Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Desperat far leder efter sine døtre: Frygter de har sluttet sig til IS

En far, der har boet 40 år i Danmark, er rejst til Tyrkiet for at finde sine to døtre, der er stukket af.

Islamisk Stat nær den tyrkiske grænse. Arkivfoto.
Islamisk Stat nær den tyrkiske grænse. Arkivfoto.

Brøndby. Tidligere på året kom det frem, at andelen af kvinder blandt de personer, der rejser til Irak og Syrien for slutte sig til Islamisk Stat, er stigende.

En far, der har boet over 40 år i Danmark, er bekymret for, at to af de seneste eksempler på det, er hans døtre. Det skriver TV2 og Politiken.

Faren er rejst til Tyrkiet for at optræde på tyrkisk tv med en appel om hjælp til at finde sine to døtre på 19 og 24 år, som han frygter har sluttet sig til den jihadistiske gruppe.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) bekræftede i januar overfor Radio 24Syv, at andelen af kvinder blandt førstegangsudrejste til Syrien og Irak var steget, siden Islamisk Stat udråbte sit kalifat.

Før sommeren 2014 lød andelen på otte procent. Efter kalifatet blev udråbt er den steget til 24 procent.

I januar lød PETs vurdering, at ti procent af de personer fra Danmark, der er udrejst til Syrien og Irak, var kvinder.

Den danske far, der nu er på jagt efter sine døtre i Tyrkiet, mener, at hans døtre er blevet radikaliseret af en palæstinensisk kvinde. Han oplyser, at kvinden har undervist hans døtre i arabisk og Koranen.

De to døtre har ifølge faren altid været religiøse. Eksempelvis har de altid gået med tørklæde, fortæller han ifølge TV2. De virkede dog aldrig ekstreme, mener han.

I det indslag på tyrkisk tv, som faren optræder i, oplyser journalisten, at det danske politi skal have bekræftet, at de to søskende er rejst til Istanbul i slutningen af maj.

Tyrkisk politi kan ifølge indslaget vise billeder af pigerne, der står og venter på en bus ved lufthavnen.

Det seneste estimat over antallet af personer fra Danmark, der er rejst til Syrien eller Irak for at kæmpe for Islamisk Stat, lyder på 135. Det er en vurdering fra Center for Terroranalyse hos PET.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.