Interview

»Det er en katastrofejournalistik, som er ubærlig at overvære«

For sagen. Flemming Fuglede Jørgensen står i spidsen for en af de mest omdiskuterede organisationer i Danmark, Bæredygtigt Landbrug. Han har inviteret Berlingske til gården i Nordjylland. Han vil gerne fortælle, at dansk landbrug bliver urimeligt behandlet af københavnerpressen. Vi vil gerne forsøge at forstå, hvad der driver ham.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Der er frit valg.

Hvide sild, karrysalat, rullepølse, frikadeller, rødkål, smør, rugbrød og meget andet er sat frem på køkkenbordet. Men man kan ikke vælge økologisk; det findes ikke i huset.

Flemming Fuglede Jørgensen og konen, Annette Lorentzen, har inviteret på frokost og garanterer, at intet Ø-mærket mad har fundet vej til køleskabet. Der findes heller ingen parfumefri produkter på gården.

»Nu har vi levet sådan i 60 år, og vi har ikke lidt skade,« forklarer Annette Lorentzen.

De serverer medaljer med flødeskum til kaffen.

Æggemad til frokost på gården i Nordjylland.
Æggemad til frokost på gården i Nordjylland.

 

Flemming Fuglede Jørgensen står i spidsen for en af de mest omdiskuterede organisationer i Danmark, Bæredygtigt Landbrug. Landbrugsorganisationen har gang på gang gjort sig bemærket med kontroversielle initiativer, suget negativ medieomtale til sig og er blevet afvist af skiftende ministre. I næsten samme bevægelse er indflydelsesrige medlemmer strømmet til organisationen, og efter regeringsskiftet i 2015 skete der noget. Der blev lyttet. Så meget, at det nu bliver udlagt, som om Bæredygtigt Landbrug har fri adgang til regeringen og nærmest selv kan skrive landets love om landbrug og miljø. I 2016 har Berlingske kulegravet forløbet bag regeringen og blå bloks landbrugspakke, og det er årsagen til, at silden, karrysalaten og frikadellerne nu står på køkkenbordet. I en telefonsamtale gav Flemming Fuglede Jørgensen udtryk for sin generelle frustration over Berlingskes dækning, men var især vred over, at avisen ved et arrangement om landbrugspakken lod brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer repræsentere bønderne – i stedet for Bæredygtigt Landbrug.

»Det er min landbrugspakke,« udbrød Flemming Fuglede Jørgensen i telefonen.

Så nu sidder vi her.

»Jeg vil gerne imødegå den forfejlede vinkel, Berlingske har på landbrugserhvervet,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

»Ja, og så kan vi håbe, at det smitter af på andre københavneraviser. Vi synes, at dækningen af landbruget er meget ensidig,« indskyder hans kone, Annette Lorentzen.

»Dansk landbrug er langt mere rent end noget andet landbrug i verden,« fortsætter Flemming Fuglede Jørgensen.

»En gård er ikke bare en gård; det er rammen for en familie,« siger han.

»Børn på en gård bliver opdraget til at være ansvarsfulde,« supplerer konen.

»Så snart de kan bære en spand, lærer de at fodre høns. Her bor du midt i virksomheden. Går du konkurs, har du ikke et hjem,« siger hun.

I den ene ende af køkkenet holder et hvidt køkkenur øje med tiden; i den anden ende står en ældre computer. To afgørende faktorer for familien; tid og kommunikation.

Flemming Fuglede Jørgensen lægger en bunke notater med tal på bordet.

Flemming Fuglede Jørgensens kone, Annette Lorentzen, skriver hans kalender over i sin egen en gang om ugen.
Flemming Fuglede Jørgensens kone, Annette Lorentzen, skriver hans kalender over i sin egen en gang om ugen.

 

Tallene skal vise, at den reelle tilstand af kvælstof i danske vandløb er langt mindre end myndighedernes beregninger. Man måler kun kvælstofmængden i de mest udsatte vandløb, og målingerne er foretaget i det øvre grundvand med mest kvælstof, hvilket giver et misvisende gennemsnit, argumenterer parret.

