Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er ikke nødvendigt at påskehamstre

Flertallet af os foretager store påskeindkøb onsdag og lørdag. Men vi kan undgå både madspild og lange køer ved at benytte de mange påskeåbne butikker.

MODELBILLEDE. Man kan trygt regne med, at det er muligt at finde en åben butik og købe mere brie, hvis den skulle slippe op midt i påsken.
MODELBILLEDE. Man kan trygt regne med, at det er muligt at finde en åben butik og købe mere brie, hvis den skulle slippe op midt i påsken.

Vi er på vej ind i den anden påske som forbrugere, hvor vi kan købe ind  efter den »nye« lukkelov, der trådte i kraft i oktober 2012. Den betyder, at større dagligvarebutikker kun behøver holde lukket 13,5 dage om året, og må holde døgnåbent resten af tiden. Og at mindre butikker slet ikke behøver holde lukket.

Alligevel provianterer de fleste af os før de dobbelte helligdage i påsken, som om vi skulle modstå en længere periode uden nye forsyningsmuligheder. Og selvom en familiefrokost med besøg fra andre landsdele godt kan føles som en belejring, mens man står midt i forberedelserne, så skal det ikke være fordi butikkerne er lukkede, at vi onsdag eftermiddag fylder indkøbsvognen, bagagerummet og køleskabet op med mad og drikke - og gentager det hele lørdag sammen med endnu flere lidelsesfæller i de lange køer i butikkerne.

»Onsdag og påskelørdag er blandt årets allerstørste handelsdage i butikkerne, men hvis man ikke når det, eller man lige står og mangler noget, er der altså gode muligheder for at købe ind på helligdagene,« siger Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, der organiserer omkring 1500 dagligvarebutikker - både selvstændige købmænd og kæder.

»Stop Spild Af Mad« har lanceret en række gode råd for at undgå madspild i helligdagene, hvor vores »indre hamster« dukker op og i vi køber alt for meget mad for en sikkerheds skyld, som vi risikerer at måtte smide i skraldespanden efter påske.

»Danskerne er generelt blevet bedre til at undgå madspild. Men især i påsken er det svært at sætte sin skraldespand på slankekur, da vi oppe imod indgroede mad-traditioner. Vi skal huske os selv på, at lukkeloven er blevet liberaliseret, og de mindre supermarkeder gerne må holde åbent på helligdage. Alligevel bliver den kunstige knaphedsstemning opretholdt i for eks. tilbudsaviserne, som hårdnakket hævder, at forbrugere skal huske at få købt det hele ind inden påsken,« siger Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Lukkeloven begrænser stadig helligdagsåbning for store dagligevarebutikker, mens de små har mere frit slag. Næsten alle butikker i kæder som Spar, KIWI Minipris, 7-Eleven og LetKøb har åbent alle påskedagene. Coop har valgt at satse på åbent i påskehelligdagene, og holder 700 butikker åbent fra skærtorsdag til 2. påskedag, især i Dagli´Brugsen, Lokalbrugsen og Fakta.

Man bør dog tjekke lokalt, hvordan åbningstiderne er lagt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.