Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det er altså de falske nyheder, vi skal angribe, og ikke folks interesse i eget patientforløb«

:»Grundlæggende er der ingen grund til, at man ikke kan stole på vores myndigheder. Der er altså ingen skumle bagtanker,« siger sundheds-minister Ellen Trane Nørby. Akivfoto: Ólafur Steinar Gestsson
:»Grundlæggende er der ingen grund til, at man ikke kan stole på vores myndigheder. Der er altså ingen skumle bagtanker,« siger sundheds-minister Ellen Trane Nørby. Akivfoto: Ólafur Steinar Gestsson

Problemet er ikke, at folk forsøger at blive klogere på deres sygdom, sundhed og kost via internettet – problemet er, at det er svært at skille skidt fra kanel, sandhed fra løgne. Det siger Camilla Hersom, der er formand for foreningen Danske Patienter.

»Jeg synes, det er en positiv ting, at folk interesserer sig for deres eget sygeforløb, men vi har behov for at give vores borgere og patienter bedre redskaber, så de kan navigere bedre. Problemet er ikke, at folk forsøger at klæde sig på inden en konsultation med deres læge. Problemet er, hvis de ikke kan skelne mellem, hvad der er sandt, og hvad der er falskt,« siger Camilla Hersom.

I et interview med Berlingske siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at det kan skabe »argumentresistens« blandt patienter, hvis de selv søger svar om sygdom og sundhed på internettet. De skal stole mere på lægernes vurdering, lyder det fra ministeren. Men ifølge Camilla Hersom er mere viden ikke fjenden – det er derimod forkert viden:

»Internettet er kommet for at blive. Det er ikke godt, hvis folk googler sig frem til, at de skal lade være med at HPV-vaccinere deres børn – det kan være dødsensfarligt i ordets bogstaveligste forstand – men det er altså de falske nyheder, vi skal angribe, og ikke folks interesse i eget patientforløb,« siger Camilla Hersom fra Danske Patienter.

Hun ser hellere, at myndighederne gør mere ud af at tale til borgerne på en måde, så de forstår, hvad der bliver sagt, og at man udvikler bedre værktøjer, der kan hjælpe danskerne med at gennemskue sundhedsløgne, når de møder dem.

I en ny rapport fra tænketanken Mandag Morgen svarer 30 procent af danskerne, at de er enige i udsagnet »I virkeligheden ved læger og forskere meget lidt om, hvad der er sund og usund livsstil«. Det er en stigning på 11 procentpoint sammenlignet med i 2011. Ifølge Iben Berg Hougaard, der er projektchef ved Mandag Morgen, og som har været med til at lave rapporten, er der flere fællesnævnere hos de mennesker, hvor skepsissen over for sundhedsmyndighederne er størst:

»Der er flere kendetegn ved dem, der i stigende grad er skeptiske. For det første: jo dårligere helbred man har, desto mere skeptisk er man. Jo kortere uddannelse man har, desto mere skeptisk er man. Jo mere økonomisk utryg man er, jo mere skeptisk er man. Og hvis man ryger, er man også mere skeptisk, end hvis man ikke ryger,« forklarer Iben Berg Hougaard. Hvorfor skepsissen er steget siden 2011, ved hun ikke med sikkerhed, men hun tror ligesom sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at det kan hænge sammen med det store udbud af sundhedsviden.

»Mit bud vil være, at sundhed fylder så meget mere i medierne nu end tidligere, og at der er kommet mange flere kanaler til, end der før har været. Derfor kommer læger og sundhedseksperter til at være – for nogle mennesker – bare én stemme ved siden af nogle andre stemmer,« siger Iben Berg Hougaard og fortsætter:

»Derfor kan det blive svært og problematisk for nogle borgere at vurdere sandheden af de enkelte sundhedskilder over for hinanden og vægte dem derefter«.

Børnelæge Jesper Brandt Andersen fortalte sidste år til Berlingske, at han oplever, at forældre stiller stadig større krav om undersøgelse og forklaring, hvis ikke lægens dom stemmer overens med, hvad de selv har googlet sig frem til. Han vurderede dengang, at i cirka halvdelen af de konsultationer, han havde, gik størstedelen af tiden med at berolige forældre og overbevise dem om, at deres børn ikke fejler noget. Et klassisk eksempel er hovedpine, der ofte bliver overfortolket som en potentiel hjernesvulst, sagde han.

»Det er blevet betydeligt sværere at berolige forældrene. Mange bliver ved med at presse på for at få deres barn hjerneskannet,« sagde Jesper Brand Andersen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.