Annette Lorentzen peger ned på tallene i notaterne.

Jeg slipper kuglepennen.

»Hvorfor stopper du med skrive,« spørger hun og siger bestemt:

»Nogle af de tal skal med i din artikel.«

Da jeg spørger, hvorfor myndighederne, altså Miljø- og Fødevareministeriet, ikke accepterer Bæredygtigt Landbrugs tal, når organisationen mener at kunne dokumentere, at de er mere retvisende, tager Annette Lorentzen ordet igen:

»I Danmark er tallene baseret på historiske beregninger, der ligger alt for højt. Bæredygtigt Landbrug vil gerne have taget de rigtige målinger. Vi har målt vores egne vandløb, og tallene er langt lavere i virkeligheden.«

Parret har ikke meget til overs for københavnerpressen, som de omtaler den. De mener, at Bæredygtigt Landbrug generelt bliver urimeligt behandlet. Dog med enkelte undtagelser. Annette Lorentzen rækker mig et portræt af sin mand fra en jysk avis. »Nu lyttes der til klassens frække dreng,« hedder portrættet.

»Dét er en fantastisk god artikel,« siger hun.

De vil gerne have, at jeg læser den.

Flemming Fuglede Jørgensen. Landmand, hundeopdrætter, familiefar og formand for Bæredygtigt Landbrug.
Flemming Fuglede Jørgensen. Landmand, hundeopdrætter, familiefar og formand for Bæredygtigt Landbrug.

 

I flere portrætter omtales Flemming Fuglede Jørgensen som landmanden, jægeren, hundeopdrætteren, naturmennesket og familiemennesket. Jeg beder Flemming Fuglede Jørgensen karakterisere sig selv. Han når lige at smile og sige, at han er alt det, jeg netop har opremset, da Annette tager over igen:

»Du er drevet af din retfærdighedssans,« siger hun.

»Landbruget bliver behandlet uretfærdigt. Derfor sidder han i formandsstolen for Bæredygtigt Landbrug. Næsten ulønnet.«

»Arhh,« indskyder Flemming Fuglede Jørgensen. »Jo, ikke helt ulønnet.«

»Du bruger 350 dage om året og får 300.000 kroner. Honoraret står slet ikke mål med arbejdet,« siger Annette Lorentzen.

Jeg afbryder og siger, at jeg troede, jeg var rejst til Nordjylland for at lave et interview med Flemming Fuglede Jørgensen. Jeg spørger, om det er i orden, at jeg skriver i artiklen, at det ofte er hans kone, der svarer.

»Det er helt i orden. Men det behøver du ikke. Vi mener det samme,« siger hun.

***

Kommer man i bil fra Aalborg, kan man følge landevej 55 over Vadum, Aabybro, Saltum, og næsten midtimellem vestkystens feriebyer Blokhus og Løkken ligger Ingstrup. Det er her, Flemming Fuglede Jørgensen og Annette Lorentzen bor. Grønne hvedemarker strækker sig, fasaner letter, og midt i det hele ligger Borupgaard, et stort hvidt hovedhus med op mod 4.000 kvadratmeter lade og værksted. Flemming Fuglede Jørgensen købte gården som et konkursbo for 33 år siden. Bygningerne var forfaldne, elmesyge plagede træerne. Alt blev sat i stand. I dag er græsset sirligt klippet, birketræerne står snorlige, stierne er ryddet, gårdspladsen nyrevet. Der ligger ikke en gren og flyder.

»Det er en del af min opdragelse. Tingene skal se ordentlige ud,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

I alt råder parret over 550 hektarer jord, altså 5.500.000 kvadratmeter, som ud over markerne bl.a. omfatter vindmøller, put and take-fiskeri, fodboldgolf og et par udlejningssommerhuse.

»Hop ind, så skal jeg vise jer området,« siger Flemming Fuglede Jørgensen og starter sin firhjulstrækker.

