tania havde været igennem, sagde jordemoderen.

Mod sin vilje forlod Tania hospitalet. Hun havde smerter i underlivet, og familien besluttede at køre til apoteket på vej hjem for at købe Panodil. Køen var lang. Imens, udenfor på parkeringspladsen, på bilens bagsæde, lå Tania, alene og med stadig stærkere smerter.

Det var slet ikke, sådan som hun havde forestillet sig, at det skulle være. Men hun skulle nok klare sig. Alt ved barnet var fint og normalt, det var det vigtigste.

Lægemidlet Cytotec, der indeholder aktivstoffet Misoprostol, har været anvendt til igangsættelse af fødsler i mere end ti år herhjemme, skønt det aldrig er godkendt til formålet. Det er oprindeligt udviklet til at behandle mavesår. Men det har vist sig, at midlet også fremprovokerer veer hos gravide kvinder. Derfor bruges det til at fremprovokere aborter. Og til at sætte gang i fødslen hos kvinder, der er gået over termin.

Selv om Cytotec ikke er godkendt til denne brug, så er det tilladt for læger at give midlet til de gravide kvinder såkaldt »off label«. Og det gør en lang række fødeafdelinger i Danmark. Alene på landets største af sin slags på Hvidovre Hospital fik 1.200 kvinder sidste år præparater med stoffet Misoprostol, herunder lægemidlet Cytotec, for at sætte deres fødsel i gang. Cytotec fremstilles i langt større doser, end det er forsvarligt at give til gravide. Derfor ompakkes og tilvirkes Cytotec på landets sygehusapoteker, så det kan gives til de gravide kvinder i rette dosis til igangsættelse af fødsler. Det selv om der findes et lægemiddel ved navn Minprostin, der er godkendt til at bruge som igangsætningsmiddel ved fødsler. Dog er hver pille Minprostin ca. 200 gange dyrere end Cytotec-pillen.

Hvis man spørger fødselslæger og sundhedsmyndigheder herhjemme, regnes Cytotec generelt for et effektivt og sikkert lægemiddel til igangsættelse af fødsler. Og lige så sikkert som det godkendte middel på markedet. Men i sjældne tilfælde kan midlet give alvorlige og i værste fald livstruende bivirkninger for mor og barn. Cytotec kan fremkalde hyppige, kraftige veer - såkaldt hyperstimulation eller »vestorm«. Hvis det ikke overvåges og behandles, kan det i værste tilfælde føre til iltmangel hos fostret, eller livmoderen kan briste. Risikoen for at livmoderen brister, forhøjes tre-fire gange ved brug af Cytotec, fastslår Patientforsikringen. De videnskabelige undersøgelser, der foreligger om Cytotec, kan ikke med sikkerhed fastslå, hvor stor risikoen er for disse sjældne, men alvorlige bivirkninger. Sundhedsstyrelsen oplyser, at den siden 1987 har modtaget 97 indberetninger om bivirkninger ved Cytotec, og at 24 af disse omhandler gravide kvinder. Heraf en indberetning med et dødsfald.

En af de tidligst indberettede danske sager om Cytotecs bivirkninger ved fødsler begyndte omkring årsskiftet 2003-2004, da en rask kvinde fødte sit barn på Skejby Sygehus. Kvindens livmoder bristede, hvilket i pressen blev tilskrevet anvendelsen af Cytotec. Kvinden undrede sig over, at hun var blevet behandlet med et lægemiddel, der ikke var godkendt til formålet, og hun var efter eget udsagn ikke blevet informeret om risikoen og klagede til Patientklagenævnet.

18. oktober 2004 valgte Sundhedsstyrelsen at udsende en advarsel til landets fødesteder: Cytotec skulle alene anvendes i lav dosis. Der skulle foretages øget overvågning af fødselsforløbet, indtil man havde et større erfaringsgrundlag med Cytotec. Styrelsens daværende chef, Michael von Magnus, oplyste samtidig, at der da ikke var noget overblik over indberetningen af bivirkningerne. Til gengæld henstillede han til, at fødeafdelingerne indberettede alt. Derefter blev der atter stille om de små piller.

Tania vred sig i bilen hele vejen hjem til Engly. Da hun kom hjem, vandrede hun hvileløst op og ned ad gulvet i stuen. På toilettet så hun, at hun blødte stærkt. Blodet var klumpet og næsten størknet. Michail ringede til hospitalet. Det var helt normalt, lød beskeden, hun skulle bare vente femten minutter, så ville blødningen nok være ophørt. De ventede femten minutter, det blødte stadig stærkt, og hendes mand ringede igen.

