Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det kan blive dyrt ikke at tjekke størrelsen på huset

Hvis du skal købe eller sælge et hus, er det vigtigt at tjekke, om husets areal stemmer overens med det areal, der står anført i Bygnings- og Boligregisteret.

Da Helle og Michael for nylig kiggede på en villa, som de var interesserede i at købe, målte de for en god ordens skyld, hvor stor villaen var.

I ejermeddelelsen fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR) stod der, at villaens boligareal var 109 kvadratmeter, og det samme stod der i tilstandsrapporten.

Men opmålingen viste, at huset kun var 98 kvadratmeter. Derfor var prisen på huset ifølge parrets uvildige boligrådgiver, Michael Christensen, sat 300.000 kroner for højt.

Michael Christensen har set mange eksempler på huse, som ikke har det areal, der står anført i BBR og tilstandsrapporten.

»Vi finder fejl i omkring hver tredje af de 450 bolighandler, vi kigger på om året,« siger Michael Christensen, der er uvildig boligrådgiver ved Boligraadgiver.dk.

Hvis husets areal er mindre, end der står anført i BBR og i husets tilstandsrapport, kan du altså være berettiget til et afslag i prisen.

Højesteret har i 2013 truffet afgørelse i to sager, hvor det blev slået fast, at forkert arealangivelse i forbindelse med hussalg medfører afslag i prisen. I de to sager blev der givet afslag på 50.000 kroner og 150.000 kroner.

Hvis boligen viser sig at være større, end der står i registret, kan du også risikere at få en regning, fordi du skal betale mere i boligskat.

Det er sælgers ansvar, at oplysningerne i BBR er korrekte. Fejlen sker typisk, hvis en sælger har lavet en tilbygning, en udestue eller en garage til huset, som er bygget uden tilladelse, og sælger derfor ikke har registreret tilbygningen, fortæller Michael Christensen.

Når huset sættes til salg, kommer der en byggesagkyndig ud og går huset igennem, men den byggesagkyndige måler typisk ikke efter, om husets areal stemmer overens med det areal, der står anført i BBR.

De laver en bemærkning i tilstandsrapporten, hvis de kan se, at arealet er forkert, eller hvis der er en tilbygning til huset, som ikke står registreret.

»Men man kan aldrig være stensikker på, at det anførte areal i BBR og tilstandsrapporten er rigtigt,« siger Peter Boe Christensen, der er næstformand i Danske Boligadvokater.

Han har været involveret i flere sager, hvor et boligareal har været mindre eller større end anført.

»Er man det mindste i tvivl, skal man tage målebåndet med,« siger han.

Som køber kan man selv måle huset efter.

Og hvis man ikke føler sig tryg ved at gå huset igennem med tommestokken, kan man overveje at hyre en byggesagkyndig selv, siger Peter Boe Christensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.