Alting står snorlige på Borupgaard. Sådan er Flemming Fuglede Jørgensen opdraget.
Alting står snorlige på Borupgaard. Sådan er Flemming Fuglede Jørgensen opdraget.

 

Flemming Fuglede Jørgensen, 63 år, voksede op mellem Randers og Mariager. Hans uddannelse stoppede ved folkeskolen, og så blev han landmand - ligesom sin far. Han har altid vidst, at han skulle følge farens levevej.

»Jeg er opdraget til at tage ansvar og passe mine ting,« siger han.

Han har tidligere fremhævet Mærsk Mc-Kinney Møller, Kjeld Kirk Kristiansen og Mogens Glistrup som forbilleder, men siger, at én står over de andre:

»Min far.«

Han døde for snart 18 år siden, 83 år gammel.

»Det vil du også opdage, i det øjeblik din far ikke er her mere. Jeg vil altid savne ham og tænke på ham. Min far blev slidt op. Han lærte mig om livskvalitet, og at jeg skulle passe mit arbejde. Ham kunne jeg stole på. Jeg tager mig stadig i at gentage nogle af de ting, han sagde. Eksempelvis: Du kan kalde mig grim og dum, men ikke uærlig.«

Flemming Fuglede Jørgensen har været i et tidligere ægteskab, men fejrede sidste år sølvbryllup med 60-årige Annette. De har tre voksne døtre hver for sig, drengen Peter er deres. Han er i gang med at uddanne sig til landmand.

Familien satser på plantebrug; hvede, havre, raps og græsfrø. I en lade står en rød plov og en rød rotorharve med såsædskasse. I en anden lade hviler 2.000 ton hvede. Små gange med luft løber i gulvet for at holde kornet tørt.

I en anden lade på Borupgaard hviler 2.000 ton hvede. Små gange med luft løber i gulvet for at holde kornet tørt.
I en anden lade på Borupgaard hviler 2.000 ton hvede. Små gange med luft løber i gulvet for at holde kornet tørt.

 

Vi kører forbi seks af hans vindmøller.

»Jeg går ind for alternativ energi. Mange tror, at jeg vil pine dyrene og ødelægge naturen. Jeg lever i, med og af naturen. Jeg sprøjter ikke med noget stof, der er værre end kogesalt.«

Flemming Fuglede Jørgensen laver en kunstpause, som om han vil være sikker på, at jeg citerer ham for dette. Han hæver stemmen:

»Ikke noget, der er værre end ganske almindeligt salt.«

Han tager venligt fat i min skulder, når han vil sikre sig, at jeg har forstået pointen. Det gør han flere gange i løbet af dagen.

Jeg spørger, om der er noget i livet, han fortryder.

»Det er ikke noget, jeg vil gøre om, hvis det er det, du mener. Jeg har fire velfungerende børn. Kan man ønske sig mere?«

Lige meget, hvordan man spørger til hans privatøkonomi, forsøger Flemming Fuglede Jørgensen at afværge. Han frygter misundelse. Han vil ikke fortælle, hvad han tjener eller er god for. Det nærmeste, vi kommer det, er, at gården har en omsætning på fem-seks millioner kroner om året, og at familien tjente en god sum penge, da kommunen købte et stykke land til udstykning af sommerhuse.

Man bliver i tvivl om, hvor Flemming Fuglede Jørgensen får sin tid fra.

Flemming Fuglede Jørgensen er formand for Dansk Pointer Klub og opdrætter selv pointer-hunde. Hvis pointer-hundene ikke leverer topresultater, risikerer de at blive sendt videre. - Vi er resultatorienterede i alt, hvad vi foretager os, siger Flemming Fuglede Jørgensen.
Flemming Fuglede Jørgensen er formand for Dansk Pointer Klub og opdrætter selv pointer-hunde. Hvis pointer-hundene ikke leverer topresultater, risikerer de at blive sendt videre. - Vi er resultatorienterede i alt, hvad vi foretager os, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

 

