Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Det er håbløst umoderne at være privat

Nathalie Ostrynski.
Nathalie Ostrynski.

Til festen stod vi på altanen. En smuk aften på Nørrebro, hvor alle var trådt ud af lejlighederne for at tage sommeren ind. Lige pludselig var den der. Den svagt snurrende lyd, der er soundtrack til en tid, der lige om lidt rammer os alle. Fra en af de andre altaner stod to midaldrende mænd og styrede den drone, der helt synlig nu fløj rundt i den store baggård. Op og ned. Fra side til side. Og til sidst helt tæt på os, det festklædte selskab.

Der hang den i luften to armslængder væk og kiggede på os. Styrmændene spruttede af latter, kunne vi høre tværs over gården. Alt imens vi selv var befippede over at blive overvåget på så nært hold. Der på altanen blev jeg ramt af en pludselig ængstelighed: Bliver det virkelig sådan fremover? Kan man i futurum ikke være til en privat fest, uden at fremmede mennesker kan holde øje med én?

Privatliv vil i fremtiden blive en efterstræbt vare. Sådan lød det fra digital rådgiver Pernille Tranberg i denne uge, hvor vi her i avisen rejste debatten om, hvorvidt det er o.k. at dele foto af sine børn på sociale medier og potentielt frarøve dem retten til et helt privat rum fra det første leveår.

Kommunikationsrådgiver Kresten Bjerg skrev også om det i foråret i Politiken: Privatliv bliver et produkt, som du kommer til at betale for, og som vil være forbeholdt dem med penge. Det amerikanske teleselskab AT&T tilbyder nu sine kunder at begrænse overvågningen af dem for et beløb, og et hav af selskaber sælger allerede alle mulige former for privatlivsbeskyttelse.

Alligevel vil vi ikke indse det. Vi fortsætter med at leve efter tidens credo, der fortæller, at det er håbløst umoderne at være privat. Det er ikke nok at låse op for vores hoveddør, når nogen banker på. Den skal helst stå helt åben hele tiden. Vores deling af private momenter på de sociale medier har rykket ved, hvem vi er for hinanden. Biografier sælger godt, for vi elsker at blive mindet om, at selv kendisser også engang havde en træls mor. Ikke engang corporate-landskabet er længere forbeholdt det kun professionelle. Ansatte kan mange steder både træne og tage bad, og der ligger svedigt træningstøj rundt omkring på landets kontorstole. Noget, man for få årtier siden ville have betragtet som en helt utænkelig sammenblanding af privatsfære og arbejdsliv.

Helt nede på samtaleniveau er skellet mellem personligt og privat også blevet nedbrudt. Vi har givet os selv carte blanche til at spørge ind til og tale om det, der ellers engang lå inden for matriklens fire vægge.

Jeg har hørt mødre til tvillinger fortælle, at de af fremmede mennesker på gaden flere gange er blevet spurgt, om de to nede i barnevognen er blevet lavet naturligt eller ej. Et spørgsmål, der egentlig er dybt grænseoverskridende. Jeg kender en pædagog, der skrev ud til forældrene via intrasystemet, at hun var fraværende den næste tid på grund af en uprovokeret abort. En årsag, hvis indbyggede sorg havde været helt o.k. at holde for sig selv.

Alt det har bragt min polsk-jødiske farfar frem i erindringen. Han overlevede i sin tid koncentrationslejren Auschwitz. Noget, han pure nægtede at tale om, når folk spurgte ind til det. Det ragede simpelthen ikke andre mennesker, hvad der var sket af rædsler for ham. Den strategi har givetvis haft sine egne traumatiske konsekvenser. Men han havde taget stilling og defineret over for sig selv, hvornår hoveddøren skulle holdes helt lukket i. Noget, vi andre stadig mangler at gøre. Imens den svagt snurrende lyd fra dronerne stiger i intensitet, skylder vi os selv at finde et nyt svar på: Hvad er privatliv?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.