Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det svarede FE-chefen, spurgt direkte om Rusland eller islamistisk terror er den største trussel

Ifølge Marie Krarup (DF) overdriver Forsvarets Efterretningstjeneste angiveligt truslen fra Rusland for at få truslen fra islamistisk terror til at virke mindre. Men ifølge FE har efterretningstjenesten hverken ranglistet eller prioriteret de forskellige risici i forhold til hinanden.

Forsvarets Efterretningstjenestes chef Lars Findsen pressebriefer om risikovurdering for 2016 i Bageriet på Kastellet i København d. 20. december 2016.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Forsvarets Efterretningstjenestes chef Lars Findsen pressebriefer om risikovurdering for 2016 i Bageriet på Kastellet i København d. 20. december 2016.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Forsvarets Efterretningstjeneste indkaldte 20. december sidste år pressens repræsentanter til en briefing.

Anledningen var offentliggørelsen af 2016-udgaven af den årlige »Efterretningsmæssig Risikovurdering«, der ifølge FE-chef Lars Findsens forord i rapporten »samler et billede af de vigtigste trusler, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed«.

Men i et interview med Jyllands-Posten langer forsvarsordfører Marie Krarup ud efter Forsvarets Efterretningstjeneste, som i risikovurderingen angiveligt forfejlet lægger for stor vægt på risikoen fra øst og et mere konfrontatorisk Rusland.

I interviewet giver Marie Krarup udtryk for, at det er »listen over, hvad der er farligst, jeg synes virker mærkelig. Når vi nu ved, at folk bliver dræbt i Europas gader af islamistiske terrorister, burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland«.

Men ifølge FE har efterretningstjenesten hverken ranglistet eller prioriteret de forskellige risici i forhold til hinanden.

Under briefingen med pressen 20. december blev FE-chef Lars Findsen spurgt såldes direkte af en journalist, hvorvidt det var udtryk for en prioritering, at kapitlet om Rusland i rapporten kommer før kapitlet om terrorisme.

Til det svarede FE-chefen, at det ikke var tilfældet, at tjenesten ikke foretager en sådan prioritering, og at det heller ikke er meningen med rapporten. FE bekræfter ovenstående udlægning af, hvad der blev sagt under pressebriefingen.

Selve fremlæggelsen af rapporten 20. december under pressebriefingen begyndte i øvrigt med en status på terror-situationen, som var aktualiseret af terrorangreb i Berlin dagen før.

FE afviser over for Berlingske at kommentere på kritikken fra Marie Krarup.

Men hvad står der så om Rusland og om islamistisk terrorisme i risikovurderingen?

Rapporten er indelt i emner, og kapitlet om Rusland fylder otte sider i rapporten. Her fremgår det, at Rusland er ved at opruste militært i den vestlige del af landet, herunder i Østersøregionen, der omtales som »et væsentligt friktionsfelt mellem Rusland og NATO«.

Derfor vurderes de Baltiske lande især som udsatte. I det hele taget har Rusland ifølge rapporten de seneste år oprustet markant militært, senest blandt andet med planer om at opsætte Iskander-missiler i Kaliningrad-regionen, hvorfra de potentielt kan ramme dansk territorium.

Det bemærkes også, at Rusland forsøger at puste til splittelsen i EU for at svække den fælles europæiske politik over for Rusland og eksempelvis påvirke kommende beslutninger om forlængelse af sanktioner og energipolitik.

Og at Rusland anses for at være »en førende aktør på cyberområdet«, selv om denne del af risikovurderingen først omtales i kapitel 3 om »cybertruslen«.

Kapitel 2 om »terrorisme« fylder seks sider i rapporten. Heraf fremgår det, at den største terrortrussel mod Danmark og Vesten »kommer fra militant islamisme«, og at »ISIL (anden betegnelse for Islamisk Stat, red.) udgør den største terrortrussel mod Vesten«.

Dette begrundes i rapporten med henvisning til blandt andet terrorangrebene i Paris i november 2015 og i Bruxelles i marts 2016. Denne trussel forsvinder ifølge FE heller ikke af, at Islamisk Stat bliver presset på slagmarken i Syrien og Irak.

»Terrortruslen kan udspringe både fra hjemvendte kamperfarne ISIL-ekstremister og fra sympatisører, som ikke har haft mulighed for at tilslutte sig ISIL (...). ISIL tilpasser løbende sine fremgangsmåder og har flere gange udnyttet flygtningesituationen til at sende personer til Vesten som led i planlægningen og udførelsen af terrorangreb,« skriver FE blandt andet.

Det bemærkes også, at Al-Qaeda ligeledes fortsat »har ambitioner om at angribe Vesten«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.