Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det koster det at fylde badebassinet

Mange danskere har i sommermånederne et bassin til børnene i haven. Men det er langt fra gratis at fylde det, og vandet skal skiftes tit.

Det er vigtigt, at du hyppigt skifter vandet i dit badebassin i løbet af sommeren. Free/Vadym Zaitsev
Det er vigtigt, at du hyppigt skifter vandet i dit badebassin i løbet af sommeren. Free/Vadym Zaitsev

. Når solen skinner og ispindene smelter, kan selv skyggen komme til kort som lindring for de skoldhede dage.

Derfor vælger mange danskere fylde badebassinet, så børnene kan lege, sprøjte med vand og køle ned i heden - og nogle voksne fristes også til at sænke sig ned i de kølende havebassiner. Har du et stort bassin til hele familien på 35.000 liter, oplyser Danske Vandværker, at det faktisk svarer til én persons vandforbrug på et helt år at fylde det - nemlig 2450 kroner.

Så når du står i byggemarkedet og overvejer, hvor mange penge, du skal bruge på en svalende svømmepøl, skal du huske, du altså ikke har at gøre med et engangsbeløb. Fristes du til at købe et bassin på 16.800 liter skal du betale 1176 kroner, når det skal fyldes.

Et lille bassin på eksempelvis 580 liter koster blot 41 kroner at fylde op. Det er til gengæld vigtigt at få tømt og fyldt bassinet jævnligt, når der hverken er cirkulation i bassinvandet eller tilsat kemikalier, der renser bassinet.

- Med mindre man virkelig har cirkulation og har styr på korrekt pH- og klorværdi, så er det nødvendigt at skifte det hver dag, siger Brian Krogh, der er seniorkonsulent og teamleder for svømmeteknologi ved Teknologisk Institut til Ritzau Fokus.

Bakterier udvikler sig nemlig rigtig hurtigt i sommervarmen, og du slipper ikke udenom at skulle udskifte vandet i dit svømmebassin. Heller ikke selv om du dækker overfladen til om natten eller flittigt skyller dig, inden du hopper i.

Det er uundgåeligt, at der kommer bakterier i vandet, når et menneske hopper i, og det er ikke harmløse bakterier, der samler sig i bassinet.

- Bakterierne kommer blandt andet fra badebukser og bikinitrusser - eller nærmere bestemt vores tarmsystem - og de kan sprede både campylobacter, salmonella og novovirus, som giver roskildesyge, siger Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor ved Institut for vand og miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Organismer, der kan give øreinfektioner og udslæt på huden - blandt andet pseudonomas - kan vokse i badevand og kommer fra andre steder end mennesker. Så bruger du ikke din pool i længere tid og står den i varmen, kan netop disse organismer vokse godt.

- Derfor er du altså ikke home safe, hvis du lader vandet stå, understreger Hans Jørgen Albrechtsen.

 

Priseksempler: Det koster det at fylde sommerens swimmingpools:

- 35.000 liter vand koster 2450 kroner

- 16.800 liter vand koster 1176 kroner.

- 8150 liter vand koster 570,50 kroner.

- 5000 liter vand koster 250 kroner.

- 900 liter vand koster 63 kroner.

- 580 liter vand koster 41 kroner.

Kilde: Danske Vandværker

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.