Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det var bedre i de gode gamle dage – eller hvad?

Diskussionen om de ældres forhold rummer ofte et element af nostalgi. For det var da bedre at blive gammel i gamle dage – var det ikke? Både og. Nok var familien og de lokale råvarer tættere på, men alderdom betød også en slidt og ødelagt krop, som ikke var til ret meget sjov.

De ældre har det fysisk bedre i dag end i begyndelsen af det forrige århundrede, men de er i modsætning til dengang også meget alene. Datidens alderdomshjem – her «Gammel Kloster« i København fotograferet i 1934 – lå typisk i den lokale bydel eller landsby og var en integreret del af lokalsamfundet. Nutidens plejehjem ligger ofte langt væk fra de ældres familie og gamle naboer.
De ældre har det fysisk bedre i dag end i begyndelsen af det forrige århundrede, men de er i modsætning til dengang også meget alene. Datidens alderdomshjem – her «Gammel Kloster« i København fotograferet i 1934 – lå typisk i den lokale bydel eller landsby og var en integreret del af lokalsamfundet. Nutidens plejehjem ligger ofte langt væk fra de ældres familie og gamle naboer.

Aldersdiskrimination i samfundet, på arbejdsmarkedet samt ensomhed på landets plejehjem. Det er tilsyneladende ikke nemt at blive gammel i dagens Danmark. Alligevel øges middellevealderen med cirka tre måneder hvert år, og generelt har ældre det fysisk bedre end nogensinde før. Men er det samlet set blevet værre eller bedre at være gammel i Danmark? Giver det mening at længes tilbage til »de gode gamle dage«?

»Det har aldrig været og vil aldrig blive noget fantastisk at blive gammel. Det er forstadiet til døden og ikke særlig morsomt at bevæge sig ind i. Men vi bliver ældre og har meget mere liv, når vi er blevet pensioneret, end vi havde tidligere. På den måde er det klart blevet bedre,« siger lektor ved Institut for Kultur og Identitet på RUC Henrik Jensen.

I det hele taget er det at have en alderdom noget, vi har fået for nylig, mener kultursociolog, ph.d. og direktør for fonden »Ensomme Gamles Værn«, Christine Swane.

»I gamle dage døde folk jo stort set, når de holdt op med at arbejde. Det, man senere har kaldt et otium, eksisterede kun for et fåtal. På den måde er alderdommen noget, der er kommet og ikke noget, vi har haft altid,« siger hun.

Det skyldes først og fremmest, at vi i dag giver professionel pleje og har et sundhedssystem og en medicinsk viden, der giver folk længere tid efter, de er holdt op med at arbejde, hvilket er den periode, vi forbinder med alderdommen, mener Christine Swane. Man er derfor bedre stillet i dag som syg gammel, og den del af livskvaliteten, der drejer sig om helbredet, er således blevet betydeligt forbedret i forhold til de gamle dage.

»I dag har vi muligheder for at blive behandlet for dit og dat, og vi får ikke de følgesygdomme, man fik, da vi levede i et mangelsamfund,« siger Henrik Jensen.

»Der er ikke så meget gigt, fordi der ikke er så meget træk, ikke så mange ødelagte kroppe, fordi man ikke slæber på så meget gennem sit liv. Vi lever mere komfortabelt i dag.«På andre områder kan det imidlertid diskuteres, hvorvidt tingene er blevet bedre, mener han. Tidligere var det familiens ansvar at tage sig af de ældre. I dag bliver de ældre overgivet til offentlig omsorg. Det gør en forskel.

»Følelsen af ensomhed og overflødighed bliver selvfølgelig meget mere udpræget, hvis man bliver pakket væk et eller andet sted, end hvis man er en del af en familie og har et nært forhold til sine børnebørn og oldebørn,« siger Henrik Jensen.

Han understreger dog, at det ikke altid var en fornøjelse at være under familiens forsørgelse. Hvis en familie ikke havde mange midler, kunne det også være tungt at ligge sine børn til byrde, og der kunne være mangel på mange ting, forklarer han.

Familien giver det offentlige skylden

Alderdomshjemmene adskilte sig også fra de plejehjem, vi kender i dag.