Han rejser jævnligt til København for at lobbye for Bæredygtigt Landbrug, holder månedlige bestyrelsesmøder, holder foredrag, har daglig kontakt med direktionen. Han er stor hundeentusiast, har seks hunde, er formand for Dansk Pointer Klub og har netop sammen med flere andre lagt jord til fire dages verdensmesterskaber for 80 hunde fra 19 forskellige lande. Og så passer han og konen - med hjælp fra to ansatte – de 550 hektarer land. Men man får også fornemmelsen af, at parret arbejder aldeles målrettet. Når nogle af Pointer-hundene ikke præsterer på højeste plan, bliver de sendt videre til en jæger. Og familien har nøje udvalgt de kornsorter, som kan give det bedste afkast.

»Vi er resultatorienterede med alt i vores liv,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

***

Bæredygtigt Landbrug har ofte trukket overskrifter. Organisationen rullede i 2011 traktorer ind i København i protest mod en naturvenlig politisk pakke. Flemming Fuglede Jørgensen har for snurrende kameraer pløjet sin mark op i protest mod de såkaldte randzoner - fredede zoner op til vandløb, hvor man ikke måtte gøde. Bæredygtigt Landbrug er blevet omtalt i et opsigtsvækkende samarbejde med Liberal Alliance, hvor organisationen skrev partiets landbrugspolitik, mod at partiet hjalp organisationen med annoncekampagner. Og BT afslørede, at daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) havde kopieret et oplæg fra Bæredygtigt Landbrug om nye regler for danske åer.

»Det er prisen for at bringe sig i fokus,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

»Hvilke andre muligheder har vi? Vi skriver fantastiske kronikker og læserbreve, men har meget svært ved at få dem optaget i københavnerpressen. Vores budskaber bliver afvist. Så vi forsøger at skabe opmærksomhed på anden måde.«

Bæredygtigt Landbrug kæmper for at sikre landmændene bedst mulige produktionsvilkår, bl.a. med færrest mulige skatter og afgifter. Organisationen blev stiftet i februar 2010 som et modsvar til den naturbeskyttende Grøn Vækst-pakke. Medlemsskaren varierer mellem 4.000 og 4.500 landmænd ud af Danmarks omtrent 37.000 landbrugsbedrifter. Til gengæld har man regnet sig frem til, at man organiserer mere end halvdelen af al dansk produktion. Med andre ord: få, men magtfulde medlemmer. Organisationen modtager økonomiske bidrag fra landmænd og korn- og foderstoffabrikker.

En køretur i markerne omkring Borupgaard.
En køretur i markerne omkring Borupgaard.

 

Bæredygtigt Landbrug beskæftiger 11 medarbejdere og har et årligt budget på omtrent 14 mio. kr. Til sammenligning arbejder den store erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer med milliardbeløb. Man fornemmer, at luften mellem de to landbrugsorganisationer er kold som blæsten på disse kanter.

»Gjorde Landbrug & Fødevarer sit arbejde og varetog bøndernes interesse, fandtes vi ikke,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Har I nærmest fri adgang til ministeren?

»Vi har et møde 4. november om vandløbsloven. Vi er meget interesserede i den lov.«

Men fri adgang?

»Slet ikke. Men vi oplever, at man lytter til gode argumenter.«

Det er fremstillet, som om I har stor indflydelse på landets love?

»Slet ikke. Men man lytter.«

Hvor har I sat størst aftryk?

»At man har forstået, at store områder er så forsumpede, at de ikke kan bruges. Og at randzonerne ikke havde nogen nævneværdig effekt.«

Kritikere har anfægtet, at der intet bæredygtigt er over Bæredygtigt Landbrug, men navnet er netop valgt, fordi bønderne mener, at miljøaktivister havde taget patent på termen. Organisationen er også blevet berømt for at slæbe modstandere – staten og Danmarks Naturfredningsforening - i retten. Bæredygtigt Landbrug har både tabt og vundet sager.

