Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Desperat asylansøger brændte sine fingeraftryk væk med et strygejern – men blev afvist alligevel

Et spinkelt håb om en bedre fremtid driver mange tusind flygtninge og migranter på en farefuld rejse mod Europa. De er desperate og vil gøre hvad som helst for at overleve, forklarer forsker.

En ung somalisk mand brændte sine fingeraftryk af for at undgå at blive identificeret af de europæiske myndigheder. Det er ikke manden på dette billede.
En ung somalisk mand brændte sine fingeraftryk af for at undgå at blive identificeret af de europæiske myndigheder. Det er ikke manden på dette billede.

Hans rejse begyndte mere end 5000 kilometer væk. Fra Somalia rejste han med livet som indsats gennem Etiopien, Sudan og Libyen ud til den libyske kyst. På endnu en farefuld færd krydsede han Middelhavet og ankom endelig til Europa. Målet for hans flugt.

I Italien gik det dog ikke helt efter planen. Den unge somaliske mand blev registreret og fik taget sine fingeraftryk, så de europæiske myndigheder altid vil kunne genkende ham – og om nødvendigt sende ham tilbage til Italien. Som det første EU-land, han ankom til, skal han nemlig ifølge Dublin-forordningen søge asyl her.

Men den unge somaliske mand fortsatte flugten. Han mærkede på sin egen krop, at livet som migrant i Italien er benhårdt, og drømmen om en bedre fremtid drev ham nordpå. Han blev dog fanget af myndighederne i et andet europæisk land.

I et desperat forsøg på at undgå at blive fundet i systemet, varmede han et strygejern og placerede sine fingerspidser på den brandvarme metalplade. Kødet brændte, og myndighederne kunne ikke aflæse hans fingeraftryk. Men det var kun en stakket frist.

”Han blev tilbageholdt i seks måneder, indtil hans hud var helet.  Så kunne hans fingeraftryk aflæses - og desværre for ham, blev han genkendt. Derefter blev han deporteret tilbage til Italien.”

Anja Simonsen er forsker og i gang med sin postdoc i antropologi på Københavns Universitet. Hun har de seneste fem år fulgt unge somaliske mænd, der af forskellige årsager rejser mod Europa. For 14 dage siden kom hun hjem fra et feltarbejde i Italien.

I denne park sov flere af de somaliske migranter, som Anja Simonsen talte med under sit feltarbejde. De kæmpede hver dag for at skaffe mad, og situationen i Italien fik flere af dem til at fortsætte flugten længere nordpå. For at beskytte migranternes identitet, har antropologen ikke taget billeder af deres ansigter.
I denne park sov flere af de somaliske migranter, som Anja Simonsen talte med under sit feltarbejde. De kæmpede hver dag for at skaffe mad, og situationen i Italien fik flere af dem til at fortsætte flugten længere nordpå. For at beskytte migranternes identitet, har antropologen ikke taget billeder af deres ansigter.

Her mødte antropologen både 11 unge somaliere på Sicilien, der endnu ikke havde søgt asyl, og en gruppe lidt ældre i Milano, hvoraf flere var anerkendte flygtninge i henhold til FN’s flygtningekonvention. Blandt dem var den unge mand, der har brændt sine fingeraftryk med et strygejern.

For at beskytte hans identitet, oplyser Anja Simonsen ikke, hvilket europæisk land, han blev fanget i. Men hun ser hans historie som et eksempel på, at selv mænd og kvinder, der er anerkendte flygtninge i Italien i henhold til FN’s flygtningekonvention fortsætter flugten, efter de er kommet til Europa – og at de er villige til at gå langt for at undgå at blive sendt tilbage til Italien.

”Folk gør brug af ret brutale metoder, som at brænde deres fingeraftryk til ukendelighed, fordi de er så desperate. De er i forvejen flygtet langt, og når det går op for dem, at de ikke kan finde et job og bygge en fremtid i Italien, så rejser mange af dem videre. Når de er i bevægelse, er der i det mindste et spinkelt håb om, at tingene kan forandre sig,” siger Anja Simonsen.

