Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det fulde farvel sker sjældent«

Mens vi storforbruger sociale medier, har vi sideløbende et hemmeligt ønske om ikke konstant at være på. Hver fjerde dansker har overvejet at droppe Facebook, mens hver tiende dansker har forsøgt at sætte begrænsninger på eget netforbrug og gerne vil bruge mindre tid på smartphonen, viser ny TNS Gallup-måling for Berlingske.

Vi vil egentlig gerne skrue ned for forbruget af sociale medier, men kan alligevel ikke lade være med at tjekke telefonen hele tiden. Foto: Claus Bech
Vi vil egentlig gerne skrue ned for forbruget af sociale medier, men kan alligevel ikke lade være med at tjekke telefonen hele tiden. Foto: Claus Bech

Det er den moderne spændetrøje. Hver dag iklæder vi os den velvilligt, når vi om morgenen rækker ud efter smartphonen ved siden af sengen og tjekker Facebook som det første. Så er vi på. Låst fast i positur med fingrene swipende løs.

Alt i mens vores daglige forbrug af sociale medier stiger, dagdrømmer vi alligevel om scenariet, hvor det endelig lykkes os at sparke spændetrøjen af, smide smartphonen langt pokker i vold og slette alle log-ins til Facebook, Instagram og alt det andet, vi elsker at hade og hader at elske på samme tid.

En ny TNS-Gallup-måling foretaget for Berlingske viser, at hver fjerde dansker har overvejet at droppe Facebook. Hver tiende dansker har overvejet at droppe andre sociale medier, mens hver tiende dansker også har et ønske om at bruge mindre tid på smartphonen. Samtidig har hver tiende dansker forsøgt at begrænse eget tidsforbrug på internettet.

Vi ønsker det. Men gør vi noget ved det?

Næppe, lyder det kontante svar fra Lisbeth Klastrup, der forsker i sociale medier ved IT-Universitet i København. I et stykke tid har man haft en idé om, at forbruget af sociale medier skulle være faldende, men de nyeste undersøgelser fra USA viser ifølge hende, at der ikke er tegn på et farvel.

»Når danskerne i Gallup-målingen svarer, at de overvejer at droppe blandt andet Facebook, er det måske et udtryk for den sociale tvang, der også kan ligge i de sociale medier. Man bliver nødt til at være der, for ellers går man glip af den information, alle andre deler. Og at det er en tidsrøver – at man bruger tid på det frem for alle mulige andre ting, som man burde tage sig af.«

Hamrende svært at hoppe af

Vi vil gerne være mindre på. Alligevel vil vi ikke give slip på den gadget, der gør den uendelige tilstedeværelse mulig. Kun fire procent af danskerne har overvejet at droppe smartphone og tablet, viser TNS-Gallup-målingen. En del af ønsket om at hoppe af handler også om, at vi gerne vil undslippe den perfekte verden, som vi møder online, lyder det fra forskeren.

»Der er måske stadig en oplevelse af, at det, man får ind via de sociale medier, er en poleret, lykkelig fremstilling af livet, som man måske ikke altid kan hamle op med og derfor har lyst til at tjekke ud. Og det kan da være frustrerende kun at være vidne til de meget gode ting. Der kan godt spille en social misundelse ind. Men virkeligheden er, at folk også poster om de dårlige ting i livet: Skilsmisser, sygdom og andet.«

Der er perioder i de fleste danskeres liv, hvor man ikke gider de sociale medier. Hvor man for en kort stund tager sig en digital detox. Men ligesom en slankekur ofte kun er kortvarig, hopper vi tilbage igen, fordi det at være på er blevet uundgåeligt.

»I fremtiden bliver det måske sådan, at man signalerer overskud, hvis man rent faktisk hæver sig over det almindelige forbrug og bevidst checker ud i perioder. Den stærke bliver måske den, der erkender, at man har brug for en pause og ikke kan være til stede hele tiden – og at ens sociale netværk er stærkt nok til, at man ikke behøver at være på de sociale medier,« siger Lisbeth Klastrup.

Hvor langt er der fra danskernes ønske til, at de reelt dropper ud?

»Folk gør det måske i en periode, hvor man lige hopper af eller skruer stille og roligt ned for forbruget hen over en periode. Det fulde farvel sker sjældent – netop af de sociale grunde.«

Hvor let er det i dag for et menneske at hoppe af?

»Jamen, det er jo hamrende svært, hvis du er et socialt menneske med venner, eller hvis du har børn. Men der er 2,8 millioner danskere på Facebook, og det vil sige, at en stor del af danskerne stadigvæk ikke er på, og at du i din omgangskreds kan finde nogen, der ikke er på. Men det bliver sværere og sværere at finde dem.«

Mens vi iført spændetrøjen har øjnene rettet mod den glødende, lille skærm, opstår det moderne dilemma: Hvem er vigtigst at tale med lige nu og her? Er det personen, vi fysisk sidder overfor, eller dem, der kontakter os på chatten?

Ifølge TNS Gallup-målingen oplever hver fjerde dansker, at folks opmærksomhed på deres smartphone er forstyrrende i en samtale, de har med vedkommende.

Sociale regler skal modnes

Ifølge fremtidsforsker og sociolog Birthe Linddal understreger det, at vi mangler at modne de sociale spilleregler.