»Når man ikke vil lytte, er vi nødt til at reagere,« begrunder Flemming Fuglede Jørgensen.

Så er det vel ikke underligt, at nogle opfatter jer som ekstreme?

»Det er vel ikke ekstremt at gøre brug af demokratiske metoder? Jeg er blevet kaldt fundamentalist og det, der er værre. Det gør mig ikke noget. Det afgørende for mig er, at debatten er baseret på fakta.«

Anerkender du ikke, at I befinder jer i noget, der kan minde om religionskrig mellem landbruget og miljøforkæmpere, og at I tilhører den ene yderposition?

»Det står jeg fuldkommen ved.«

Mere gødning, tidligere randzoner og såkaldte kollektive indsatser. Regeringen og blå bloks landbrugspakke er blevet til virkelighed på Borupgaard.
Mere gødning, tidligere randzoner og såkaldte kollektive indsatser. Regeringen og blå bloks landbrugspakke er blevet til virkelighed på Borupgaard.

 

Et par kilometer fra Flemming Fuglede Jørgensens gård standser han bilen. Vi er tre kilometer fra havet og står på en hævet havbund. Uanset i hvilken retning man kigger, udspiller landbrugspakken sig. På den ene side af vejen løber den grøft, hvor han på tv pløjede sin mark op. De zoner op til vandløb, hvor man ikke måtte gøde, blev afskaffet med landbrugspakken.

»Det er en grøft, jeg selv har gravet, og så blev den vurderet til at være naturlig. Så råder idiotien. Især fordi randzonerne ikke har nogen nævneværdig betydning for naturen,« siger han.

På den anden side af grusvejen vokser raps. Marken er grøn. Farven skyldes ifølge Flemming Fuglede Jørgensen, at landbrugspakken har tilladt landmændene at gøde mere. Ellers ville den være mere rødlig nu, mener han. Nabomarken er beplantet med såkaldte efterafgrøder - olieræddike, sennepsplanter og rajgræs. Efterafgrøderne er en del af de frivillige såkaldte kollektive indsatser i landbrugspakken, som ved at suge næring skal imødegå den øgede mængde gødning. Berlingske har gennem 2016 fortalt, at regeringen gav offentligheden og Folketinget misvisende tal om landbrugspakken. Senere kom det frem, at regeringstoppen faktisk kendte til problemerne med landbrugspakken, også beregningsmetoden, men fjernede centrale dele af de advarsler, da Folketinget skulle orienteres.

»Det afgørende ved landbrugspakken er, at vi får et paradigmeskifte med målrettet regulering, så vi går ud og måler den reelle udledning i stedet for at beregne den,« siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Rapsmarken ville normalt være mere rødlig på dette tidspunkt. Den grønne farve skyldes ifølge Flemming Fuglede at landbrugspakken har tilladt landmændene at gøde mere.
Rapsmarken ville normalt være mere rødlig på dette tidspunkt. Den grønne farve skyldes ifølge Flemming Fuglede at landbrugspakken har tilladt landmændene at gøde mere.

 

Hvad præcist er du utilfreds med i Berlingskes dækning af landbrugspakken?

»I har problematiseret det danske grundvands tilstand helt unødvendigt. Det er en katastrofejournalistik, som er ubærlig at overvære.«

Er det ikke vigtigt, at Folketinget får retvisende oplysninger?

»Jo, men var der en divergens, var det i småtingsafdelingen. Mit spørgsmål er: Hvor præcist kan man overhovedet måle effekten af pakken?«

Hvis partierne i Folketinget synes, at det er vigtigt, om pakken giver minus eller plus for naturen i forhold til, om de vil lægge stemmer til, er det vel vigtigt at få de rigtige tal?

»Vi er nede i afdelingen for søm og skruer. Ingen kan fortælle, om det vil regne 10 mm mere eller mindre næste år.«

Synes du, at det er et problem, at regeringen har tilbageholdt afgørende oplysninger om pakken for Folketinget?

