Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Derfor er tvangshjemsendelser et varmt emne

Mogadishu, februar 2017. Scanpix
Mogadishu, februar 2017. Scanpix

Skjulte aftaler og mørklagte rejser.

De seneste uger har Berlingske skrevet om tvangshjemsendelser til Somalia. Det er lykkedes Danmark at lande en generel hjemsendelsesaftale med de somaliske myndigheder, ligesom to somaliere under en sløret aktion 28. september 2016 blev fløjet til Somalia – uden at offentligheden, den rådgivende organisation Dansk Flygtningehjælp eller store dele af Folketinget kendte til aftalen eller hjemsendelserne.

Spørgsmålet er, på hvilke præmisser Danmark har indgået en aftale med et af verdens mest korrupte lande. Rigspolitiet og Udlændinge- og Integrationsministeriet vil intet andet oplyse, end at mørklægningen sker efter »somalisk ønske«.

De somaliske motiver er åbenlyse: Internt i Somalia høster man ikke politiske point for tvangshjemsendelser, som kan blive opfattet som nedværdigende. Desuden er det velkendt, at Somalias økonomi i høj grad beror på, at somaliere i andre lande sender penge hjem. Derudover har Somalia ikke interesse i at flage, at man indgår hjemsendelsesaftaler med udvalgte lande, fordi det kan øge presset fra lande, eksempelvis Kenya, der huser flere hundredtusinde somaliere på flugt.

Herhjemme bliver tvangsudsendelserne yderligere aktuelle af, at et folketingsflertal i februar 2015 vedtog ændringer i udlændinge­loven. Fra 2015 blev det bl.a. betydeligt nemmere at inddrage opholdstilladelser for personer, der havde fået ophold pga. den generelle situation i hjemlandet. Flere eksperter og organisationer er enige om, at situationen i Somalia er bedre end i 2011, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol åbnede for, at den generelle situation i Syd- og Centralsomalia var nok til at udløse asyl. Og med afsæt i senere afgørelser fra menneskerettighedsdomstolen og flere rapporter afviste ankeinstansen Flygtningenævnet i september 2016 at forlænge fem somalieres ophold i Danmark. Det har fået udlændingemyndighederne til at gennemgå flere hundrede somalieres sager. Foreløbigt har en håndfuld somaliere mistet deres opholdstilladelse. Jo flere der får afvist deres opholdsgrundlag og ikke vil rejse frivilligt, desto vigtigere er det at have en klar aftale med Somalia.

Flere eksperter og organisationer peger dog på, at situationen i store dele af Somalia, herunder hovedstaden, Mogadishu, er forværret det seneste halvandet år.

I marts offentliggøres en ny rapport om Somalia fra Udlændingestyrelsen. Påpeger den samme udvikling, vil rapporten muligvis give somaliere argumenter for, hvorfor det er (livs)farligt at blive sendt tilbage, men formentligt ikke rykke ved bundlinjen: Flere hemmelige tvangshjemsendelser kan være på vej.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.