Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det er noget vås at omskæring af drengebørn strider mod børnerettigheder«

Omskæring af drengebørn strider ikke mod børnekonventionen, mener jødisk forfatter Lene Andersen. Det var ellers netop, hvad den muslimske læge Ayhan Al Kole argumenterede tidligere på ugen. I stedet skal vi diskutere en øvre aldersgrænse for omskæringen, siger forfatteren.

Lene Andersen er forfatter og har skrevet en bog om demokratiopfattelser.
Lene Andersen er forfatter og har skrevet en bog om demokratiopfattelser.

Omskæring af drengebørn strider mod FNs Børnekonventionen, og derfor skal vi hellere beskytte børnene end religionsfriheden. Det siger den muslimske læge Ayhan Al Kole. Hans forældre omskar ham som fire-årig, og det valg vil han aldrig selv frarøve sin søn. Derfor bør omskæring af mindreårige være forbudt, argumenterede han tidligere på ugen. Et forslag der er blevet taget op til debat, efter at over 547 læger fik Lægeforeningens Etiske Råd til at diskutere et forbud.

Men at religiøs omskæring strider med Børnekonvention er »simpelthen noget vås«, siger den jødiske forfatter, Lene Andersen, som er stærkt imod et forbud mod omskæring af drengebørn. Hun argumenterer bl.a. for retten til omskæring, fordi det ifølge Toraen – jødernes hellige skrifter – er et krav, at drenge omskæres på 8. dagen.

Samtidig kan hun dog godt forstår, at en mand som Ayhan Al Kole er ked af sin omskæring, fordi han kan huske, da det skete. Derfor synes Lene Andersen, at en diskussion om omskæring hellere skulle handle om en øvre aldersgrænse for indgrebet.

»En aldersgrænse mellem 1,5 år og 18 år f.eks. Det burde vi absolut diskutere, for jeg kan godt forstå, at de drenge, der kan huske deres omskæring, er kede af det. Der kunne man bruge den lægefaglige viden til at vurdere, hvornår en dreng er moden nok til at huske sin omskæring,« siger hun og understreger at et totalt forbud ville udslette jødisk liv i Danmark, fordi omskæring for jøderne er rodfæstet i religionen.

»Hvis forældrene ikke har gjort sig nogle tanker om omskæring, kan jeg sagtens forstå, at det ikke giver mening for folk,« siger hun med reference til, at Ayhan Al Kole til Berlingske argumenterede, at hans forældre ikke havde andet argument for hans omskæring end, at »det gjorde alle andre«.

»Men for jøderne indgår det i en sammenhæng. De jødiske drenge bliver omskåret, fordi Abraham for flere tusind år siden indgik en pagt med Gud om, at så længe drengene bliver omskåret på 8. dagen, da vil Gud sørge for, at det jødiske folk kan eksistere og blive talrigt. Det er altså hele kernen i jødedommen,« siger hun. Hvorfor det lige præcis er omskæring, Gud beder om, melder historien til gengæld ikke noget om, fortæller hun.

»Den pagt er startpunktet for, at det jødiske folk eksisterer, og at vi har noget sammen, som er væsentligt. Hvis vi holder op med det, har jøderne indirekte sagt, at det ikke længere er vigtigt, at vi er her,« siger hun. Hun påpeger, at netop fordi det er et permanent indgreb i drengen, viser det, at man har truffet en varig beslutning.

Fordi omskæring for jøderne er en religiøs handling, mener hun ikke, at det strider med Børnekonventionen. Her fremgår det nemlig også, at børn har ret til at vokse op med deres forældres religion, påpeger hun.

Ayhan Al Kole mener, at det ikke er religionsfrihed, men børnenes rettigheder, vi skal beskytte?

»Men det strider netop ikke med børns rettigheder. Det, der er rigtigt fedt ved FNs menneskerettigheder, er, at de er i modstrid med hinanden. Det, mener mange, er en ulempe, men det forhindrer, at systemet bliver totalitært og give facit for, hvad der er rigtigt og forkert. Man er nødt til at afveje hvert enkeltstående tilfælde,« siger Lene Andersen.

Derfor mener hun heller ikke, at man kan sammenligne omskæring af drenge med omskæring af piger, fordi pigers indgreb ikke har »så klokkeklart et religiøst krav, som omskæring af drenge har, og fordi anatomien er forskellig«.

Kan jøder ikke bare sige, at de tror på Gud selvom, de ikke vil ændrer noget fysisk?

»Det er der også mange jøder, som gør, og jeg skal ikke dømme dem. Men i gennem tiden har der været mange udfordringer ved at være jøde, og den forpligtelse, der ligger i et irreversibelt indgreb som omskæring, er en insisteren på at eksistere og være den, man er, og desuden overleve på egne præmisser og ikke på andres.«

Er man mindre jøde, hvis man ikke er omskåret?

»Jeg ved ikke, om man er mere eller mindre jøde, hvis man ikke er omskåret. Men der vil være en del af fællesskabet, som man ikke bidrager til. Jeg stiller mig ikke til dommer, hvis andre jøder ikke overholder sabbatten eller ikke bliver omskåret. Jeg kan bare konstatere, at de, der ikke praktisere jødedommen, ofte bidrager med noget kulturelt i form af for eksempel koncerter, men de er ikke med til at holde kernen af jødedommen i live. Uden den religiøse kernen vil jødedommen forsvinde, fordi der ikke vil være nogen, som har en dybere forståelse af de rabbinske diskussioner, der har over 2500 års historie,« siger Lene Andersen og tilføjer:

»Den religiøse menighed afhænger af, om der er folk, der praktiserer ritualer som omskæring og sabbat. Hvis der var forbud mod omskæring ville den religiøse kerne flytte, fordi man så ikke ville føle sig respekteret.«

Ville du flytte?

»Ja, jeg ville nok begynde at se på, hvor jeg ellers ville kunne bo.«

Ayhan Al Kole argumenterede for, at der findes mange nerver og følelser i forhuden. Er det et stærkt argument for at forbyde omskæring?

»Jo, hvis der virkelig var beviser for nedsat seksuel nydelse. Men der er andre, som siger, at det ikke er tilfældet. Det må du spørge omskårede mænd om. Jeg har aldrig mødt en voksen mand, som sagde, at han havde fået nedsat seksuel nydelse efter sin omskæring,« siger Lene Andersen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.