Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det hvide broderskab« smuldrer: Flere læger angiver uduelige og farlige kolleger

Øget selvjustits blandt læger har sat gang i opgør med det »hvide broderskab«. Læge­foreningen er på vej med vejledning om, hvordan man griber ind mod farlige læger.

Øget selvjustits blandt læger har sat gang i opgør med det »hvide broderskab«. Læge­foreningen er på vej med vejledning om, hvordan man griber ind mod farlige læger.
Øget selvjustits blandt læger har sat gang i opgør med det »hvide broderskab«. Læge­foreningen er på vej med vejledning om, hvordan man griber ind mod farlige læger.

Tavshedens lov i det hvide broderskab, hvor læger i det danske sundhedsvæsen dækker over hinanden, når der begås fejl, kan være på vej til at være et overstået kapitel.

Tidligere var det især klager fra patienter og medieomtale, som kunne føre til sanktions-sager mod uduelige læger, men nu vælger stadig flere læger at slå alarm til myndighederne for at bremse fagligt inkompetente kolleger, der er til fare for patienterne.

Det fremgår af en stribe aktuelle sager samt et stigende antal indberetninger til Styrelsen for Patientsikkerhed fra læger om andre læger, der tilsyneladende ikke lever op til de faglige standarder.

Lægeforeningen presser på for at få flere af sine medlemmer til at reagere, såfremt de møder kolleger, der er til fare for patientsikkerheden.

»Der er kommet langt mere fokus på, at sikkerheden skal være i orden. Patienterne skal kunne føle sig trygge ved, at de fagpersoner, de møder, er kompetente og gør arbejdet ordentligt. Det er også i lægernes interesse, at der er åbenhed, og at man får gjort op med opfattelsen af, at der eksisterer et hvidt broderskab. Det ønsker vi ikke mere,« siger formand for etisk udvalg i Lægeforeningen Lise Møller.

Udvalget er i øjeblikket i færd med at udarbejde en vejledning med råd til medlemmerne om, hvordan de skal agere, og hvordan og til hvem de skal henvende sig, såfremt de har kolleger, som de finder fagligt inkompetente, uprofessionelle eller udøver en ubehagelig adfærd over for patienterne.

Vejledningen er på vej på et tidspunkt, hvor der inden for få måneder i flere tilfælde er grebet ind mod læger og afdelinger, som ikke har behandlet patienter fagligt forsvarligt med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser til følge.

Senest har Regionshospitalet Viborg valgt at skille sig af med en overlæge, som i et større antal tilfælde har undladt at udføre en række obligatoriske undersøgelser, der skulle være med til at fastslå, om en lang række kvinder led af brystkræft eller ej. Mindst otte kvinder har efterfølgende vist sig at have brystkræft, selv om de i første omgang blev »frikendt« af overlægen.

I en lignende sag på Bornholms Hospital er en overlæge blevet fyret, efter at han havde overset mindst fem tilfælde af tarmkræft.

I en sag fra Slagelse Sygehus har Styrelsen for Patientsikkerhed været nødt til at sætte en stopper for behandlingen af neurologiske patienter med lidelser som epilepsi, hjernehinde­blødning og slagtilfælde. Dette blandt andet begrundet med manglende faglige kompetencer på afdelingen.

Ifølge de redegørelser, der er fremlagt, er det i alle tre tilfælde kolleger, som har slået alarm og har fået den enkelte sag til at rulle.

Hele hospitalet får ridser i lakken

Og der er ikke tale om enkeltstående tilfælde. Styrelsen for Patientsikkerhed får nu månedligt én eller flere indberetninger fra kolleger, faglige selskaber eller afdelings- og hospitalsledelser, der retter henvendelse om læger, som på grund af eksempelvis misbrug, psykisk sygdom eller faglig inkompetence ikke behandler patienterne korrekt.

Ifølge enhedschef Anette Lykke Petri er denne type indberetninger et »relativt nyt« fænomen. En af henvendelserne vedrørte en dansk læge, der havde opereret meget, men hvis patienter havde rigtig mange og alvorlige komplikationer, oplyser Anette Lykke Petri.

»Det er godt, at man arbejder på at styrke selvjustitsen blandt lægerne. Det ser ud til, at man har fået øjnene op for, at det ikke er godt for nogen, at man ser gennem fingrene med disse sager. Først og fremmest kan det være til stor skade for patienterne, men det kan også give hele hospitalet eller hele specialet ridser i lakken, når sagerne alligevel kommer frem,« vurderer Anette Lykke Petri.

Selv om Styrelsen for Patientsikkerhed modtager et stigende antal »bekymringshenvendelser« fra lægekolleger, mener hun dog, at der er plads til forbedring.

Der er således stor forskel på, hvordan ledelser rundt omkring på landets afdelinger og hospitaler griber denne type sager an. Nogle reagerer prompte og omhyggeligt, mens andre ikke mener, at det er deres opgave at sikre, at der er et forum, hvor medarbejderne kan henvende sig, såfremt de er bekymrede over kolleger.

I flere af de aktuelle sager er det påfaldende, at de handler om ældre læger, der har været ansat på en række hospitaler, før der til sidst er blevet grebet ind mod dem.

»Der er altså steder, hvor man har skilt sig af med de pågældende og i den forbindelse har anvendt begrundelser som eksempelvis besparelser. Man har altså ikke taget fat om de egentlige problemer, men har blot sendt aben videre – det er en skidt kultur,« siger Anette Lykke Petri.

De stadigt flere sager og indberetninger kommer også, efter at der gennem de seneste ti år har været mere fokus på patientsikkerhed – blandt andet i form af indberetninger af utilsigtede hændelser med det formål at lære af fejlene.

Tilsvarende har der også været stærke politiske signaler om en mere offensiv kurs mod de farlige læger. Lovgivningen på området er blevet skærpet, og det er nu blevet muligt at gribe betydeligt hurtigere og mere konsekvent ind.

Dette har ført til en betydelig stigning i antallet af sager, hvor medarbejdere i sundhedsvæsenet får frataget autorisationen eller havner i et offentligt tilgængeligt register, fordi de sættes under skærpet tilsyn eller får indskrænket deres ret til eksempelvis at udskrive medicin.

Aktuelt er der flere hundrede tilsynssager af varierende alvorlighed. Ved grovere eller gentagne forseelser anmeldes sagerne til politiet, hvilket sker i stadig flere tilfælde, efter den nye lov er trådt i kraft, oplyser enhedschef Anette Lykke Petri Styrelsen for Patientsikkerhed.

I Danske Patienter kalder direktør Morten Freil den nye kurs »en rigtig god tendens«:

»Der er opstået en mere åben sikkerhedskultur, og myndighederne griber nu i højere grad ind mod de få brådne kar. Det er godt for patienterne – de kan ikke være tjent med, at der er læger, som ikke kan deres fag.«

Der er også læger, som frygter, at det kan udvikle sig til en slags stikker-kultur, hvor nogen vil melde kolleger af karriere-hensyn eller på grund af personlige mellemværender. Den frygt deler man dog ikke i Lægeforeningen.

"Hvis det forekommer, at nogen vil misbruge det til at mobbe og chikanere nogen, så må vi håndtere det på anden vis. Det skal ikke hindre, at læger skal vide, at det er OK at bringe det videre, hvis man er bekymret for fagligheden eller opførslen hos kolleger," siger Lise Møller.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.