Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det er dybt beklageligt«: Bøvl med Sundhedsplatform kan koste jobs på Riget

Rigshospitalet er på vej ud i en større sparerunde, der bl.a. skyldes det udskældte IT-system. Det vil betyde, at der er færre til at udføre arbejdet, hvilket vil ramme patienterne, lyder det fra overlæger.

Rigshospitalet er på vej ud i en større sparerunde, der bl.a. skyldes det udskældte IT-system. Det vil betyde, at der er færre til at udføre arbejdet, hvilket vil ramme patienterne, lyder det fra overlæger.
Rigshospitalet er på vej ud i en større sparerunde, der bl.a. skyldes det udskældte IT-system. Det vil betyde, at der er færre til at udføre arbejdet, hvilket vil ramme patienterne, lyder det fra overlæger.

Problemer med Sundhedsplatformen risikerer nu at få konsekvenser for patienter og medarbejdere på Rigshospitalet, der er på vej ud i en større sparerunde, fordi der skal bruges penge på bl.a. at rette op på fejl og mangler i det udskældte IT-system.

Ifølge en intern orientering til medarbejderne på hospitalet skal Rigshospitalet ud at finde besparelser på samlet knap 122 mio. kr.

Hospitalets andel af de samlede sparekrav til hospitalerne i Region Hovedstaden var ellers blot på godt 60 mio. kr.

Men direktionen har besluttet at finde besparelser på yderligere ca. 60 mio. kr. til »interne omprioriteringer for at hjælpe nogle af de områder, hvor der er ekstra stort pres«, fremgår det.

I praksis handler det om, at en central regional pulje, som Rigshospitalet havde satset på skulle finansiere ny medicin og bedre behandlinger til f.eks. patienter med apopleksi, i stedet ser ud til at skulle bruges på at rette op på problemerne med Sundhedsplatformen.

Derfor vil hospitalet nu selv finde pengene til de nye behandlinger ved at spare andre steder på hospitalet, og det skaber frustrationer blandt lægerne og i deres organisationer.

»Vi står med et system, som er så besværligt, at det har fået aktiviteten til at falde kraftigt mange steder, og som fortsat er til fare for patientsikkerheden. Oven i købet skal der så nu gennemføres en sparerunde som følge af systemet. Det vil betyde, at der er færre til at udføre arbejdet, hvilket vil ramme patienterne. Det er dybt beklageligt,« siger formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz.

Hun mener, at det er på høje tid at få Sundhedsplatformen evalueret og få taget stilling til, om systemet »er det rette for os«.

Det er endnu uvist, hvor mange stillinger der skal nedlægges som følge af sparerunden, men direktionen på Rigshospitalet har givet udtryk for, at man håber at klare det med »naturlig afgang«, så der bliver få eller ingen deciderede fyringer.

Hård revisor-kritik

Oplysningerne om sparerunden kommer, efter at Rigsrevisionen og statsrevisorerne netop har rettet en meget hård kritik mod regionen og dens implementering af Sundhedsplatformen, som man kalder »uprofessionel og kritisabel«.

Blandt andet havde man alt for optimistiske forventninger til at høste gevinster ved systemet, som stadig ikke har vist sig.

Som en konsekvens af kritikken lægger politikerne i regionen nu op til at »finde ressourcer« til at løse IT-systemets udfordringer ved bl.a. at hyre specialister fra England.

Socialdemokraternes budgetordfører, Lars Gaardhøj, bekræfter, at de enkelte hospitaler nu får et større ansvar for at lave omprioriteringer på budgettet.

»Jeg er lige så træt som læger og andet sundhedspersonale af de udfordringer, der er med Sundhedsplatformen. Det er også derfor, vi nu prøver at stramme op og få fikset problemerne,« siger han.

Lars Gaardhøj understreger også, at regionens budgetter langt fra er lagt fast endnu, og at politikerne i de kommende forhandlinger vil forholde sig til – og handle på – de bekymringer, der kommer ude fra hospitalerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.