De fik besked på at komme ind på Rigshospitalet. På hospitalet tjekkede en jordemoder fostrets hjertelyd. Med en stigende følelse af uvirkelighed i kroppen så Michail, at jordemoderen havde svært ved at finde hjertelyden. Jordemoderen tilkaldte to kolleger, blandt dem en læge, som gjorde en ultralydscanner klar. Efter noget tid sagde lægen:

»Der er ingen hjertelyd. Beklager.«

Tania hørte Michail skrige. Han måtte have hjælp fra jordemødrene, fordi han var ved at besvime, husker Tania. Selv reagerede hun slet ikke.

»Det var, som om jeg blev udslettet. Som om det var mit hjerte, der var holdt op med at banke, og det var mig, der var død. Jeg registrerede det hele, men jeg eksisterede ikke længere. Derfor følte jeg heller ikke noget.«

Personalet informerede familien om, at Tania helst skulle føde barnet naturligt. Det var bedst sådan for hendes krop. Fra hun hørte ordene »ingen hjertelyd«, til hun kunne tage sin lille, livløse dreng op på maven, gik der tolv timer og to virkningsløse epidural-blokader. Der var Michail, smerter, tårer og lidelse uden formål.

»Jeg har stadig ikke ord for det.«

Da drengen omsider kom ud, tog Michail ham. Drengen vejede 3.352 gram og var 55 cm. lang, og i journalen står: »Ingen synlige tegn på misdannelser.«

Først da Tania så, at han var velskabt, tog hun drengen og lagde ham mod sit bryst. Han var varm og blød og smuk:

»Jeg følte stor glæde over at være blevet mor. Men endnu større sorg og smerte, fordi glæden blev frarøvet mig så hurtigt.«

Rundt om hendes seng græd alle, også jordemødrene, husker hun.

Debatten om Cytotec blussede op igen i marts 2012. Danmarks Radio bragte et kritisk indslag, hvor to lektorer fra jordemoderskolen advarede imod de sjældne alvorlige bivirkninger ved lægemidlet.

Sundhedsstyrelsens tilsynschef, Anne Mette Dons, slog over for DR fast, at »Danmark er et af de sikreste steder i verden at føde«. Under en halv procent af alle de ca. 57.000 årlige fødsler går galt, sagde hun.

Tanias svigermor så indslaget på DR og hørte Anne Mette Dons sige:

»Vi har ikke set noget, der gør, at vi skulle gribe ind og bede fødselslægerne om at få en anden praksis.«

Tanias svigermor studsede. Hun fandt den seddel, Tania havde fået med hjem fra Rigshospitalet. Sedlen var en instruks om, hvornår de tabletter, der satte Tanias fødsel i gang, skulle tages. På sedlen stod navnet Misoprostol – altså aktivstoffet, der findes i Cytotec. Ved veer, feber, blødning eller grønt fostervand skulle hospitalet kontaktes, fremgik det. Lægemidlets sjældne, men alvorlige bivirkninger var derimod ikke nævnt med ét ord. Familien valgte at klage over forløbet til både Patientforsikringen og Patientombuddet. Foreløbig uden at få medhold.

Klinikchef på Rigshospitalet Morten Hedegaard er en af landets førende obstetrikere og kendt som lægen, der personligt tager sig af f.eks. fødsler i kongehuset. Til Patientforsikringen skrev han efter Tanias forløb:

»Det triste forløb er ikke fuldt forklaret.«

Over for Patientforsikringen retter han mistanken mod moderkageløsning, en dårligt fungerende moderkage eller navlesnorskomplikationer. Men skriver intet om Cytotec eller Misoprostol.

Morten Hedegaard ønsker ikke at udtale sig om Tanias konkrete sag. Han svarer Berlingske skriftligt:

»Generelt er det vores vurdering, at behandling med Cytotec ikke øger risikoen for, at der optræder for tidlig løsning af moderkagen.«

Et af Tanias kritikpunkter er den manglende information om Cytotecs sjældne, men alvorlige bivirkninger.

»Kendte bivirkninger til behandling med Cytotec relaterer sig til dosis. I høje doser kan eksempelvis optræde kvalme, feber og diarre. I de doser, der anvendes til gravide kvinder med vandafgang uden veer er dosis så lav, at disse bivirkninger optræder sjældent. Vores informationsmateriale fokuserer på de faktorer, som skønnes mest betydningsfulde: Infektionsrisiko efter vandafgang, samt at kvinden skal henvende sig ved blødning, grønt fostervand, veer eller feber,« skriver Morten Hedegaard.

For Tania og hendes familie er det mere enkelt: Moderkageløsning slog deres lille dreng ihjel, de kom på Rigshospitalet og fik konstateret hjertelyd, Tania fik Cytotec, og da de få timer senere kom tilbage, slog drengens hjerte ikke længere.

Men kan I bevise, at der er en sammenhæng mellem Cytotec og drengens død? Kunne moderkageløsningen ikke være sket alligevel?

»Selvfølgelig kan vi ikke bevise det. Men risikoen er højere med Cytotec, det fortalte ingen til os, tværtimod fik vi at vide, at alt var godt, de gav mig et lægemiddel, der også benyttes til abort, men som ikke er godkendt til igangsættelse af fødsler, og så blev jeg i øvrigt sendt hjem mod min vilje,« siger Tania.

