Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor gik det galt

Det er »dybt beklageligt«, når man må gribe til aflyse en operation, siger klinikchef på hjertecenter på Rigshospitalet. Det sker dog flere hundrede gange om året, primært fordi der kommer akutte patienter ind.

Arkivfoto: Rigshospitalet.
Arkivfoto: Rigshospitalet.

Det lægger et hårdt psykisk pres på patienterne, når de får aflyst deres operation. Derfor gør vi os store anstrengelser for at undgå det. Nogle gange er der bare ingen vej uden om.

Dét er reaktionen fra klinikchef, professor Sten Lyager Nielsen fra thoraxkirurgisk klinik på Rigshospitalets hjertecenter, da Berlingske henvender sig for at få en forklaring på Jesper Rossing Hansens brogede forløb med tre aflyste bypass-indgreb, før det langt om længe lykkedes at få gennemført operationen.

»Patienter, der oplever to eller flere aflysninger, er meget, meget sjældne. Men vi kan ikke løbe fra tallene, og det er dybt beklageligt, når vi må skride til en aflysning,« siger han.

Rigshospitalet har en politik om ikke at kommentere konkrete patientforløb. Men selv om det er usædvanligt med tre aflyste hjerteoperationer, er det dog langt fra et særsyn, at patienter får besked om at tage hjem igen eller ikke møde frem alligevel på den aftalte tidspunkt.

Det er sket over 200 gange om året de seneste par år for hjertepatienter på Rigshospitalet. Ifølge Sten Lyager Nielsen er forklaringen som oftest, at der kommer akutte patienter ind, som man modtager fra hele Østdanmark. Her er der en betydelig »variation og uforudsigelighed, hvilket gør det vanskeligt at planlægge«.

I en del andre tilfælde skyldes aflysningerne, at der har været mangel på intensiv-kapacitet eller sygdom blandt personalet på Hjertecentret.

Sten Lyager Nielsen understreger, at aflysningerne hver gang sker ud fra en prioritering af, hvilke patienter der har det mest påtrængende behov.

Men han lægger heller ikke skjul på, at man på Hjertecentret »rigtigt gerne« vil nedbringe antallet af aflysninger. I 2015 etablerede man et såkaldt »fast track«, som forhåbentligt nu udvides, så man i højere grad kan adskille de elektive – planlagte – operationer fra den akutte aktivitet og de komplicerede patienter.

»Det skulle gerne give lidt mere elastik i produktionen, end vi har i dag,« siger Sten Lyager Nielsen.

Helt at undgå aflysninger vil dog ikke være muligt uden en betydelig buffer-kapacitet, hvilket ikke vil være muligt inden for de eksisterende økonomiske rammer. Og det vil også være en dårlig udnyttelse af de meget dyre specialistressourcer, fremhæver han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.