Krigen i Syrien og en massiv flugt fra Afrika sendte i 2015 og 2016 rekordstore migrantstrømme til Europa. Tal fra Eurostat viser, at EU-landene modtog 1,26 millioner ansøgninger fra nye asylansøgere i 2015 og 1,2 millioner ansøgninger fra nye asylansøgere sidste år.

Dette forår er antallet af asylanøgere næsten halveret i forhold til samme periode sidste år. Antallet af syriske flygtninge er dalet, mens afrikanske flygtninge og migranter nu fylder mere i statistikken. Men selvom der nu kommer færre nye flygtninge og migranter til Europa, er udfordringerne enorme.

Efter EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet i marts 2016 begyndte en større andel af flygtninge og migranter at rejse over Middelhavet. Lige nu gør Italien klar til at sætte et større krigsskib og fem mindre patruljebåde ind for at bremse migranter i libysk farvand.

”Vi kan se, at når du lukker én rute af, så finder migranterne andre ruter, som er endnu farligere. De er drevet af desperation, og så længe de ikke har noget, hvor de kommer fra, kan politiske tiltag som disse ikke bremse strømmen af flygtninge og migranter til Europa,” siger postdoc Anja Simonsen.

En del af migranterne har deres bagage i kufferter og sorte sække på hovedbanegården i Milano. I forbindelse med sin forskning har Anja Simonsen dokumenteret de somaliske migranter og flygtninges kummerlige forhold.
En del af migranterne har deres bagage i kufferter og sorte sække på hovedbanegården i Milano. I forbindelse med sin forskning har Anja Simonsen dokumenteret de somaliske migranter og flygtninges kummerlige forhold.

Hun har særligt fokus på illegale somaliske migranter og flygtninge. Det seneste år har knapt 20.000 somaliere ifølge Eurostat søgt asyl for første gang i Europa. Det placerer Somalia på en tiendeplads på listen over lande, hvorfra flest har søgt asyl – langt efter antallet af syriske, afghanske og irakiske flygtninge.

Somalierne har forskellige grunde til at rejse mod Europa. En mindre del af de somaliske asylansøgere kommer fra Somaliland - den nordvestlige del af Somalia, der siden 1991 de facto har fungeret som en løsrevet stat, men ikke er internationalt anerkendt som en selvstændig stat. Her flygter de hverken fra krig eller de militante islamister i al-Shabaab. Det er derimod fattigdom, enorm arbejdsløshed og håbet om at kunne forsørge sig selv og familien, der driver de unge mænd af sted.

Som en af de unge forklarede Anja Simonsen i Italien: ”I det mindste dør jeg i forsøget på at gøre noget.”

”Mange af dem har venner og familiemedlemmer, der er døde på vej til Europa. Men de har et spinkelt håb om, at de selv vil klare den og blive i stand til at sende penge hjem til familien,” siger antropologen.

Anja Simonsen bidrager til et større projekt om registrering af migranter, der ankommer til Europa – og hun har særligt fokus på fingeraftryk. Som den unge mand, der brændte sine fingerspidser med et strygejern, ønsker de fleste af de migranter, Anja Simonsen har talt med, ikke at blive registreret. Men det er flere af dem blevet tvunget til ved ankomsten til Italien.

”Registreringen gør, at kroppen bliver et vidne imod dig selv. Det kan sætte en stopper for din fortsatte flugt og dermed for drømmen om en dag at få et værdigt liv og mulighed for at hjælpe din familie,” siger Anja Simonsen.

I 2015 introducerede EU den såkaldte ”hotspot”-tilgang for at hjælpe Italien og Grækenland med at håndtere det store pres fra migranter. Der blev indført procedurer for screening og registrering af migranter – herunder af deres fingeraftryk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis