Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er højt spil at trække nazikortet

Efterhånden som længden på en onlinediskussion vokser, vil sandsynligheden for en sammenligning med Hitler eller nazisme nærme sig 100 procent.

Kim Larsen lancerede en kampagne mod røgforbud med det nazistisk inspirerede slogan »Gesundheit macht frei«.
Kim Larsen lancerede en kampagne mod røgforbud med det nazistisk inspirerede slogan »Gesundheit macht frei«.

Det er nærmest forventeligt, når man ser sociolog, debattør og Liberal Alliances folketingskandidat Henrik Dahl fotoshoppet til nazist i en ophedet debat med digteren og politikeren Yahya Hassan.

Det er vildt overdrevet, men ligger lige til højrebenet at høre nogen omtale hard core-feminister som »feminazi«. Og når iltre debattører sammenligner medier, der har fjernet deres upassende indlæg, med Hitler-Tysklands bogafbrændinger, så overrasker det sært nok ikke.

Nazi-kortet trækkes, så det er en lyst.

Det kan også bruges som ren provokation og omskrivning af det at have tyske aner, som da Lars von Trier i 2011 fik verdenspressen op af stolene ved på Cannes-festvialen at udtale:

»Jeg ønskede virkelig at være en jøde, og så fandt jeg ud af, at jeg i virkeligheden er en nazi.«

Således også med de Konservatives nye plakatkampagne: »Stop-nazi-islam-isme« med efterfølgende hed disput på de sociale medier. Også den følger den såkaldte Godwins lov.

I dansk oversættelse kan den lyde:

»Efterhånden som længden på en onlinediskussion vokser, vil sandsynligheden for en sammenligning med Hitler eller nazisme nærme sig 100 procent.«

Altså: Chancen/risikoen for at nogen trækker nazikortet er proportional med en diskussions varighed.

Et dårligt træk

Med de briller på kunne det heller ikke overraske nazikorts-teoretikere, at Kim Larsen for Himmelblå Fonden i 2008 i protest mod rygeloven lancerede en kampagne under sloganet »Gesundtheit macht frei«. Det levede fuldt op til Godwins lov.

Godwins lov, en af internettets mest kendte såkaldte lovmæssigheder, er formuleret af den amerikanske advokat og ihærdige netdebattør Mike Godwin dengang, da internettet stadig havde fødselsfedtet på sig.

Efter sigende har lovmæssigheden i dag muteret til at handle om, at når nogen spiller nazikortet, så er enhver diskussionen umulig og vedkommende, der har smidt det, taberen.

Kristine Marie Berg er adjunkt og retoriker på Københavns Universitet. Hun mener ikke, at de Konservative direkte har lavet et selvmål ved at associere kampen mod ekstrem islamisme med nazisme. Men det ligner.

»Jeg opfatter det som et slags udråbstegn for at få folk til at forstå, hvor forfærdeligt de Konservative synes, ekstrem islamisme er, og de har jo faktisk fået mulighed for at forklare sammenligningen med nazisme. Men det er en risikabel strategi, for folk er meget følsomme over for det. Det kan afspore debatten, og miskreditere dem, der bruger ordet nazi,« forklarer hun.

Nogle af dem, der kunne tænkes at være følsomme over for brugen af nazikortet, er jøderne. Formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, er ikke nærtagende over for de Konservatives brug af nazibegrebet.

»Men man skal passe på med ikke igen og igen at udvande det forfærdelige folkedrab, som nazisterne udførte, ved at tildele snart det ene og snart det andet nazielementet. Jeg tror ikke, at nogen i det danske samfund vil tage det mere eller mindre alvorligt ved at lave ordspil om det. Det tilfører ikke debatten noget som helst at bruge ordet nazisme.«

Kristine Marie Berg er enig. Folk er blevet mere opmærksomme på, at nazikortet er et dårligt argumentationstræk, mener hun.

»Folk er blevet bekendt med begrebet »at trække nazikortet«. Lige så snart nogen bruger det kort, er der andre, der siger, at det er en dårlig måde at argumentere på, og så bliver debatten en debat om debatten.«

En ærgerlig vej til opmærksomhed

Symbolet på det ondeste onde har selvsagt ikke altid været Hitler og Nazityskland.

Kristine Marie Berg refererer kolleger i USA, der har påpeget, at amerikanere i begyndelsen af 1800-tallet brugte den engelske kong Georg den Tredje på samme måde. Djengis Khan og Farao er tilsvarende i århundreder blevet brugt som symboler på alt ondt i universet.

Kristine Marie Berg understreger, at nazianalogier ikke altid er malplacerede og afsporende for en diskussion. De kan have deres gyldighed i for eksempel diskussioner om menneskerettigheder, statsautoriseret diskrimination og folkemord.

Skåret ind til benet, mener hun, at de Konservatives »Stop-nazi-islam-isme«-kampagne er »en ærgerlig måde at forsøge at få opmærksomhed på. For det er så tydeligt, at de gør det for at få opmærksomhed«.

Til spørgsmålet om, hvad han tænker som jøde, når han ser de omtalte plakater i byen, siger Dan Rosenberg Asmussen:

»Så tænker jeg valgkamp.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.