Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er et rigtigt skodprojekt

Københavns Kommune vil gerne afvænne rygere – også fra vanen med at skodde smøger med skoen. Så filtrene skal samles op fra gaden til en pris à to skattekroner pr. skod.

Mathilde Bisballe, Anne Sofie Kiil og Maja Cecilie Aarup Hansen udvikler ideer til at løse kommunens skodproblem. I løbet af de tre ugers sommerskole skal de søge inspiration i naturen og kombinere viden fra deres studier, henholdsvis design og innovation, biologi og landskabsarkitektur.
Mathilde Bisballe, Anne Sofie Kiil og Maja Cecilie Aarup Hansen udvikler ideer til at løse kommunens skodproblem. I løbet af de tre ugers sommerskole skal de søge inspiration i naturen og kombinere viden fra deres studier, henholdsvis design og innovation, biologi og landskabsarkitektur.

Når først man har fået øje for dem, ser man dem alle vegne, de små grågule cigaretfiltre. Københavns gader flyder med cigaretskod, for efter at det er lykkedes at få alle rygerne flyttet ud på gaden, mangler der stadig en løsning til at få alle cigaretskoddene ind i askebægrene, hvor de nemt kan fjernes efter nattens fester og dagens rygepauser.

Cigaretfiltre er værre end andet affald, fordi de på grund af deres lidenhed og facon kan kile sig fast i små sprækker. En stor del kan samles maskinelt med fejekøretøjer og løvblæserne, men alt for mange filtre skal pilles op med håndkraft.

»Vi har beregnet, at hvert stykke affald, som skal samles op af en medarbejder, koster to kroner. Og det er særligt slemt med filtrene på brosten, som vi endda har særligt mange af i partyzonen, hvor der er flere rygere end i gader med ren beboelse,« siger Kim Hjerrild, der er områdechef i Københavns Kommune for Center for Renhold, der holder byen ren – eller prøver på det.

For at finde en løsning på skodproblemet har kommunen allieret sig med Sommerskolen 2013, som er tre ugers intensivt og tværfagligt arbejde for studerende ved Københavns Universitet, DTU, CBS og RUC. På grund af sommerskolen sidder fem studerende samlet i en gammel villa på Frederiksberg, som ellers næppe ville mødes fagligt. Deres samlede kompetencer fra kandidatstudier i pædagogik, design, biologi, datalogi og landskabsarkitektur skal i tre uger bruges til at udvikle løsninger på kommunens skodproblem, der en af fire cases, som de i alt 35 danske og udenlandske studerende på sommerskolen skal finde løsninger på med inspiration i naturen. De lærer at bruge såkaldt »biomimetik«, hvor teknologien efterligner dyr og planter.

Vi smider værdiløse ting på gaden

»Vi regner ikke med en færdig løsning, men vi håber at få nogle gode ideer, som vi kan gå videre med,« siger Jacob Kastrup Haagensen, som er Center for Renholds projektleder på Sommerskole-deltagelsen.

Der er dog heldigvis ikke noget i naturen som et cigaretskod. Ikke alene er de fyldt med giftige stoffer. Filteret er lavet af nylon, som er fem-otte år om at blive nedbrudt.

»Ja, hvis bare alle rygerne gik over til Gauloises, ville vi ikke have et problem,« siger Kim Hjerrild, som selvfølgelig ikke på kommunens vegne går helhjertet ind for at lokke rygerne over på stærke, filterfri cigaretter. En lige så uønsket løsning er pant på filtrene.

»Vi skal for himlens skyld ikke have børn til at rende rundt og samle skodder. Det er heller ikke alle filtre, som udgør et problem, kun dem der ikke kan fejes op«, siger han.

De studerende på sommerskolen får ellers hurtigt sporet sig ind på, at man kun smider ting på gaden, der ikke har værdi. Så et af udviklingssporene kunne være at finde på noget, som cigaretfiltre kan bruges til. Måske genbrug i den tredje verden, så rygerne kunne motiveres til at aflevere filtrene i indsamlingsbøtter, sådan som det har vist sig vanskeligt at få dem til at gøre med askebægrene, som kommunen ellers har stillet op (næsten) alle vegne og endda har uddelt i håndholdt version til gaderygere.

Skod udgør hovedparten af gadeaffaldet

»Vi søger ikke kun en teknisk løsning. I kan også se på handlingsmønstre. Hvordan fungerer attraktion i naturen? Hvordan motiverer blomsten bien til at komme til sig, når den ikke selv kan bevæge sig?,« siger Balder Onarheim, der er ph.d. fra CBS og har forsket i kreativitet og dens begrænsninger.

Cigaretskod udgør langt den største andel af gadeaffaldet, hvis man tæller det stykvist. For hver fem stykker affald på gaden i København, vil tre-fire stykker være et cigaretskod.

»I vægt og omfang udgør skodderne kun en lille del sammenlignet med pizzabakker og shawarmapapir. Og borgerne i byen er nok mere generede af knust glas,« siger Kim Hjerrild.

Kommunen tæller løbende affaldet op på udvalgte strækninger, og siden 2007 er antallet af cigaretskodder steget med 45 procent i hele byen. Det er dog steget langt mere ved busstoppesteder og ud for værtshuse og større virksomheder, hvor det de senere år er blevet helt forbudt at ryge indendøre. Og selv pæne mennesker, der aldrig ville smide ispapir på gaden, træder sin cigaret ud på gaden med foden. Det er ikke en løsning af sparke den i kloakristen, da der er risiko for at filtrene giver bøvl i rensningsanlægget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.