Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er ikke posten, der banker på - det er præsten

Næste gang det uventet banker på døren, kan det være den lokale præst, der kigger forbi. I hvert fald hos husstande med nybagte forældre. Et faldende dåbstal i Danmark har nemlig fået danske præster til at tage sagen i egen hånd.

Barnedåb i Timotheuskirken. Her døbes Elvira af præst Jesper Engholm.
Barnedåb i Timotheuskirken. Her døbes Elvira af præst Jesper Engholm.

Banke banke på.

Selvom du ikke venter gæster, kan det jo godt banke uventet på døren. Og det kunne jo være posten, der gerne vil aflevere en pakke. Så du åbner. Men det er ikke posten, der står på den anden side af døren – det er præsten.

Han er kommet for at ønske dig tillykke med dit nyfødte barn, og nå ja, for også lige at reklamere for den danske folkekirke og ritualet med vand på hovedet, som de fleste af os nok kender til, men næppe husker fra egne erfaringer.

Husstandsbesøgene er en praksis, der i stigende grad gøres brug af i den danske folkekirke. Det skriver TV2, der har undersøgt de nye metoder.

Det er resultatet af et støt faldende dåbstal blandt nyfødte i Danmark, der, ikke overraskende, bekymrer de, der så inderligt ønsker at holde dåben i hævd.

Og det er faktisk lige til for dem, eftersom at det er den danske folkekirke, der står for at administrere civilregistreringen i Danmark, hvilket er den samlede registrering af, hvem der fødes og dør i Danmark.

På den måde er oplysningerne lige ved hånden, og de opsøgende præster kan følgelig gå til arbejdet som et postbud på rute. Forskellen er bare, at de ikke risikerer at møde et klistermærke med »Præster nej tak«. Men sådan burde det måske være, hvis man spørger Martin Finderup Andersen, der er filosof og tidligere bestyrelsesmedlem i Ateistisk Selskab.

»Når præsterne opsøger folk, der er allerede er medlemmer af folkekirken, kan man selvfølgelig argumentere for, at de selv er ude om det. På den anden side tager mange mennesker foranstaltninger med klistermærker for at undgå reklamer. Og det er jo åbenlyst et reklamefremstød, der er tale om her,« siger han til Berlingske.

Han ser et grundlæggende problem i, at præsterne har adgang til civilregistret, da de, ifølge ham, misbruger oplysningerne til simpel reklame.

»Det helt store problem er imidlertid, at præsterne misbruger adgangen til persondata. Folkekirken argumenterer for, at de udfører denne registrering fuldstændigt areligiøst, men det er jo ikke tilfældet, når dataen bruges til missionering. Så kan man lige så godt overlade arbejdet med civilregistrering til en civil virksomhed. Jeg er endda sikker på, at en virksomhed vil betale for at gøre det, hvis de må bruge dataen til reklamefremstød. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Personfølsomme data fra civilregistreringen skal ikke bruges til reklamer. Hverken for kirker eller mobiltelefoner. Det må alle som minimum være enige om,« siger han til Berlingske.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Filosof og lektor Martin Finderup Andersen.
Filosof og lektor Martin Finderup Andersen.

Det er han ikke ene om at synes. TV2 har spurgt Tommy Petersen, der er medlem af borgerrepræsentationen i København for De Radikale, hvad han mener om det.

»Denne sag viser med alt tydelighed, hvorfor det er problematisk, at den her betroede opgave ligger i kirken. Det handler om vores data og sikkerhed, og det har aldrig været formålet, at de oplysninger skal bruges, så kirken kan værge nye medlemmer. Grænserne udviskes mellem, hvad der er borgernes interesser og kirkens interesser,« siger han til TV2.

Spørger man Jan Holm Mortensen, der er sognepræst i Kristkirkens Sogn i Kolding, er dette dog ikke rigtigt. Han mener, der er tale om en service.

»Når der er tale om, at man tager ud til medlemmer af folkekirken, så er det en medlemsservice, man må forvente at få. Det handler jo om, hvordan man griber det an, og hvilket budskab man har til de her forældre. Det skal gøres med respekt. Det ville være en underlig praksis, hvis man tog ud til forældre, der ikke er medlem af folkekirken,« siger han til Berlingske.

En af de præster, der, med informationspjecer og navnelister i favnen, tager rundt i lokalområdet, er Per Damgaard Pedersen. Han glædes ved kontakten og muligheden for at give forældrene opmærksomhed. Han føler sig desuden velkommen de fleste steder. Til TV2 siger han:

»Der er en dejlig kontakt, som vi ellers går glip af. Før i tiden skulle fædrene jo komme ned på kirkekontoret og fortælle, at de havde fået et barn. Nu får vi direkte elektronisk besked fra hospitalet. Jeg vil gerne ud og sige tillykke. Jeg vil gerne sige, at de kommer os ved. Jeg tror, jeg er meget velkommen langt de fleste steder. Og så er der nok nogle steder, hvor de synes, at det er lidt trælst, at jeg kommer«.

Uanset hvad tager Per Damgaard Pedersen ud. Det skyldes, at det i dag er under fire ud af ti af de nyfødte børn, der bliver døbt i den danske folkekirke. Og noget tyder på, at det ikke bliver flere, hvilket måske kan ændres med den nye opsøgende strategi. Men metoden huer ikke Martin Finderup Andersen.

»Jeg har som udgangspunkt ikke noget problem med, at der missioneres, så længe det handler om voksne mennesker. Men hvis det handler det om at få fat i folk, mens de er børn, er det noget andet. Jeg mener, at forældre bør lade det være op til deres børn selv at bestemme, om de vil døbes, når de når en moden alder. Derfor har jeg heller ikke ladet mine to piger døbe. Religion er en kompliceret sag, og det er ikke for børn,« siger han til Berlingske.

I Bibelen står skrevet »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«.
I Bibelen står skrevet »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«.

Det kan han muligvis have ret i. I hvert fald hvis man søger ned i de hellige skrifter, der ikke umiddelbart tilsiger os at døbe vores børn. I Matthæusevangeliet kap. 28, v. 19 befales vi såvel blot: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn«. Men det er sognepræst Jan Holm Mortensen dog ikke enig i, men han påpeger, at det er en større diskussion.

»Det er jo en større diskussion, men en diskussion, som folkekirken for længst har taget stilling til i egenskab af at være en evangelisk-luthersk kirke. Det er evangelisk-luthersk lære, at dåben og frelse hører sammen. Sådan læser vi bibelen. Det gælder ethvert dødeligt menneske. Og også et barn er dødeligt. Fra det synspunkt er dåben bestemt ikke ligegyldig. Jesus taler om, at vi ikke må hindre de små børn i at komme til ham«.

Burde man ikke vente til barnet selv kan tage stilling?

»Hvis forældrene ønsker det for deres barn, jamen, så er det jo en tryg og god ballast at give til sit barn. Det, vi som præster kan hjælpe forældrene med, er, at give svar på, hvad der ligger i dåben. Det giver dem forudsætningerne for at kunne vælge det, de synes, der er bedst for deres barn. Man vælger jo altså også for sine børn på alle mulige andre områder i livet. Men det er fuldstændig op til forældrene at vælge for deres børn på det her område,« siger han til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.