Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det er Facebooks hus og dem, der sætter reglerne. Det er ligesom, når du bliver smidt ud for at synge Brøndbysange på dansegulvet«

Vi skal vænne os fra ideen om, at Facebook er den nye offentlighed, hvor man kan sige, hvad man vil, mener social medieekspert.

Facebook er ikke et sted, hvor vi alle kan komme til orde og sige, hvad vi vil. Vi er underlagt de værdier og normer, som Facebook fastslår. Derfor må man acceptere, når Facebook blokerer en for ytringer, som vurderes at kunne være skadelige for Facebooks forretningsgrundlag, mener socialmedie ekspert Thomas Bigum.

»Det er Facebooks hus, og det er dem der sætter reglerne. Det er ligesom når du er hjemme hos din mor, eller som jeg selv har oplevet, bliver smidt ud fra et sted, fordi jeg stod og sang Brøndbysange på dansegulvet. Det syntes jeg også var fejt. Men det var ikke mit dansegulv. Det er ejeren, der bestemmer. Man må stille og roligt konkludere, at hvis man vil diskutere noget rabiat, yderliggående eller noget som kan provokere i nogle lejre, så bliver det ikke på Facebook. Og det er angstprovokerende, for hvor fan’ skal man så diskutere? Der må jeg så slå ud med armene og sige, at det er konsekvensen ved, at Facebook har sat sig på hovedfærdselsåren for vores opmærksomhed. Facebook tilfredsstiller deres annoncører, og dem, der ikke er enige, må oprette en blog,« siger han.

Efter at have hørt om Kåre Fog, der som Berlingske fortæller er blevet blokeret fire gange siden jul, forklarer Thomas Bigum, at det meget vel kan være konsekvensen af en en automatiseret flaggingrutine, som det hedder, når brugere anmelder anstødelige opslag, og dermed kan fremprovokere automatiske blokeringer ved at masseanmelde modstandere.

Men når Facebook fortæller, at dansktalende personale vurderer hvert enkelt opslag, tror han på det. Men dybest set mener han, at metoden er underordnet, for ingen andre end Facebook bestemmer, hvad der må stå på Facebook.

»Vi skal afvænne os fra vores opfattelse af Facebook som den nye offentlighed. Det er ikke et allemandsrum. Facebook er ikke internettet. På internettet er der frit spil, og der kan man oprette sin naziblog, hvis man vil det. Når man piver over Facebooks regler og råber ting som »ytringsfrihed«, så skal man huske, at man er gæst hos nogle, der sætter rammerne og gerne viser en vejen ud på internettet,« siger Thomas Bigum.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.