Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor krydser husejere fingre for, at oversvømmelserne bliver kaldt »stormflod«

Der er ingen private selskaber, der dækker i tilfælde af skader som følge af oversvømmelser fra havet oplyser Forsikring og Pension. I stedet er der tale om, at den offentlige katastrofeordning skal betale skaderne.

Dagen efter at Danmark blev ramt af stormflod og oversvømmelser, stod vandet stadigvæk højt mange steder. Her er det Stege på Møn torsdag d. 5 januar 2017. Her er det byens busholdeplads der er oversvømmet. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)
Dagen efter at Danmark blev ramt af stormflod og oversvømmelser, stod vandet stadigvæk højt mange steder. Her er det Stege på Møn torsdag d. 5 januar 2017. Her er det byens busholdeplads der er oversvømmet. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)

De danskere, der er berørt af nattens oversvømmelser, krydser fingre for, at det lige netop i deres område bliver kategoriseret som en stormflod. Og årsagen er simpel.

»Der er ingen private selskaber, der dækker i tilfælde af skader som følge af oversvømmelser fra hav, søer og åløb,« forklarer Jørgen Kjær Thomsen, chefkonsulent hos Forsikring og Pension.

I stedet er det i tilfælde af en stormflod den offentlige kasse, der skal dække skaderne. Det sker i overensstemmelse med loven om stormflod og stormfald.

Stormfloder kategoriseres nemlig som en katastrofetilstand, og det er Stormrådet der suverænt vurderer, hvor nattens oversvømmelser kan vurderes at have karakter af en stormflod. En vurdering der i øvrigt foretages på baggrund af Kystrådets anbefalinger.

Den offentlige katastrofeordning eller stormflodsordningen har fungeret siden 1991, og de 25 stormflodshændelser siden da har kostet statskassen over 1,5 milliarder kroner. Under stormfloden i november 2006 blev 3.942 stormflodsskader dækket for op mod 440 millioner kroner.

Læs og se alt om stormfloden

Stormen ’Bodil’ i december 2013, som også blev karakteriseret som et stormflodstilfælde, kostede statskassen op mod 860 millioner kroner. 2.980 skader blev anmeldt som følge af stormfloden dengang.

I forbindelse med ’Bodil’ blev stormflodsdækningen udvidet, hvilket ifølge Stormrådet naturligvis havde betydning for den gennemsnitlige skadesdækning.

Men selvom staten gør sit for at dække skaderne i forbindelse med stormfloder, så opfordrer Parcelhusejernes Landsforenings formand, Allan Malskær, sine medlemmer til selv at forberede sig så meget som muligt på de ændrede vejrforhold.

»Vi frygter naturligvis, at nogle forsikringsselskaber vil stille øgede krav og der må jeg klart opfordre folk til at benytte muligheden til at undersøge, hvordan man kan forebygge skader som følge af stormfloder,« forklarer Allan Malskær.

»Da klimaændringerne tilsyneladende ser ud til at medføre voldsommere vejrhændelser, så er det vigtigt at gøre sig sine erfaringer. Vores medlemmer er nødt til at forberede deres huse på de ændrede forhold, så det ikke går ud over værdien af deres ejendomme.«

Over for Berlingske meddeler Stormrådet, at der endnu ikke er truffet afgørelser om, hvilke områder der vurderes at være ramt af en stormflod i nat. Rådet regner dog med at have færdiggjort arbejdet så de berørte parter kan gå i seng i aften med visheden om, hvordan skaderne bliver dækket.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.