»Alderdomshjemmet lå i den lokale landsby og var en integreret del af lokalsamfundet, hvilket plejehjem ikke er i dag. Det havde en positiv betydning, fordi man kunne fortsætte med at være en del af det samfund, man havde levet i hele sit liv og have naboer og familiemedlemmer i nærheden,« siger han.

Professor, dr. phil. ved institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, Marianne Horsdal, mener også, at den øgede mobilitet i samfundet betyder mere ensomhed for de ældre.

»Indtil 1960erne blev de fleste nogenlunde, hvor de var. Man bosatte sig ikke så langt fra, hvor man var opvokset, og flyttede ikke så meget rundt. Der har vores samfund ændret sig radikalt. I dag lever vi med en meget større mobilitet og bor langt væk fra hinanden samtidig med, at man har fusioneret og centraliseret osv. Man har ikke de pårørende lige i nærheden, og ens netværk er spredt her og der,« siger hun.RUC-lektor Henrik Jensen mener dog ikke, at man kan anklage det offentlige system alene for, at de ældre er mere ensomme end tidligere. Diskussionen om behandlingen af ældre handler i høj grad også om dårlig samvittighed fra de pårørende.»Der er et tovtrækkeri mellem familiemedlemmerne og det offentlige om, hvis skyld det er, at de gamle sidder og bliver ensomme og ikke bliver passet ordentligt. Jeg tror, at de fleste familiemedlemmer har en fornemmelse af, at det kunne være anderledes, men man prøver at skyde skylden på personalet på plejehjemmene,« siger Henrik Jensen.

En uværdig alderdom

Men de ældre fik også en bedre service på nogle punkter, end de gør i dag, mener Marianne Horsdal. Maden blev produceret lokalt, og det var utænkeligt, at man kunne sidde længe i en beskidt ble, for man havde ikke bleer til gamle mennesker. Man hjalp i stedet de gamle ud på toiletstolen.

»Selvfølgelig havde den allerfattigste del af befolkningen det værre i gamle dage. Men dem, der havde det lidt bedre dengang, havde det faktisk bedre, end de ville have det i dag,« siger hun.

Det er også den oplevelse, man har hos fagforeningen FOA, hvor formand for social- og sundhedssektoren, Karen Stæhr, oplever, at mange ældre i dag får en uværdig alderdom, og at hendes medlemmer i højere grad bliver tvunget til at gå på kompromis med deres faglighed.

»Det kræves, at de skal give ældre ble på, som ikke behøver det. Der er ikke tid til at drage den omsorg som deres uddannelse, faglighed og kompetencer tilsiger,« siger hun.

Hun mener, at det er udtryk for mangel på respekt for en bestemt gruppe i samfundet. Hvis det derimod drejede sig om, at spædbørn skulle have den samme ble på i rigtig mange timer, ville der blive reageret helt anderledes. Der ville opstå et krav om, at der blev gjort noget. Det samme burde gøres i forhold til de ældre, mener hun.

»Det hænger slet ikke sammen med, at politikerne dag ud og dag ind taler om, at vi skal hverdags-rehabilitere inden for ældreområdet. De ældre skal selv sidde på en stol og støvsuge over tre dage, men vi vil altså ikke rehabilitere dem til eller sikre dem, at de altid kan komme på toilettet,« siger hun.

»Pinagtigt og absurd«

Henrik Jensen forklarer, at det i udgangspunktet var en meget mere smal velfærdsstat, man havde i gamle dage, end den vi kender i dag. Den var ikke rettighedsbaseret på samme måde, og det at være det offentliges ansvar var ikke velanset. I dag føler vi, at vi har ret til offentlig omsorg.

Ikke desto mindre kunne noget tyde på, at vi har bevæget os mod en holdning til ældre og andre svage grupper, hvor man ikke har krav på så meget, når man ikke bidrager.

Ifølge Marianne Horsdal skyldes det, at det økonomiske rationale tæller mest.

»Men målestokken for at have et godt samfund har også noget at gøre med, hvor anstændige og medmenneskelige vi er. Der er mennesker, der er for gamle eller for syge eller for handicappede eller for unge til at bidrage til den samlede produktivitet, men det er beskæmmende, hvis det er det eneste, der gælder i forhold til at blive behandlet værdigt og ordentligt,« siger hun.

