Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det lyder fornuftigt – bare det ikke er en spareøvelse«

Patienter og pårørende på rygafdelingen på Glostrup Hospital tager positivt imod tankerne om at lade kvalitet frem for kvantitet styre økonomien i sundhedsvæsenet. Men det er ikke helt enkelt at gøre, lyder det også fra lægehold.

Charlotte Smed, der her er til undersøgelse hos læge Rachid Bech-Azzedine, er rygmarvsskadet og er i det store hele tilfreds med den behandling, hun har fået. Men hun har også oplevet lange ventetider undervejs i sit langstrakte forløb, så det problem må ikke glemmes, hvis man skal til at have mere fokus på kvalitet, fremhæver hun.
Charlotte Smed, der her er til undersøgelse hos læge Rachid Bech-Azzedine, er rygmarvsskadet og er i det store hele tilfreds med den behandling, hun har fået. Men hun har også oplevet lange ventetider undervejs i sit langstrakte forløb, så det problem må ikke glemmes, hvis man skal til at have mere fokus på kvalitet, fremhæver hun.

I 25 år har det handlet om at arbejde hurtigere og smartere. Kravet fra omverdenen, fra politikere, patienter, administratorer, har været at få behandlet så mange patienter som overhovedet muligt, så ventetiderne kan komme helt i bund.

Nu er et kursskifte på vej. Fremover kan afdelingerne på landets sygehuse komme til at styre efter, om det opskruede tempo og de mange undersøgelser og indgreb rent faktisk også gavner patienterne. Bliver de raske, og får de det bedre?

Det perspektiv giver egentlig ret god mening, når man ser på det ud fra den almindelige hverdag på rygafdelingen på Glostrup Hospital, der er en af landets største, og hvor man hver dag ser omkring 250 ambulante patienter og dagligt opererer ti patienter med alskens lidelser fra diskusprolapser til kroniske smerter.

»Det lyder jo fornuftigt. Det er vigtigt, at kvaliteten er i orden. Jeg håber bare ikke, at det bliver en spareøvelse,« siger 49-årige Charlotte Smed.

Hun er inde i et langstrakt behandlingsforløb efter en rygmarvsskade, hun pådrog sig ved at fald på en trappe tilbage i 2009. I mange henseender føler hun, at sundhedsvæsenet har taget godt imod hende. Kvaliteten af behandlingen har været i orden, og hun er kommet så langt, at hun i dag betragtes som »gående«.

»Men jeg har også selv oplevet, hvordan der kan være meget lange ventelister på at blive undersøgt og behandlet, og hvordan det kan trække ud i meget lang tid med at finde ud af, hvad folk fejler, siger Charlotte Smed.

Så den del af indsatsen må man ikke glemme, når man begynder at se mere på kvaliteten,« siger Charlotte Smed, som er aktiv i RYK, en interesseorganisation for mennesker med rygmarvsskader.

Vil kunne gavne behandlingskvaliteten

Blandt lægerne på rygafdelingen og på Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, som har til huse på Glostrup Hospital, giver det også god mening, at incitamenterne for deres indsats i større udstrækning skal være at skabe værdi for patienten frem for alene at tælle, hvor mange operationer man gennemfører, og hvor mange gange man ser patienten i ambulatoriet.

»Det giver god mening i en læges hovede. Det er meningsfyldt+ med den type mål, og der er ingen tvivl om, at den form for tænkning vil kunne gavne kvaliteten af den behandling, vi yder. På mange måder er det en ren win-win situation. Men det er ikke helt ukompliceret at gå den vej,« konstaterer ledende overlæge på centret Henrik Røgind.

Han er udmærket bekendt med tankegangen bag det nye styringsparadigme, der står på tærsklen til at blive introduceret i det danske sundhedsvæsen. Sammen med andre ledere »og folk fra Finansministeriet« har han været med til konferencer, hvor de ypperste udenlandske eksperter har berettet om »værdibaseret« styring. Han kan således godt forestille sig, at man i en eller anden udstrækning kan lade en del af afdelingens økonomi afhænge af, at patienterne får færre smerter. Et andet mål kan være, hvor mange det lykkes at få tilbage på arbejdsmarkedet, om patienterne har komplikationer efter operationen og må gennem nye indgreb, og om patienterne kommer hurtigt gennem systemet.

»Men man skal også være klar over, at patienterne ikke er ens, og det må man tage hensyn til i modellerne. Nogle har andre sygdomme, andre har kroniske smerter, og det vil være forskelligt, hvor langt de realistisk set kan komme, selv om de fejler det samme,« siger Henrik Røgind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.