Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Der burde være benhård frost - men der er næsten plusgrader i Arktis

Temperaturen i Arktis har nået et usædvanligt højdepunkt, der får forskere til at spærre øjnene op. Det er en kedelig tendens, som fortsætter, og den lover ikke godt for fremtiden, lyder det fra DMIs is-ekspert.

Nordpolen er varmere, end nordpolen burde være, viser målinger fra Danmarks Meterologiske Institut.
Nordpolen er varmere, end nordpolen burde være, viser målinger fra Danmarks Meterologiske Institut.

Efter en mørk vinter i Arktis, hvor solens varmegivende stråler har glimtet ved deres fravær, er temperaturerne i den sidste del af vinterhalvåret kun marginalt under frysepunktet.

DMI målte i sidste uge tre graders varme på den nordligste spids af Grønland - Kap Morris Jesup, som blot ligger 740 kilometer fra Nordpolen. I store dele af det arktiske område er temperaturen op til ti og 15 grader højere end normalt. Den lune luft, som hersker over isen på den nordlige top af kloden, er bemærkelsesværdig.

»Man har ikke set det her før,« lyder det fra isforsker Rasmus Tage Tonboe, der følger med i havisens udvikling hos DMIs Center for vejr, klima og hav.

Han beskriver situationen som ekstrem og noget af et tilbageslag for målet om at forhindre en temperaturstigning på over to grader på verdensplan.

Ond og farlig cirkel

Bekymringen over de usædvanligt varme temperaturer i Arktis går ikke kun på den tynde is, der risikerer at bryde op, eller de store isfrie havarealer, der vokser frem på satellitbillederne.

Frygten er, at den dramatiske udvikling kommer til at fortsætte.

De varme temperaturer, der bliver målt nu, har nemlig rod i en udvikling, som startede allerede sidste forår, forklarer Rasmus Tage Tonboe fra DMI.

»Temperaturen steg hurtigt, og hen over sommeren blev det åbne vand omkring havisen varmet op. Det gjorde, at temperaturen i luften over isen også blev varmere, end vi tidligere har set, og da vi kom til efteråret og vinteren, havde isen svært ved at fryse op,« siger Rasmus Tage Tonboe.

Vintervarmen i Arktis skal på den måde ses i forlængelse den globale varmerekord i 2016, der førte til, at man i september kunne opgøre havisens areal til det næstmindste siden satellitter begyndte at kortlægge omfanget i 1979.

Isen svinder med et areal svarende til to gange Danmark hvert år, og frostens magt over vandene, når de er frosset til i vintersæsonen, varer færre måneder i dag, end den gjorde på den anden side af årtusindeskiftet.

»Nu går det stærkt«

Hvis udviklingen i 2017 følger tendensen fra 2016, lover det ikke godt for 2018.

Derfor skal man tolke februar-temperaturerne som kraftige faresignaler, fastslår Rasmus Tage Tonboe.

»I hele den tid, man har kortlagt, hvordan havisen trækker sig tilbage og vokser igen, når årstiden skifter, har man set tendensen, men nu går det stærkt,« siger han.

Den svindende havis i Arktis er problematisk i mere end én forstand. Vandstanden stiger, når isen på land smelter og løber ud i havene. Men den kridthvide is’ forvandling til mørkt vand betyder også, at tilsvarende større mængder af solens stråler ikke længere bliver reflekteret tilbage fra jordoverfladen, men i stedet absorberes af havvandet, som bliver varmere og varmere.

Og forandringerne i det arktiske område er i bogstaveligste forstand til at mærke, når de iskolde vinde ikke længere er så iskolde endda.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.