Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det er ikke raketvidenskab, om en kvinde har lyst til sex«

Begge køn skal opdrages, hvis vi skal gøre op med voldtægtskulturen, mener debattør og tidligere næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, Ulla Tornemand

Tidligere næstforkvinde tordner mod dommerformand, hun mener, det er befolkningen som skal opdrages.
Tidligere næstforkvinde tordner mod dommerformand, hun mener, det er befolkningen som skal opdrages.

»Det er ikke raketvidenskab for manden, om kvinden har lyst til sex eller ej.«

Det mener Ulla Tornemand, debattør og tidligere næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund.

Hun er voldsomt uenig med formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, der i et interview med Berlingske siger, at det er meget svært at dømme i voldtægtssager, fordi det især handler om, hvorvidt manden vidste, at kvinden ikke havde lyst.

Derudover siger dommerformanden, at han ikke ønsker straf for uagtsom voldtægt, og at det er lettere at dømme sager, hvis kvinden har fysiske tegn på vold, hvilket ikke altid er tilfældet, når manden f.eks. blot truer med vold. Her kan det være svært at føre bevis i sagerne. Desuden mener han ikke, at flere vil blive dømt, hvis man indfører hårdere straffe.

Ulla Tornemand mener, at det, der skal til, er opdragelse af begge køn.

Michael Sjöberg siger, at manden ikke altid ved, at kvinden ikke har lyst. Derfor er det svært at dømme manden. Kan det ikke være rigtigt?

»Jeg tror, at der er nogle mænd, der reelt ikke er klar over, at det, de kalder sex, reelt set har været voldtægt. Det handler om, at vi i så mange år har brugt f.eks. talemåder, som »nej betyder ja«, »det skal jo gøre lidt ondt« og »den man tugter, elsker man«. I de projekter, jeg har været involveret i, har kvinder selv nævnt eksempler, hvor de på tidspunktet for oplevelsen var i tvivl om, hvorvidt de var udsat for en voldtægt. Kvinder er ikke opdraget til at respektere og mærke deres egen seksuelle grænse. De er vant til, at der begås seksuelle krænkelser mod dem, uden at de har mulighed for at gøre noget ved det. Den opdragelse starter tidligt. F.eks. når piger begynder at få bryster, og drenge hiver op i bluserne for at se de spirende bryster. Pigerne får at vide fra de voksne, at det er drengestreger. De voksne burde i stedet markere grænsen og lære børnene om samtykke, siger Ulla Tornemand.

Hvad kan man gøre ved det?

»Uddannelse af mennesker, der arbejder med børn og unge, oplysning om voldtægt, flere undersøgelser af emnet og en national handleplan. Og så skal man gribe ind, når man ser sexisme. Også selvom det er på børneniveau, hvor det blot er »drengestreger«.

Du siger, at domstole sætter spørgsmålstegn ved kvinden og ikke ved den anklagede. Er hele fundamentet i vores retssystem ikke, at man er uskyldig, ind til det modsatte er bevidst, og derfor skal man kunne bevise, at anklagen er rigtig?

»Selvfølgelig er det det, men man kan så spørge, hvorfor der er domsfældelse i så forsvindende få sager, når det handler om voldtægt.«

Dommeren siger, at det er et område, der er svært at bevise. Hvad kan man gøre for, at det er nemmere at dømme i den type sager?

»At politi og domstole går ud og siger, at vi som udgangspunkt tror på de piger og mænd, der henvender sig med voldtægtsanmeldelser.«

Men skal vi ændre på vores retspraksis, hvis vi ikke skal gå ud fra, at den anklagede er uskyldig?

»Nej, men man kan i stedet spørge, hvad det er, der skal vejes tungest i forhold til bevisbyrden. Man ved, at bevisbyrden er utrolig svær at løfte. Jeg synes derfor, det er utroligt, at en dommerformand siger, at blå og røde mærker gør det lettere at bevise. Amnesty kom med en rapport, hvor de netop skriver, at anklagede stadig bliver frikendt, selvom der er blå mærker, fordi det også kan forekomme under frivilligt sex. Hvis det er voldsomme skader, kan man selvfølgelig ikke tro, at det er frivilligt, men rifter og blå mærker alene er ikke nok.«

Michael Sjöberg siger også, at afgørelserne også handler om, hvorvidt manden vidste, at kvinden ikke havde lyst. Kan det ikke være svært at bedømme?

»Det er ikke raketvidenskab, om en kvinde føler ubehag. Er du det mindste smule i tvivl, så spørg. Den kultur, vi er opdraget i, er årsag til, at nogle mænd ikke er 100 % sikre på, om de har begået voldtægt. For selv kvinder kan være i tvivl i øjeblikket, fordi de er opdraget til ikke at mærke og respektere sin egen seksuelle grænse. Men i de fleste sager handler det om, at den person, der begår overgrebet, ikke stopper, når man bør stoppe, selvom man kan mærke, at det ikke er okay.

Michael Sjöberg siger: »Der har været eksempler på piger, som går i byen, og som bagefter fortryder bitterligt, hvad de har været med til. Spørgs­målet er dog, om det har været klart for manden, at det skete mod kvindens vilje.«
Blander du ikke de to ting sammen, når du skriver som svar i en facebookstatus, at der er få falske anmeldelser?

»Han siger i første sætning, at det handler om falske anmeldelser. Dernæst siger han, at det afhænger af, om manden vidste, at kvinden ikke gav samtykke. For mig er det to vidt forskellige ting. En ting er at give samtykke og have sex, og så fortryde tingene efterfølgende. Det andet er, om du er blevet voldtaget. Manden kan måske mærke, at det ikke er ”top dollar”, men hun siger jo ikke noget, så hun vil nok gerne. I det tilfælde er han måske ikke bevidst om, at det er en voldtægt, men det er det for hende. At hun ikke aktivt siger fra, er ikke det samme som, at hun ønsker sex. Det er et seksuelt overgreb. Drenge opdrages til at overskride grænser. Piger opdrages til at få dem overskredet. Det skal vi arbejde med, så de ting ikke forekommer. Det kan vi kun, hvis vi ændrer på den måde, vi opdrager på.

Kunne en løsning være, at man i stedet for at sige nej skal sige ja?

»Det handler ikke om, hvad offeret skal gøre. Det handler om, at den, der vil have sex med en anden, sikrer sig, at der er et aktivt samtykke. Vi har et problem, når ansvaret ligger ved offeret uanset, om vedkommende siger ja eller nej. Der er den, der er aktiv i handlingen, der skal sørge for, at der er aktivt samtykke. Men helt grundlæggende handler det for mig ikke om, at der er nogens skyld. Det handler om, at vi har pålagt kønnene en form for adfærd, der påvirker begge køn. Det skal vi ændre på, siger Ulla Tornemand.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.