Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Voxpop

»Der er for langt ned, hvis hun tager bakken med hovedet først«

Er legepladser blevet for forudsigelige? Det spurgte Berlingskes udsendte københavnerne om. Se hvad de svarede.

Er legepladser blevet for polerede og for forudsigelige?
Er legepladser blevet for polerede og for forudsigelige?

Er legepladser blevet for polerede og for forudsigelige?
Er legepladser blevet for polerede og for forudsigelige?

Henrik Kølle med Agnes på tre år

»Jeg mener ikke, at legepladserne er blevet for forudsigelige. Jeg synes faktisk, at legemulighederne er meget varierede. Det bløde beskyttelsesunderlag er superfedt, for det virker meget sikkert, og det er sjovt for ungerne at lege på. Og så er det jo en stor fordel, at underlaget ikke bliver et mudderhul, så vi kan tage på legepladsen, selv om det har regnet. Det vigtigste for mig er, at legepladsen er sjov, og at børnene gider at være her, og det gider de. Her er fantastisk sammenlignet med dengang, jeg selv var barn, hvor der var søm i rutsjebanen. Legepladserne er meget bedre i dag og kan slet ikke sammenlignes.

Mine børn får lov til at løbe og lege, for jeg er meget bevidst om, at leg udvikler børns motorik. Det eneste, jeg er lidt utryg ved, er træerne. Der kan jeg godt være nervøs for, at de falder ned, men jeg afholder dem ikke fra at klatre. Jeg går bare med over og holder øje.«

Kristine Kristjansen og Tao Tran med Maj på halvandet år

»Nu har vi et barn på halvandet, så lige nu er legepladserne i hvert fald udfordrende nok. Her er noget for enhver alder, og Maj synes, legefaciliteterne er sjove. Det fungerer rigtig godt med det bløde underlag, for vores datter har en alder, hvor hun ofte falder, og så er det rart, at hun bare kan rejse sig op igen og lege videre. På jordplan får hun lov til at løbe selv, men på de stejle skråninger er vi i nærheden af hende. Der er for langt ned, hvis hun tager bakken med hovedet først.

Vi er nok en anelse for hurtige til at sige »pas på«, men giver stadig plads til, at Maj kan løbe noget krudt af og udforske sin motorik. Vi er ikke overbeskyttende, og hun får lov til at falde og gøre sig nogle erfaringer, men omvendt har vi ikke lyst til, at der opstår farlige situationer, så vi balancerer det. Lærer hende, at hun skal holde godt fast på gyngen, men så får hun også en ordentlig svingtur.«

Johnny Madsen med Kevin på syv år og Jessica på ti år

»Jeg synes, at legepladserne har masser af muligheder, og at de indbyder til kreativitet. Særligt de åbne områder med små bakker og dale giver rigtig god grobund for at bruge fantasien.

Jeg mindes, at klatrestativerne var en anelse højere i min barndom, men ellers synes jeg faktisk, at legepladserne er blevet bedre og med sjovere ting, som for eksempel trampoliner og store gynger. Jeg spekulerer ikke så meget i sikkerhed, når vi går på legepladsen. Jeg er med, og så holder jeg selvfølgelig øje med mine børn, men jeg synes egentlig ikke, der er noget at være urolig for. Derfor må mine børn også gerne klatre højt op i træerne, og de er gode til selv at styre, hvor højt de føler sig sikre ved at klatre op. Jeg synes, det er vigtigt, at børn får udforsket situationer, der kan være potentielt farlige. Det opbygger deres selvtillid og lærer dem at finde egne grænser.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.