Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det føles som et fængsel«

Ukendte gerningsmænd smadrede i de sene nattetimer en jødisk slagterforretnings butiksvindue og skrev »Jødesvin« med graffiti på facaden. I butikken er leder og kunder ikke vrede eller bange. Bare triste.

Natten til torsdag blev den jødiske slagterforretning på Lyngbyvej i København ramt af hærværk. Butikken er bevogtet af maskinpistolbevæbnede betjente, men kun i åbningstiden, og gerningsmændene skrev »jødesvin« og smadrede ruden i ly af mørket. Foto: Nils Meilvang.
Natten til torsdag blev den jødiske slagterforretning på Lyngbyvej i København ramt af hærværk. Butikken er bevogtet af maskinpistolbevæbnede betjente, men kun i åbningstiden, og gerningsmændene skrev »jødesvin« og smadrede ruden i ly af mørket. Foto: Nils Meilvang.

Det ringer på døren, og Gil Zchout smyger sig for fjerde gang forbi bardisken og hen for at åbne for en kunde.

»Det er det her, jeg mener: Det føles som et fængsel,« sukker den jødiske slagter.

»Når jeg går på arbejde, står der politi udenfor. Og når nogen vil ind i butikken, kan døren kun åbnes indefra ...«

I Israel, hvor Gil Zchout er opvokset, handlede alt om bekymringer og sikkerhed. I Danmark, som han kom til for 22 år siden, følte han sig endelig fri for bekymringer.

Sådan er det ikke længere. Ikke efter drabet på den jødiske vagt Dan Uzan ved terrorangrebet på synagogen i Krystalgade i februar. Og ikke i dag.

Natten til torsdag blev slagterforretningen i København, som han er daglig leder af, ramt af hærværk. Bag os er den krakelerede butiksrude plastret til med polititape. På facaden har Flügger på den anden side af vejen hjulpet med at overmale graffitibudskabet fra nattens gerningsmænd: »Jødesvin.« Sprayet med versaler.

»Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket. Jeg er bare ærgerlig over, at den slags sker i et frit land som Danmark. Det er, som om at nogen ekstremister vil markere, at ligegyldig, hvor meget man gør for at beskytte os, skal de nok finde en måde at ramme os på.«

Øget politibeskyttelse

Siden terrorangrebet i februar har alle jødiske samlingssteder og butikker været under skærpet politibevogtning.

Det jødiske plejehjem på Østerbro er overvåget af maskinpistolbevæbnede mænd døgnet rundt, det samme er synagogen. Men delikatesseforretningen på Lyngbyvej har kun fast politibeskyttelse i åbningstiden. Det er derfor, gerningsmændene har kunnet kaste sten igennem butiksruden om natten.

»De beskytter jer ikke godt nok!,« bemærker en stamkunde, som kommer for at købe matzah – en pakke ugæret brød, som jøder spiser i påskedagene, der inden for jødedommen slutter i denne uge.

»Jo, jo de gør!,« svarer Gil Zchout og smiler bredt.

»Vi har bare haft en kunde, som havde en rigtigt dårlig morgen …«

Sådan må man tackle det, siger Gil Zchout. Med humor og oprejst pande. For selvfølgelig skal hærværket tages alvorligt. Men heller ikke så alvorligt, at man lader sig skræmme. Selvfølgelig skal man være forsigtig. Men ikke så forsigtig, at man gemmer sig.

Den jødiske slagter er ikke selv bange for at gå med kalot på Østerbrogade. Alle steder kan man støde på bøller, der vil ødelægge freden for andre. Det har sjældent noget med religion at gøre. Det er bare forbrydere, ekstremister eller tåber. Det, der skete i nat, kan man ikke beskytte sig imod, og i det store og hele føler han sig stadig tryg.

Nogle af de ældre kunder i butikken bliver dog noget mere bekymrede, medgiver han. Den dominerende følelse i det jødiske samfund er dog ikke frygt eller vrede, men resignation.

»Jeg bliver ikke bange,« siger Emilia, en jødisk mor med kurven fuld af druejuice, hvis to børn straks forsøger at klatre op og pille i det knuste vindue.

»Jeg bliver bare ked af det. Ked af at nogen vil markere, at de ikke kan lide os.«

Ikke sidste gang

Mange jøder har efterhånden vænnet sig til provokationerne i hverdagen. Som også andre mindretal såsom homoseksuelle og muslimer har.

Tilbage i august sidste år blev den jødiske privatskole Carolineskolen i København udsat for hærværk, hvor ukendte gerningsmænd overdængede skolens mure med politiske budskaber, der knyttede sig til den daværende krig i Gaza.

»Det er ikke første gang, der har været hærværk på jødiske institutioner, og det er nok heller ikke sidste. Men langt værre ting er overgået os og kan også overgå os,« siger næstformand i Jødisk Samfund, Jonathan Fischer, som generelt er tilfreds med myndighedernes håndtering af jødernes sikkerhed.

I taxaen tilbage til redaktionen ryster den pakistanske chauffør på hovedet.

»Hvor er det langt ude, at nogen gør sådan noget. Stakkels slagter!«

Han kan dog have sin tvivl om, hvorvidt politiopbuddet lokker flere forbrydere til, end det holder væk.

I de 25 år han har kørt taxa, anede han ikke, at der lå en jødisk delikatessebutik på Lyngbyvej. Nu, hvor forretningen er mandsopdækket af betjente, ved alle pludselig, at det er her, jøderne holder til.

»Hvis nogen havde skrevet »muslimske svin« på min taxa, er du tosset, jeg var blevet gal! Men at have fem betjente til at vimse rundt om min bil og tiltrække opmærksomhed –  nej tak!«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.