Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er svært at få de unge mænd til at donere blod

Billede fra Odense Universitets Hospital.
Billede fra Odense Universitets Hospital.

Det er svært at fange interessen hos mænd, når det handler om at donere blod.

For mens 66 procent af de nye frivillige på bloddonor.dk sidste år var kvinder, så var kun 34 procent mænd. Det skriver DR Sjælland.

En af dem, der trodser statistikken er 30-årige Thomas True. Han har lige fået tappet blod fra 75. gang på Holbæk Sygehus.

»Det jeg får ud af det er en god samvittighed. Jeg går i seng om aftenen og tænker: Jeg har højst sandsynligt været med til at gøre en forskel i en anden persons liv,« siger han til DR Sjælland.

Thomas True har været bloddonorer siden han var 18 år. Beslutningen om at blive bloddonor tog han allerede som barn:

»I mit barndomshjem havde vi en god ven, der var bloddonor, og som fortalte om, hvorfor han gjorde det. Det der med at hjælpe andre og det tog ikke særlig lang tid og det gjorde ikke engang ondt. Det inspirerede mig.«

Selvom antallet af nye bloddonorer på bloddonor.dk er vokset med 19 procent fra 2015 til 2016, så er det stadig svært at få fat i mændene.

Det er især de unge mænd under 25 år, der er vanskelige at få fat på, erfarer organisationen Bloddonorerne i Danmark.

»Vi ved desværre ikke, hvad det er der gør, at de unge mænd ikke melder sig. Når jeg er med ude og hverve, så møder vi gerne en ret hurtig forklaring om, at de er helt vildt bange for nåle, og at de nærmest besvimer, bare det at vi snakker om, de skal have en nål i armen,« siger Jesper Villumsen, generalsekretær i Bloddonerne Danmark til DR Sjælland.

I blodbankerne i Region Sjælland mangler de i øjeblik flere frivillige donorer. Her så de gerne, at flere mænd meldte sig som donorer:

»Hovedparten af de nye donorer er yngre kvinder og det er skønt, men der er jo den lille hage ved det, at kvinder ikke tåler at blive tappet så meget som mænd, og samtidig så kan kvinder blive gravide, og det betyder de ikke kan være donorer i periode,« siger Keld Homburg, der er ledende overlæge på klinisk Immunologisk Afdeling i Region Sjælland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.