Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor koster filmleje det samme på nettet

Der er stort set ingen forskel på prisen, når man lejer nye film på nettet. Først efter et stykke tid begynder priserne at variere.

Udlejning af nye film er i dag noget, der foregår på nettet. Når firmaerne bag udlejningen ikke længere skal betale for butikslokaler og personale, skulle man tro, at der var bedre råd til at konkurrere på prisen.

Men et tjek hos de danske udbydere viser, at priserne på de nyeste film er næsten identisk på 49 kroner.

Det undrer Rasmus Larsen, som er ansvarshavende redaktør hos mediet Flatpanels.dk, der guider til alt, hvad der har med tv at gøre.

- Selv om man ikke må prissætte på tværs af udbydere rent lovmæssigt, kan det godt virke som om, at det er det, man har gjort. Prisen virker til at være dikteret fra distributørens side, siger han til Ritzau Fokus.

Der kan dog være små udsving i prisen, og mange titler sættes også en smule ned efter et par uger.

- Men det afhænger meget af, hvor populær titlen er, og hvilket selskab der står bag, forklarer han. Ønsker man eksempelvis at se den nye Star Wars-film, "The Force Awakens", skal man ikke forvente at finde et godt lejetilbud hos nogen af udbyderne. Tværtimod.

- Det er ikke unormalt, at denne type film holder prisen over hele linjen, og faktisk vil man typisk slet ikke kunne leje den i de første uger. Her kan man kun købe den, siger Rasmus Larsen.

Han mener, at årsagen skal findes i, at der endnu ikke er så meget konkurrence på netop dette marked. Den vurdering er Søren Bo Rasmussen, som er kontorchef i afdelingen for medier og underholdning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, enig i.

- Det er endnu et lille marked, og det er ret gennemsigtigt. Det er let for de enkelte udbydere at tjekke de andres priser og så lægge sig op ad dem, siger han.

Han mistænker ikke udlejerne for uærligt spil.

- Når prisen synes uændret, trods reducerede omkostninger, kan det skyldes nye udgifter til oprettelse af it-systemer, manglende indtjening på salg af slik og alt andet ved siden af, vurderer han.

Skulle markedet vokse i de kommende år, forventer han dog en øget konkurrence på markedet, og så kan priserne måske udvikle sig.

Her kan du leje film på nettet:

- De store udbydere i Danmark er iTunes, Google Play, Plejmo, Blockbuster.dk og SF Anytime.

- Det billigste sted at leje er Blockbuster.dk, hvis du køber et klippekort til tre premierefilm koster det 99 kroner - altså 33 kroner stykket.

- Den bedste kvalitet og det største udbud fås hos iTunes og Google Play Film.

- Mens prisen på leje af nye film er næsten identisk, kan prisen på at købe filmene som download variere. Den nye Star Wars-film er 30 kroner billigere hos Google Play Film.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.