Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Deportering af irakere splitter regeringspartierne

De konservative vil - som Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet - skære i bistanden til Irak, hvis landet afviser at modtage egne statsborgere, der har fået afslag på asyl i Danmark.

Aktivister fra blandt andet Kirkeasyl i clinch med politiet ved Ellebækfængslet,efter forlydender om, at nogle af de irakiske asylansøgere skal sendes tilbage til Irak. (Arkivfoto)
Aktivister fra blandt andet Kirkeasyl i clinch med politiet ved Ellebækfængslet,efter forlydender om, at nogle af de irakiske asylansøgere skal sendes tilbage til Irak. (Arkivfoto)

Venstre, Liberal Alliance og de Konservative er ikke enige om, hvordan de skal håndtere en af regeringens absolutte mærkesager: Hjemsendelse af flygtninge og migranter, der har fået afslag på asyl.

Både LAs udenrigsminister, Anders Samuelsen, og Venstres udviklingsminister, Ulla Tørnæs, afviser at skære i Danmarks støtte til Irak for på den måde at presse landets myndigheder til at tage imod de for tiden 138 afviste asylansøgere og udviste kriminelle irakere. Men de Konservative erklærer sig nu enig med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der mener, at det er på tide at skrue bissen på over for Irak, der nu i syv år har afvist at tage imod egne statsborgere, medmindre de rejser hjem frivilligt.

»Irak skal tage imod sine egne borgere - punktum. Det er ikke til diskussion. Hvis ikke landet forstår det på anden måde, må vi begynde at skære ned på den enorme bistand, som Danmark yder til den irakiske regering. Der kan både vores humanitære bistand og vores militærbidrag komme i spil«, siger Rasmus Jarlov, konservativ udlændinge- og forsvarsordfører.

Danmark har i øjeblikket cirka 200 soldater i Irak. De hjælper primært med at træne og vejlede den irakiske hær i kampen mod oprørsgrupper som Islamisk Stat.

»Det er vores indtryk, at den irakiske regering sætter meget stor pris på den hjælp, den får fra Danmark. Vi vil også meget gerne fortsætte med at hjælpe, så landet kan komme på fode. Vi har bare også det beskedne krav, at Irak skal samarbejde ved at tage imod sine egne statsborgere. Det synes vi ikke er for meget forlangt«, siger Rasmus Jarlov.

Ikke noget-for-noget.

Men udviklingsminister Ulla Tørnæs afviste onsdag i Berlingske, at det kan komme på tale at skære i den del af bistanden, som hun har ansvaret for - nemlig den humanitære støtte.

»Danmark har ikke noget udviklingssamarbejde med Irak, men bidrager blandt andet med humanitær bistand. Og lige præcis den humanitære bistand er underlagt de internationale humanitære principper og vil derfor altid være rettet mod de mest udsatte og sårbare mennesker. Derfor er den ikke underlagt noget-for-noget-princippet,« understregede Ulla Tørnæs med henvisning til det nye princip om noget-for-noget i Danmarks samarbejde med udviklingslande.

Heller ikke udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er parat til at indefryse den del af bistanden, som han administrerer - nemlig stabiliseringsbistanden.

»Vi skal anvende vores instrumenter klogt. Når vi yder stabiliseringsbistand til Irak, gør vi det jo ikke kun for irakernes skyld. Det er også for vores egen skyld og som en direkte del af vores kamp mod ISIL (Islamisk Stat, red.). Vi har en klar interesse i at få stabiliseret de områder, hvor ISIL er smidt på porten, så vi undgår, at de igen bliver hjemsted for terrorister, der også vil true os. Og så flygtningene på sigt kan vende hjem og der ikke skabes nye flygtningestrømme imod Danmark og Europa. Derfor vil det også være udtryk for en meget kortsigtet tilgang, hvis vi begynder at trække stabiliseringsstøtten,« skriver Anders Samuelsen i et svar til Berlingske.

»Rent praktisk går vores stabiliseringsbistand jo slet ikke igennem den irakiske regering. Vi giver pengene til internationale organisationer, der udfører arbejdet i koordination med koalitionen imod ISIL. Det betyder også, at den ikke udgør et særligt virksomt instrument i vores hjemsendelsesdialog med Irak. Så vi skal holde tungen lige i munden her,« tilføjer udenrigsministeren.

En balancegang

Det er Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, helt enig i. Han mener, at Danmark risikerer at skyde sig selv i foden ved at skære i stabiliserings- og genopbygningsstøtten til Irak.

»For uden genopbygning er der ikke noget for irakerne at vende tilbage til, og så tager det endnu længere tid, inden vi kan slippe af med de afviste. Så det er en balancegang,« siger Michael Aastrup.

Rasmus Jarlov fastholder dog, at de Konservative er parat til at bruge bistanden - også den militære del - til at presse de irakiske myndigheder.

»Vi må have en drøftelse af det her blandt regeringspartierne. Men vores udgangspunkt er, at Irak ikke længere skal kunne slippe af sted med at afvise egne statsborgere, som ikke har lovligt ophold her i Danmark. Det er helt urimeligt, at vi skal bruge så mange ressourcer på den her sag,« siger Rasmus Jarlov.

Politisk følgegruppe

Striden blandt regeringspartierne kommer netop, som de skal have deres første og konstituerende møde i en særlig politisk følgegruppe. Den skal ene og alene fokusere på, hvordan Danmark kan få Irak og en række andre modvillige lande til at tage imod egen statsborgere, som ofte er på langvarigt, betalt ophold i et center herhjemme efter at have fået afslag på asyl.

Den politiske følgegruppe, som også omfatter Dansk Folkeparti, er aftalt i finansloven for 2018

»Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at alle relevante udviklings- og handelspolitiske instrumenter skal tages i brug for at udsende afviste asylansøgere til deres hjemlande. Aftaleparterne er enige om at nedsætte en følgegruppe, der løbende kan drøfte dette,« hedder det i finansloven.

Medlemmer af følgegruppen er udviklingsminister Ulla Tørnæs, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg samt udvilklings- og udlændingeordførerne fra de tre regeringspartier samt Dansk Folkeparti.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.