»Det er ikke Facebook, de sociale medier og smartphonen i sig selv, der er problemet. Det er folks manglende moral og værdier, der halter bagefter. Alt for mange tænker sig ikke om, når de bruger de sociale medier, og det er en fejl.«

Når de sociale medier ikke opleves som rummelige, får folk netop lyst til at melde sig ud af dem. Den manglende opdragelse i forhold til smartphonen ser fremtidsforskeren også titte frem på de sociale medier.

»Jeg fik for nylig lov til at læse en 14-årig over skulderen på hendes Facebook-tråd, hvor pigerne i hendes omgangskreds kommenterede med 60 posts på, hvor smuk hun var, og hvor lækre de hver især var. Den slags forskruet teenagetomhed er der meget af. Hvorfor var der ikke nogle voksne, der gik ind og stoppede det der?«

Birthe Linddal tror, at flere i fremtiden vil bruge Facebook klogt og ikke lade det styre deres liv.

Det er de færreste moderne mennesker, der har styrken til at være helt udenfor. Når hun holder foredrag, møder hun en gang imellem dem, der godt tør. Maskinstormerne, der står med armene over kors.

»De kan ikke forstå det og synes, at det er overflødigt. Jeg kender også en pige, der ikke er på Facebook, fordi hun ikke gider linkes op på fortiden, og hun har ikke lyst til at lægge sit navn ud. Men undersøgelser viser, at hvis man ikke er på de sociale medier, bliver man let ekskluderet fra sociale sammenhænge og den strøm af nyheder, som skaber social sammenhæng.«

På Facebook synes den at have stilnet af. Statusopdateringsstormen, der blæste os alle omkuld med likes. Men vores brug af det sociale medie har bare ændret karakter. Selfies og smileys er veget tilbage for en mere seriøs brug.

»Jeg tror i højere grad, at folk vil bruge Facebook som en slags udvidet telefonbog eller opslagstavle. Det der krav om den evige tilstedeværelse har vi selv skabt. Facebook har aldrig bedt os om at være der hele tiden. Det med hele tiden at vise sig selv frem på den lækre måde kan kun de færreste holde til i længden, og det er reelt ikke særlig interessant,« siger Birthe Linddal.

Social detox er en trend

Britiske Steve Hilton er tidligere rådgiver for den nuværende konservative premierminister David Cameron. Et hektisk liv, hvor han i den grad skulle være på.

Da han for fire år siden flyttede til Silicon Valley i USA for at etablere egen virksomhed, tog Steve Hilton et kontroversielt valg. Han sagde helt farvel til sin mobiltelefon, som han skrev i The Guardian tidligere på året.

Mange har spurgt ham om, hvordan han dog lever uden. Svaret er, at iværksætteren i dag lever et liv kun med computer og fastnettelefon. That’s it. Et liv, der føles langt friere, fordi han ikke hele tiden kan tjekke alt fra telefonen, skrev han i den engelske avis.

Steve Hilton er også en ensom maskinstormer. Det er ikke mange, der vil kopiere et sådant valg, lyder udlægningen fra Thomas Bigum, ekspert i sociale medier. Trenden med den såkaldte digitale detox er ... ja, netop en trend.

»Det er så få mennesker, som gør det, og så tager de en uge eller lidt mere, men de vender tilbage. Men sådan en strømning er helt velkommen, for sociale medier er på mange måder djævlens værk. De går lige ind og trykker på de knapper, som vi har svært ved at styre. Det handler om udskillelsen af dopamin i kroppen, når vi får et like. Vi er mere eller mindre eksponeret for den sårbarhed. Nogle er vilde med det, andre siger det ikke en skid. Men den brede midte er meget præget af det og kan rigtig godt lide det,« siger han.

Det er egentlig forståeligt med ønsket om at hoppe af. Men mobilen er landet tungt i vores hånd.

»Det går ikke væk igen. Gode opfindelser går ikke væk. De videreudvikles. Det, der kommer og går, er mere, om det er Facebook eller Snapchat, der er på mode,« siger Thomas Bigum.

Vi kommer fra en tid, hvor vi tænkte, at det var dejligt at kunne fylde tiden ud med Facebook. Nu overstiger mængden af ting på Facebook vores fritid og arbejdstid, lyder det fra eksperten.

Der findes derfor apps, der begrænser din tilgang til nettet og Facebook på smartphonen. Der er også de såkaldte belønningsapps, hvor man som eksempelvis eksamenslæsende studerende kan trykke på en knap, og hvis du kan fokusere i en time, må du være på Facebook i ti minutter.

Det kan man ryste på hovedet af.

Men hvor meget vil du egentlig være ? Det er det, danskerne skal finde ud af, siger Thomas Bigum. I stedet for at sidde i sofaen med et svævende ønske og så alligevel iføre sig spændetrøjen, række ud efter smartphonen og liiiiige tjekke noget.

»Antallet af kattevideoer og talentklip fra X-Factor overstiger, hvor mange vågne timer vi har. Nu er det et nyt regnestykke. Vi skal ikke lægge nye ting til, som vi kan se. Vi skal i stedet trække fra og spørge os selv: Hvad for noget af det vil du bruge din tid på? Sådan er det i den tid, vi lever i lige nu.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.