Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor må du ikke holde et nys tilbage

I nogle tilfælde må høflighed ikke prioriteres højere end komfort. I hvert fald ikke, når det handler om at lade naturen gå sin gang. Faktisk kan god etikette være fysisk skadelig, hvis man direkte modarbejder et nys, advarer forskere.

»Hold dig for munden, når du nyser.«

Sådan sagde vores forældre til os, da vi var små, og vi har lært hele livet igennem, at et undertrykt nys er et høfligt nys.

Men mens de fleste af os rynker på næsen af folk, der lader både spyt og lyd få frit afløb, bør vi måske i stedet gøre dem kunsten efter - eller i hvert fald højst fange de værste bakterier i ærmet.

At kvæle et nys kan nemlig være farligt, lyder det fra engelske forskere.

Det skriver flere udenlandske medier.

Meldingen kommer efter, at en 34-årig mand henvendte sig på skadestuen med med hævelser på halsen, synkebesvær og en stemme, der ikke lød som sig selv.

Han beskrev over for lægerne, at han følte noget »poppe« inde i sin hals, da han nøs.

Ved nærmere undersøgelser af manden kunne lægerne se på scanningsbillederne, at han havde luftbobler i vævet bagest i halsen, øverst i nakken og hele vejen ned til midten af ryggen. Skader, der var opstået som følge af, at manden havde holdt et nys tilbage ved at klemme næsen sammen.

Helbred over etikette

I stedet for at lade naturen gå sin gang sendte han altså nyset ind i sig selv, hvorfra det altså rev hul bagest i halsen på ham og sendte vildfaren luft ind i hans væv i stedet for ud i luften eller ærmet.

»Folk stopper ofte et nys for at udvise høflighed og god etikette. Men i sjældne, uheldige tilfælde kan det føre til potentielt alvorlige komplikationer,« siger Dr. Sudip Das, medforfatter af en rapport fra University Hospitals of Leicester NHS Trust, der beskriver hændelsen i detaljer.

Han og medforfatteren påpeger, at problemet opstår, når man blokerer udgangen for både munden og begge næsebor under et nys.

En ødelagt hals som konsekvens af et nys hører til sjældenhederne. Til gengæld kan andre skader opstå såsom en ødelagt trommehinde eller endda en udposning på hjerneblodkarrene.

Og selv om mandens specifikke skader hører til sjældenhederne, er de ifølge Dr. Sudip Das set før.

Meningerne er dog delte omkring, hvor sjældne nys-relaterede skader er.

Læger fra øre- næse- halsafdelingen på ambulatioriet Leicester Royal Infirmary, hvor manden blev behandlet, advarer andre mod at begå samme fejl.

»At bremse et nys ved at blokere mund og næsebor er en farlig manøvre og bør undgås.«

En anden øre- næse- halslæge og kraniekirurg ved University Hospital Birmingham mener dog, at skader som følge af undertrykte nys er så sjældne, at der ikke er bevis for, at man bør undlade at holde nyset inde.

For patienten var skaderne dog alvorlige nok til, at han måtte blive på hospitalet i syv dage, hvor han modtog sondemad, indtil sårene var helet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.