Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

»Der er sket et holdningsskifte i Grønland«

Dansk-grønlandske Nauja Lynge, som er formand for den nystiftede Foreningen Rigsfællesskabet, oplever, at det nu er blevet stuerent at tale om bevarelse af Rigsfællesskabet – også i Grønland.

Dansk-grønlandske Nauja Lynge er formand for Foreningen Rigsfællesskabet, der har som formål at bevare og styrke rigsfællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Danmark.
Dansk-grønlandske Nauja Lynge er formand for Foreningen Rigsfællesskabet, der har som formål at bevare og styrke rigsfællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Danmark.

Vejen dertil har langtfra været let, men i august i år kunne Nauja Lynge endelig være med til at stifte en ny forening af danskere, grønlændere og færinge med navnet Foreningen Rigsfællesskabet – og det er hendes oplevelse, at der nu er blevet rum til også i Grønland at have den holdning, at Rigsfællesskabet skal styrkes og bevares.

»Der har ikke været plads til alle synspunkter. Jeg har arbejdet på det her i årevis, og jeg har været alt igennem. Jeg er blevet totalt ignoreret, både i Grønland og i Danmark. Jeg er blevet grint af, og andre har ikke ønsket at blive set med mig. Først nu bliver vores forening taget seriøst. Vi bliver lyttet til, og det er ikke længere sådan, at døren bliver lukket, hvis man nævner ordet Rigsfællesskabet,« fortæller Nauja Lynge, der er formand for foreningen.

For tingene er ved at ændre sig i Grønland, der blandt andet har fået et mere afdæmpet og realistisk syn på vejen mod politisk selvstændighed, vurderer hun.

»Jeg fornemmer, at der er sket et holdningsskifte i Grønland. Det er som om, at det er gået op for befolkningen, at den drøm, der blev solgt af Aleqa Hammond ved sidste valg, og som de købte, ikke er så realisérbar, og slet ikke i vores levealder. Folk har indset, at det ikke er noget, der kommer til at ske imorgen,« siger hun

»Alle vil gerne have selvstændighed, men det skal ske på et oplyst grundlag. Så vi må have konsekvenserne på bordet. Og faktum er, at økonomien halter, og at forskellen på rig og fattig er stor, og det er ved at gå op for befolkningen, at det er vigtigere at håndtere lige nu,« lyder det fra Nauja Lynge.

Selv er hun vokset op i Grønland, hvor hendes grønlandske far stadig bor. Senere i livet flyttede hun til Danmark med sin danske mor – og det har netop været hendes egne oplevelser som halvt dansk og halvt grønlandsk, der oprindeligt fik engagementet for Rigsfællesskabet til at blusse op.

»Jeg er jævnligt i Grønland og har løbende tænkt på at flytte derop, men hvem vil flytte hjem til et samfund, hvor man på forhånd bliver ekskluderet?« spørger Nauja Lynge, der selv føler sig grønlandsk, men ikke er i tvivl om, at hun ikke nødvendigvis er det i alle andres øjne.

Ingen færdige løsninger

I Nauja Lynges optik er det nødvendigt at se på de positive sider af Rigsfællesskabet og samarbejdet landene imellem, men man skal være indstillet på modgang og skepsis, erkender hun. I rollen som foreningsformand har hun eksempelvis fået henvendelser om, at det er et problem, at hun bor i Danmark og ikke i Grønland.

»Bare det, at nogen ser det som et problem, er at sætte endnu en barriere op. Jeg vil gerne bygge bro mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Vi skal væk fra, at man bare med hovedet under armen siger, at man vil have mere selvstændighed, og så skal vi i stedet åbent og ærligt diskutere Rigsfællesskabet, og hvordan det skal se ud i fremtiden. Det har vi ikke et færdigt svar på endnu,« siger hun.

Foreningen Rigsfællesskabet har ifølge Nauja Lynge et par hundrede medlemmer, men omkring 1.300 mennesker følger løbende de debatter, som foreningen står bag. Foreningens bestyrelsen tæller blandt andet også det færøske folketingsmedlem Edmund Joensen, der er næstformand.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.