»Selvfølgelig skal Folketinget have retvisende oplysninger. Der må ikke være forskel. Men den del af sagen har jeg ikke rigtig fulgt med i. Jeg synes, det var i småtingsafdelingen, og hæftede mig mere ved, at det blev til en kalkunjagt på en dygtig minister.«

Hvad mente du, da du sagde i telefonen, at det er din landbrugspakke?

»At vi har bidraget med væsentlige fakta til landbrugspakken. Og at de fakta nu bærer frugt.«

Opfatter du dig som arkitekten bag landbrugspakken?

»Ikke mere end så mange andre. Men vi har bidraget med viden, stillet os til rådighed, haft foretræde for miljø- og fødevareudvalget og er kommet med tal. Det afgørende er, at vi er trængt igennem med, at der er behov for reelle målinger ude i naturen. Det er min landsbrugspakke i den forstand, at jeg er meget glad for den pakke.«

Hvor mange gange har du korresponderet med den daværende minister om landbrugspakken?

»Det skal vi ikke rode rundt i. Der er skrevet nok om vores relation. Men der blev – og bliver – lyttet til os. Nu skal vi have pakken til at fungere.«

Men hvor mange gange?

»Vi har haft tæt kontakt. Så meget kan jeg sige.«

Anerkender du, at pakken i en periode vil føre til mere kvælstof i naturen?

»Den statistiske usikkerhed er større end den øgede udledning. Og jeg tror tværtimod, at der vil komme mindre. Nu får planterne den næring, de skal. Så bliver deres rødder større og kan suge mere kvælstof op.«

Hvis I nagelfast kan dokumentere, at de officielle tal for mængden af kvælstof i danske vandløb er for høje, er det vel ikke svært at overbevise myndighederne?

»Det skulle man ikke tro. Men det er det, fordi løgnen har været sagt i 20 år, og så mange har været involveret i den fejlinformation. Men jeg kan love, at vi bliver ved med at kæmpe for de sande tal. EU har lige nu de forkerte tal,« siger han med reference til, at EU-Kommissionen gransker landbrugspakken.

Hvad er dit syn på kvælstof i naturen?

»For lidt og for meget er ødelæggende. Alle fokuserer på kvælstof, og vi kommer ikke tæt på grænsen med landbrugspakken. Det afgørende er forholdet mellem fosfor og kvælstof. Det skal helst være 1:7.«

Så Bæredygtigt Landbrug anerkender, at for megen kvælstof kan skade naturen?

»Ja, selvfølgelig.«

***

Efter knap seks timer på gården siger vi farvel. Hans kone tilbyder at køre os til Aalborg Lufthavn.

Bag enhver stærk mand står der som bekendt ofte en kvinde, og i dette tilfælde hedder hun Annette Lorentzen. Hun skriver breve, kommentarer og henvendelser på vegne af Flemming Fuglede Jørgensen. »Han bruger ikke computer,« siger hun.

 

Nogle gange skriver hun også på egne vegne. På et tidspunkt blev Bæredygtigt Landbrugs korrespondance med tidligere minister Eva Kjer Hansen offentliggjort. Flere af henvendelserne var underskrevet Annette.

Én gang om ugen skriver hun også hans kalender over i sin egen, så hun er opdateret på, hvad ugen bringer.

Annette Lorentzen forklarer, at både hun og Flemming Fuglede Jørgensen er født i april og typiske væddere som stjernetegn; stædige, handlekraftige, overbevisende. Hun fremhæver, at hendes mand kan formulere sig som få og lynhurtigt besvare spørgsmål. Ofte er han bedst uforberedt, forklarer hun.

»Men jeg brænder mindst lige så meget for sagen som ham,« fortæller Annette Lorentzen.

»Især efter at jeg har set, hvor forkert og råddent et grundlag landbruget reguleres på. Så bliver man indebrændt. Ingen hustru havde fundet sig i næsten ikke at se sin mand i fem år, eller at advokater ringer midt om natten om det ene eller andet, hvis ikke de selv virkelig gik op i det. Dette er også min sag.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis