Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor spiser vi varme hveder i aften

Traditionen med at smovse hveder i sig aftenen før Store Bededag handler mest af alt om, at vi ikke kan holde nallerne fra de nybagte og velduftede hveder, når de først er hentet hjem fra bageren.

I aften spiser mange danskere varme hveder, selvom man egentlig i gamle dage købte dem, så man havde noget at spise på ens fridag, når bageren holdt lukket.
I aften spiser mange danskere varme hveder, selvom man egentlig i gamle dage købte dem, så man havde noget at spise på ens fridag, når bageren holdt lukket.

Aftenen før Store Bededag helliger mange danskere til familiehygge med ristede hvedeknopper. Men egentlig er det helt forkert at spise de varme hveder før Store Bededag.

Forklaringen på, hvorfor vi alligevel smæsker det i os, skal findes i, at vi har svært ved at holde fingrene væk, når de lækre hvedeknopper står og frister. Det fortæller Inge Adriansen, der er ekspert i danske kostskikke og forhenværende museumsinspektør på Sønderborg Slot.

»Det var så fristende at komme hjem med friskbagt hvedebrød, fordi det var noget, som man ikke fik til dagligt, da man i almindelig husholdning kun bagte én gang måneden, og hvedebrød i det hele taget var en særlig delikatesse dengang i 1700tallet,« siger hun og konkluderer:

»»Det er almindeligt, at fridage er særlige festdage, og dem begynder man ofte at fejre aftenen før.«

Tak til Hans Bagger

Vi kan takke den tidligere sjællandske biskop Hans Bagger for, at vi har fri på Store Bededag. Hvis det stod til ham havde vi dog haft to fridage mere, for i løbet af de første to år af hans tid som biskop fra 1675 til 1693 indførte han hele tre faste- og bededage.

Derfor måtte bagerne heller ikke arbejde på Store Bededag, som altid falder den fjerde fredag efter påske. Bagerne i København fandt i mellemtiden ud af, at man kunne lave nogle hvedetvebakker, som kunne holde sig til dagen efter, hvis folk bare varmede dem.

Kædechef for Guldbageren og bagermester i Esbjerg, Michael Mikkelsen, fortæller, at det nok er det færreste bagere, der holder lukket i morgen, alligevel lever traditionen stadigvæk i bedste velgående.

»For mange bagere er Store Bededag den største dag på året. Et slag på tasken vil være, at alle Guldbagerens butikker til sammen vil sælge over 100.000 hvedeknopper eller 200.000 hveder, alt efter hvordan man tæller,« siger han.

Til regnestykket skal det tilføjes, at der går to hveder til én hvedeknop. Hvedeknoppen kan flækkes på midten, ligesom man gør med rundstykker, og både »overen« og »underen« på hvedeknoppen tælles som en hvede.

Helsebølge kombineret med hveder

Men hvorfor holdes sådan en gammel tradition stadigvæk i hævd, når dagligdagen oversvømmes af speltboller, proteinbarer og ingefærshots?

»Bagerne i er høj grad med til at fastholde traditionen. Uanset hvor man kommer hen i Danmark, bliver der solgt hvedeknopper. De ser muligheden for et kommercielt ekstra salg, og det er blandt andet det, der driver det,« forklarer Inge Adriansen.

Den anden del af forklaringen skal findes i, at nettet flyder af opskrifter, der gør det muligt at kombinere den unikke danske tradition med helsetrenden.

»På nettet er der i løbet af de sidste 10-15 år kommet talrige opskrifter på hveder med hele hvedekerner, hveder uden æg, glutenfrie hveder, hveder uden gær. Man kan faktisk finde hveder, hvor der kun er majsstivelse i. Men det er ikke rigtige hveder, for mig skal en ægte hvede dufte af kardemomme, bages med smør og sødmælk.«

Ifølge Inge Adriansen gætter »kyndige« mennesker på, at der bliver solgt et par millioner hvedeknopper i dagene op til Store Bededag. Beregningen går på, at hver enkelt bagerbutik sælger omkring 2.500 hvedeknopper, og der skulle eftersigende være cirka 800 bagere i Danmark. Det giver 2 millioner hvedeknopper.

Regnestykket tager dog ikke højde for, at også supermarkederne har fået øjnene op for, at hveder går som varmt brød.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.