Telefonen begyndte at ringe hos Eva Rydahl og Jette Clausen efter indslaget i DR. Mødre og jordemoderkolleger ville dele deres oplevelser med de to jordemødre, der underviser på jordemoderskolen i København. En af dem, der henvendte sig, var Tanias svigermor.

»Selv det, at man igangsætter en fødsel, øger risikoen for hyperstimulation, altså meget hyppige veer eller meget lange veer. Og hyperstimulation øger risikoen for, at der opstår en moderkageløsning,« forklarer Eva Rydahl og påpeger: »Der går kun to timer, efter hun får Cytotec. Man må fatte mistanke til Cytotec, og at der er en sammenhæng, når moderkageløsning sker så kort tid efter, og derfor bør sagen indberettes som en mulig bivirkning.«

I løbet af foråret indsamlede Eva Rydahl og Jette Clausen tolv sager, hvor der er mistanke om, at Cytotec har medført alvorlige bivirkninger ved en fødsel eller været årsag til meget hurtige fødselsforløb. I fire af disse sager løsner moderkagen sig hos den fødende kvinde. Og tre af de 12 sager involverer børn, der dør. De kontaktede embedslægen og bad derefter om et møde med Sundhedsstyrelsen i juni 2012 – det var dem »magtpåliggende«, at det blev »snarligt«.

Først i oktober lykkedes det at få et møde.

På mødet præsenterede jordemødrene sagerne, der også involverede børn med hjerneskade. De gav udtryk for, at de var bekymret over praksis på de danske fødesteder. Deres research viste, at siden 2005 er andelen af fødesteder, der benytter Cytotec, steget fra 38 procent til 64. I 2011 blev 10.000 kvinder sat i gang med at føde med Cytotec. I 2005 sendte ingen kvinderne hjem ambulant efter igangsættelse med Cytotec – i 2012 gjorde samtlige fødesteder.

Sundhedsstyrelsen sendte 14. januar i år et brev til alle landets fødesteder. I brevet skriver styrelsen, at der har været en række tilfælde, hvor lægemidler med stoffet Misoprostol ved en fejl er givet i forkerte doser til fødende kvinder. Eller at det fejlagtigt er givet til fødende kvinder, der tidligere har fået kejsersnit og som derfor har forøget risiko for, at livmoderen brister ved en vestorm. Fødeafdelingerne skal derfor stramme op og sikre, at den ansvarlige læge på afdelingerne skriver et sæt klare retningslinjer til afdelingens jordemødre om, hvilke kvinder der må få Misoprostol, og i hvor store doser det må gives. Og så indskærpes det ligesom i 2004, at samtlige bivirkninger ved Misoprostol skal indberettes til Sundhedsstyrelsen.

Ifølge tilsynschef Anne Mette Dons er der ingen sammenhæng mellem brevet og mødet med jordemødrene. Tværtimod relaterer problemerne med Misoprostol sig alene til forkert brug af lægemidlet ude på fødestederne.

»Vi har set på de rapporterede bivirkninger samt utilsigtede hændelser. Det er primært forkert brug af præparatet, der er problemet, der er stort set ikke nogen sager, hvor der ikke er en god forklaring. Ikke af dem, vi har set.«

Er du helt sikker på, at der er styr på de bivirkninger, der faktisk er?

»Jordemødrene har gennemgået tolv cases i en tiårig periode. Der kan jo opstå problemer ved enhver igangsættelse af en fødsel. Det har ikke været vores opfattelse af det, vi har set, at der har været forskel mellem Misoprostol og Minprostin, (det godkendte præparat, red.) Begge præparater indebærer en risiko, som det er en lægelig opgave at afveje og informere de fødende om.«

De kvinder, vi har talt med, vurderes i praksis af en jordemoder, ikke en læge, før de sendes hjem efter at være sat i gang med Misoprostol.

»Det afspejler vores brev til de obstetriske afdelinger. Vores bekymring ligger i, at det har været delegeret med for slap hånd.«

De gav drengen navnet Alexander og lagde ham i en åben kiste i Rigshospitalets kapel. Tania kunne næsten ikke gå ind gennem døren til kapellet; hun havde ikke set drengen, siden hun holdt ham i armene efter fødslen, hvor han var varm, ikke spor stiv, nærmest levende. Tania tvang sig selv ind i kapellet, tvang sig igennem ceremonien. Rigshospitalets psykologer havde for travlt til at hjælpe bagefter, fik hun at vide.

Da hun kom hjem, forsøgte hun at glemme og kapslede sorgen inde. Et par måneder efter begyndte hun at få anfald af panikangst og måtte i behandling. I dag har hun det bedre, derfor vil hun fortælle sin historie.

»Ingen kvinde skal gå igennem det, jeg har været igennem.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.