Spørgsmålet er dog ikke om det er blevet værre eller bedre at være ældre og i andres varetægt, mener hun. Problemet er, at der ikke er overensstemmelse mellem det kulturelle niveau, vi har i dag, og den ældrepleje vi tilbyder.

»Den generation, der er ved at blive gammel, har levet op til de forskellige råd om at blive kompetente borgere – vi har dyrket motion og har spist varieret med mange grøntsager, gået i bad hver dag osv. Den ældrepleje, der er nu, modsvarer ikke det kulturelle niveau. Det er fuldkommen pinagtigt og absurd, at ældre mennesker, som netop har levet sundt og så videre, skal leve af gammel gasset masseproduceret mad i stedet for at få friske råvarer,« siger hun.

De ældre har mistet autoriteten

Det gensidige afhængighedsforhold mellem generationerne, samt den status, man tidligere havde som ældre, gælder heller ikke længere.

»I et mindre forandringspræget samfund vil ældre være en gevinst, fordi erfaring er vigtigt. Det er stadig godt med en smule erfaring, men den erfaring, man har, når man er 75 og 80 år, er en billet til et tog, der er kørt. Det er de nyuddannede, der ved mest og er ajour med, hvad der sker,« siger Henrik Jensen.

Udviklingen skyldes navnlig den teknologiske udvikling, som for alvor tog fart i løbet af det 20. århundrede, navnlig i forbindelse med de to verdenskrige. Ifølge Henrik Jensen blev teknologien nøglen til fremskridtet, rigdom og velstand. Og da princippet i teknologien er forandring, blev forandring også et grundprincip i samfundet. Det er en gevinst at være forandringsparat.

»Det harmonerer ikke specielt godt med det at blive gammel. Det har betydet, at den autoritet, der var forbundet med at blive gammel, som netop var afhængig af, at tingene ikke forandrede sig så meget i en levetid, er væk,« siger Henrik Jensen.

Det har også betydet et større generationsgab end nogensinde, mener han.

»Vi er holdt helt op med at tale om generationskløft, men det er jo, fordi den er så stor, at det nærmest er pinligt. Hver generation begynder forfra og opfinder verden på ny med sine fortrukne programmer, sin fortrukne teknologi osv. og lukker sig lidt om sig selv. Det har måske også den betydning, at man kan føle sig lidt lukket ude af den verden, man lever i som ældre, fordi det i stigende grad er en ungdomskultur. Følelsen af at indgå i en helhed er svækket,« siger han.

Et vigtig politisk emne

Professor MSO, Aalborg Universitet, Tine Rostgaard, påpeger, at den sociale dimension er væsentlig for de ældres livskvalitet, både på landets plejehjem og i ældreplejen, hvor der siden 1990erne har hersket en effektiviseringsbølge, der har indført stram kontrol med medarbejderne. Hun ser dog en lille tendens til, at man flere steder er ved at vende new public management-paradigmet ryggen for i højere grad at indføre tillid til medarbejderne.

»Ikke dermed sagt, at vi smider alt væk, for der skal stadig kontrolleres og dokumenteres, men det tyder på, at det kunne blive mere afbalanceret nu,« siger hun.

I forbindelse med sine undersøgelser af livskvalitet for de ældre på plejehjem har hun kunnet konkludere, at det i høj grad lykkes for institutionerne at give ældre livskvalitet, men at der er problemer i forhold til socialkontakt og aktiviteter.

Det er dog tydeligt, at ældreområdet har interesse blandt vælgerne.

»Når du spørger vælgere og borgere, er ældrepleje øverst på listen over emner, der optager folk politisk,« siger hun.

RUC-lektor Henrik Jensen regner med, at synet på de ældre og betydningen af deres forhold kan ændre sig i takt med, at samfundet får brug for de ældre.

»Så længe det ikke er nødvendigt, sker der ikke så meget. Nødvendighed er jo en vigtig løftestang for ting. Hvis det bliver nødvendigt, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet eller varetager visse funktioner, så vil der ske noget,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.