Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Derfor flygter lærerne fra folkeskolen

Lærerne flygter fra den nye folkeskole, og det kan hurtigt blive regeringens hovedpine, hvis skolereformen bliver en fiasko.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Halvandet år efter, at den store reform af folkeskolen trådte i kraft, er den blevet ramt af alvorlige tegn på krise. Hvis lærerne stemmer med fødderne, som de har gjort i nabolandet Sverige ved i titusindtal at forlade deres job, så er reformen og den lov om arbejdstid, der kom ud af lockouten i 2013, ved at blive stemt ned.

Tre ud af fire kommuner har i dag problemer med at rekruttere uddannede lærere, viser en rundspørge fra Danmarks Lærerforening, og Kommunernes Landsforening bekræfter tendensen. Mens der for få år siden var masser af ansøgere, må man flere steder i dag lede med lys og lygte for at finde de rette, kvalificerede lærere.

Det er der flere årsager til, men de nye arbejdsforhold efter reformen og den nye arbejdstidsaftale er en af de vigtigste. Lærerne kan ikke længere selv disponere deres tid som før, de har fået flere undervisningstimer, der er krav om, at de skal opholde sig på skolen i hele arbejdstidens længde, og arbejdsbyrden er blevet større.

Alarmklokkerne bør ringe hos politikerne

Hvis ikke lærerjobbet bliver mere attraktivt, vil den generelle truende mangel på arbejdskraft kun gøre det endnu sværere at rekruttere til folkeskolen.

Da den tidligere regering med et bredt flertal i Folketinget vedtog folkeskolereformen, var det med en ambition om at skabe »verdens bedste folkeskole,« og Danmark skulle kravle opad på de internationale PISA-ranglister. Det er for tidligt at måle effekterne af reformen endnu, men politisk er der flere faktorer, der bør få nogle alarmklokker til at ringe hos politikerne.

For det første kan lærermanglen blive alvorlig. Den medfører flere lærere uden uddannelse, mange vikarer i folkeskolen, og at implementeringen af reformen bliver vanskelig.

For det andet er søgningen mod de private skoler steget. Omkring 17 procent går i dag i en privat skole. En del af forklaringen er utilfredshed med skolereformen.

Masseflugt efter svensk skolereform

For det tredje presser inklusionen mange skoler, fordi budgetterne ikke er fulgt med nedlæggelse af specialskoler. Tværtimod sparer man på skolen i flere kommuner, samtidig med at reformen skal implementeres.

Når lærermangel og en truende skolekrise meget vel kan ramme forligspartierne i nakken, er det ikke mindst fordi folkeskolen er kerneland for den store middelklasse af vælgere, som alle partier kæmper om. Den store reform blev gennemført sammen med et historisk brud med lærerens indflydelse på skolen. Og den efterfølgende lockout af lærerne og det lovindgreb, der fjernede deres arbejdstidsaftale, forværrede kun mistilliden. Hvis politikerne hverken har forældrene eller lærerne på deres side, bliver det svært.

En omfattende evaluering af den svenske skolereform tilbage fra 1990erne fastslog for to år siden, at hovedårsagen til masseflugten fra den svenske skole netop er den mistillid, der opstod mellem lærerne og politikerne. »Det er den første forklaring på, at reformen mislykkedes,« skrev professor Leif Lewin, som stod i spidsen for den over 700 sider lange udredning. Sverige kommer over de næste fem år til at mangle 90.000 lærere, og Sverige var i chok, da man raslede ned i PISA-målingerne. Siden har skolen stået meget højt på den politiske dagsorden på den anden side af Sundet.

I Danmark er det ikke gået så galt endnu, men går det først ned ad bakke, kan det gå hurtigt. Både lærerforeningen, kommunerne og regeringen ser dog ud til at have svært ved at påtage sig ansvaret for at genetablere tillid og samle stumperne efter det voldsomme opgør i 2013.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.